Sportstights til mænd for 85 kroner

lidt fra weekenden

DSC_0001

Så blev det mandag. Og en helt særlig af slagsen i dag. Ikke kun pga. det fantastiske vejr, men fordi min niece Marie i dag fylder hele 3 år <3. Nu går hun i børnehave, bruger hverken sut eller ble og skal være storesøster til sommer. Som tiden dog flyver afsted… Husker stadigvæk da min bror ringede om aftenen for tre år siden. Jeg vidste at det var fordi jeg var blevet faster. Selvom jeg har mine egne børn, så er det også bare en særlig kærlighed jeg har til hende, og ved at det bliver lige sådan når jeg får en lille nevø til sommer. Glæder mig helt vildt!

Nå, men det er lige gået op for mig at jeg faktisk har fri hver mandag i denne måned, og det er bare så lækkert at børnene kan sove til de vågner, og vi kan tage det stille og roligt efter weekenden. Det kan jeg hurtigt vænne mig til. At aflevere Alvin omkring 8.45, og derefter Aya kl. 9. Og så hjem og lave lidt praktisk, bage boller til fryseren og lige blogge lidt. Og så hente igen omkring kl. 15. Og lige have nogle timer ude i solskinnet sammen med børn og hund, og have iskaffe klar når Nicolai kommer hjem. Afsted med Aya til gymnastik og derefter aftensmad uden stress og jag. Det er rent praleri, det er det, og jeg har da tænkt, at det er forkælet og måske “uforskammet” at prale lidt, men omvendt, så har Nicolai og jeg også haft fart over feltet i mange år, og lige nu kommer det os til gode. Vi snakker tit om at vi er glade for at vi ikke har sat os for hårdt i forhold til vores bolig og biler, og jeg håber at vi kan få det til at køre rundt rent økonomisk – at jeg ikke arbejder fuldtid. Vi kunne jo stræbe efter en større bolig, flere rejser, en større bil, dyrere interiør, mere tøj osv., men hvorfor det når vi lige nu og her bare har det så godt. Så er det tid til lige at mærke efter, hvad der er vigtigst. Og for os er det vigtigste i øjeblikket overskud til vores børn og overskud til os selv, hinanden, venner og familie.

Nå, men skulle bare vise lidt fra weekenden iøvrigt!we1Fredag havde jeg fri kl. 16, så vi valgte at tage op og købe fredagssnoller allesammen, som så blev nydt til Disneysjov. En god ægte fredag herhjemme. Jeg har ellers de sidste mange fredage arbejdet til kl. 19, og kun lige nået hjem til slutningen af Disneysjov og derefter putning. Så det var skønt at starte weekenden sammen. Men fordi Alvin jo havde fået slik, egentlig ikke vildt meget, så var han blevet sukkerhøj og sov først kl. 21.30. Og det er sent. Altså herhjemme. Aya har vi aldrig haft sådanne problemer med og hun sover i weekenden fra 20-7.30 og det holder vi fast i. Altså er der særlige arrangementer kan hun godt komme senere i seng, men hun har et stort søvnbehov, og i hverdagene sover hun kl. 19.30 og indtil vi vækker hende om morgenen, så vi kan ikke se nogen idé i at holde hende oppe, når hun er træt og har brug for søvnen. Også selvom det er weekend.

Men nu er vi altså sikre på at Alvin bliver nødt til at blive ældre før den hedder slikskål fredag aften. Altså ikke at han ikke må få slik/sukker overhovedet, og det kan også være at fredagsslik er en enkelt slikkepind, men det bliver nok mere koldskål, frugtsalat, jordbær eller kage vi kommer til at dyrke om fredagen fremover det næste stykke tid.

 

week5

lørdag var vi til barnedåb i børnehøjde. Det blev holdt på min fætters arbejdsplads, en SFO, som jo har alt muligt til børn, og der blev i dagens anledning også sat en hoppepude op, så lige så snart vi satte os i bilen og kørte hjemad sad Aya og Alvin som på billedet. De havde haft en FANTASTISK dag! Og det havde vi forældre også med god mad (og kage!) og godt selskab. Så vi var egentlig også lidt bombet lørdag aften.

we2søndag begyndte med friskpresset juice og kaffe, og til bønenes skuffelse – havregryn og rosiner. Lørdag var der nemlig boller, kærnemælkshorn, nutella og alt det der, så Aya var ikke tilfreds! Så der var lidt sure miner, så Nicolai og jeg blev enige om, at det var vist fint, at der hverken var bagt boller eller pandekager, og at ingen af os kørte til bageren, for ingen af os bryder om når børnene bliver “for vante”. For i hverdagene får de altså ikke kun havregryn og rosiner, der bliver fint varieret, og i weekenderne er vi helt enige om at der gerne må kræses lidt mere, men at det også er fint med havregryn og rosiner af og til. Det blev jo også spist og der kunne hygges med Ramasjang, og så blev der trænet og gjort rent. Og så fik jeg lige et moment, hvor jeg måtte knipse et billede af endnu en babyplante der har det godt. Jeg ved faktisk ikke helt hvad planeten hedder, men den startede som to små blade, som jeg fik af en mor i Alvins mødregruppe, og på under tre år er den nu blevet til hele tre planter. Så jeg er igang med at lave babyer til veninder og familie, haha.

Børnene legede hele dagen i går. Alvin er begyndt at lege med nabodrengen, og det er simpelthen så sødt. Han er så stolt over at have sin helt egen ven at lege med. Ellers har han jo ligesom bare været med, når Aya og alle de andre nabotøser leger. Men nu har sin egen legekammerat herhjemme, som også går i børnehaven, og kun bor 10 meter væk. Fik jeg nævnt at vi elsker at bo her? 😉

DSC_0009

og så var vejret jo lige til grill, og Nicolai havde planlagt at langtidsstege denne porchetta, men der var ikke mere gas på grillen. Haha antiklimaks. Så det blev i ovnen, men men men, det blev virkelig også godt. Og så lige en omgang koldskål til dessert. Jamen jeg elsker denne årstid 😀

-Sebrina

 

6 kommentarer

  • Sikke et dejligt indlæg – og ved du hvad, du skal da blære dig ALT det, du overhovedet magter. Det er din blog, og det er helt igennem skønt, at I har muligheden for at sagtne farten (og må jeg tilføje, virkelig dejligt at I gør det, når muligheden byder sig).

    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Mange tak Karina. Mange tak for din kommentar og fordi du læser med 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Hyggeligt indlæg! Jeg bliver også ellevild, når det lykkes mig at holde liv i stiklingerne. Nu ved jeg tilfældigvis, at din plante er en paletblad. Måske du gerne ville vide det – de er nemme at holde udendørs, når de først har slået rod.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      ja vil mega gerne vide det! Så 1000 tak Tine 🙂 Groer de lige så hurtigt udenfor egentlig? Og ved du om de bare kan plantes i jorden eller i en krukke? For jeg vil faktisk give det et forsøg!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Dejligt indlæg – og synes det er super fedt, at I gør det, der fungerer for jer. Det må være så skønt med de “indskudte” fridage – blær dig endelig 🙂 Kh. Tanja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Tak Tanja. De er virkelig blevet nydt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sportstights til mænd for 85 kroner