Er de (vi) klar til det?

Jeg prøver lige at blogge fra mobilen – så beklager det skæve billede! Jeg er igen vel hjemme fra London, og er i den grad igang med hverdagens hurlumhej. Alt for meget hurlumhej faktisk, men i morgen har jeg en fridag til at få styr på mailboksen og den der 30års fødselsdag jeg skal holde på lørdag. Og støvsuge. Og træne.

Her til aften har jeg været til forældreinfoaften i den kommende SFO, som bliver endnu et punkt til hurlumhejet her pr. 1.april. Aya er klar, og nu har vi da hentet en app som vi forældre skal bruge, så jeg er måske lidt klar. Eller noget. Pludselig skal vi til at gøre alt muligt, holde os opdateret her og der, give besked via en app, hvornår Aya skal sendes hjem og alt muligt crazy. Det skal nok gå. Alle vejens børn går i den SFO og jeg har en god mavefornemmelse, men for pokker det kommer lidt tææææt på nu. Der stilles lidt flere krav nu. Til Aya og ikke mindst os forældre, og jeg håber at de 5,5 år jeg har været Ayas mor, har rustet mig til at være mor til et skolebarn. Det lyder bare så voksent og alvorligt. Shit shit shit.

Alvin starter jo også i børnehave til april. Det er jeg ikke bekymret for. Slet ikke når han skal gå på Mumistuen. Hos de samme pædagoger som har været helt fantastiske for vores MumiAya. Så no doubts der. Mit hoved er bombet lige nu og jeg har ikke kysset rigtigt på Nicolai i fem dage, så slut og farvel for i dag.

Hilsen SFOmoren (beklager hvis der allerede findes en sådan i mommyblogland)