ensfarvede strømpebukser til 10 kr.

Min fodboldkarriere #1

fodbold

“fodboldkarriere” det lyder fornemt. Nå, men I vil gerne vide lidt mere om min tid, hvor fodbolden fyldte rigtig meget i mit liv. Og det er fra jeg cirka var 10 år gammel og 10 år frem. Så det har fyldt meget, og jeg er ikke i tvivl om, at det har haft en stor indflydelse på, hvem jeg er i dag. Jeg troede jeg kunne fatte mig i korthed, men har valgt at dele indlægget i to, ellers ville det blive alt for langt.

Det startede helt tilbage til 6års alderen. Min storebror spillede jo fodbold, så det ville jeg også. Min bror var rykket til en større klub, Køge BK, så mine forældre skulle flere gange om ugen køre 20 km frem og tilbage, når min bror skulle til træning. Nogle gange kunne han tage bussen, eller køre med fodboldkammerater. Men oftest var mine forældre afsted. Det gjorde de bare. Eller sådan følte vi det, for det har bestemt ikke bare lige været “bare” ;-). Men jeg var derfor en del med. Jeg har gode minder fra den tid. Jeg havde altid min dukke med og min mor og jeg sad så i cafeteriet og ventede på min bror var færdig med at træne. Det var så fedt når jeg fik et par kroner at snolle for!

Og så var det, at der var et hold med børn på min alder. Kun drenge, og det prøvede jeg så af. Men det var ikke det helt store hit, for jeg var eneste pige, så jeg mindes ikke at spille så længe. Men trods det blev jeg på en måde integreret i det der fodboldmiljø, og da min far også var fodboldtræner, blev der jo lagt en del timer i boldklubben. Jeg gik også til svømning og gymnastik og for en periode også til ridning (hold nu kæft mine forældre har haft travlt!).

Da jeg så kom i 4. klasse var der flere piger fra klassen og parallelklassen, som gerne ville spille fodbold, og vi begyndte derfor at træne med drengene i den lokale klub (Dalby IF). Og jeg syntes det var sjovt og var også god til det. Jeg var en lille lort og løb utroligt hurtigt og havde flair for spillet, og vi var flere piger der sagtens kunne træne og spille sammen med drengene. Pludselig var der piger nok til et helt 7-mandshold og min far valgte derfor at blive træner for klubbens første pigehold. Eller også plagede jeg ham. Jeg mindes det bare som en fantastisk tid, og sommetider var vi et par stykker der spillede kampe for drengeholdet også. Dengang var der bestemt ikke mange piger der spillede fodbold, som der gør i dag, og det var derfor nemt hurtigt at “shine”. Det var i hvert fald fedt at være bedre end nogle af de drenge jeg gik i klasse med… hehe. En god måde at få respekt på. Jeg elskede generelt bare sport og konkurrencer, og hadede at tabe 😀

Selvom min far var træner, så mindes jeg ikke at han var sødere/mildere mod mig – snarere tværtimod. Kan huske at vi var bagud i en kamp, hvor jeg ligesom begyndte at køre sololøb. Altså tro at jeg skulle være over hele banen, for vi skulle bare vinde den kamp. Min far havde flere gange bedt mig om, at jeg skulle spille sammen med de andre spillere, men gråden trængte sig på, og jeg VILLE vinde den skide kamp, så hørte nok ikke helt efter. Sådan var det jo tit. For jeg kunne løbe solen sort, både forsvare og score mål – mente jeg i hvert fald selv. Og så skiftede han mig ud! For dén opførsel var ikke okay, og samtidig var jeg også træt. Jeg var sur, men skammede mig også lidt for det var jo rigtigt nok. Vi var et hold, og jeg skulle stole på at mine holdkammerater nok kunne klare det uden mig. Og hvor har jeg lært så mange helt elementære sociale “spilleregler” i hele min fodboldkarriere, som jeg er så taknemmelig for. Vi lærte at vi skulle gå i bad efter træning og kampe. Sådan var det bare. Og på den måde har jeg aldrig haft et problem med at klæde om i offentlige rum, og har virkelig også set at pige – og kvindekroppen ser forskellig ud. Og det sjoveste var jo tiden i omklædningsrummet efter træning og kamp. Shit en hønsegård!

Mindes også et indendørsstævne hvor vi heppede på et særligt hold, fordi vi ville have et andet hold skulle tabe, da det var vores største konkurrenter. Og så var det at min far hurtigt fik sagt, at det var tarveligt, og vi skulle tænke på, hvis det var os der spillede på banen, og de andre heppede på det andet hold. Og det var noget lille følsomme mig sagtens kunne sætte mig ind i, så det stoppede vi naturligvis med. Og sådan kan jeg hele tiden komme med eksempler på, hvordan fodbolden også har opdraget og lært mig en masse. At “dagens spiller” ikke nødvendigvis var hende der havde scoret flest mål, men en spiller som havde spillet efter egne evner eller mere end det.

Samtidig pyntede det jo gevaldigt på mit selvværd og selvtillid for jeg var god. Det var der ingen tvivl om, men spillede jo nærmest også fodbold hver dag. I skolen, til træning og derhjemme med min bror.

Efter et par år var det tid til at rykke til en større klub med flere ressourcer end den lokale klub. Min far havde heller ikke den samme tid til at træne mere, så jeg og min allerbedste holdkammerat samt flere fra holdet rykkede til Haslev FC. Jeg tror det var ved skiftet fra lilleputpige til pigespiller. Det var heldigvis kun 8 km fra hvor vi boede, og vores forældre kunne skiftes med at bringe og hente. Det gik rigtig fint. Det var sjovt at der var flere piger der spillede fodbold, og tilmed også flere dygtige. Vi spillede nok en sæson 7-mands, og da vi så blev pigespillere, blev det til 11-mands og en mere dygtig og seriøs træner tog over. En fantastisk tid, og vi havde et godt hold. Jeg elskede at spille fodbold. Og mine forældre og bror var altid med på sidelinjen. Min far til tider nok lidt for engageret, og jeg kunne blive rigtig sur på ham, hvis han råbte for meget (ad mig). Men samtidig ville jeg have at han var der. Han var nemlig også god til at rose, og har aldrig lagt skjul på, at han var stolt af mig.

Da jeg så blev juniorspiller blev det jo mere seriøst, og min træner foreslog, at flere af os spillere skulle tilmeldes til unionssamling, hvor de bedste pigespillere på sjælland var samlet og til slut skulle udgøre et endeligt unionshold. Det var ret stort og kan sagtens huske hvor nervøs jeg var til den første samling…

-Sebrina 

 

1 kommentar

  • Tanni

    Det var simpelthen sådan en god tid og hvor har vi bare brugt mange timer på boldbanerne i Dalby. Godt Alvin snart er stor nok til fodboldkampe, så du kan give al din erfaring videre. Og mon ikke morfar bliver lige så stolt af barnebarnet som han var af dig:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ensfarvede strømpebukser til 10 kr.