det her tilbud har jeg ventet LÆNGE på!

få glimt fra græsenketiden

wee wee2 wee3

det er ikke meget at kameraet har været fremme. Eller det har slet ikke været fremme. Så er det heldigt, at det er et okay kamera på telefonen 😉 Vi er hjemme igen. Nicolai er hjemme igen. For så lige at drage til Århus igen her alt for tidligt i morges. Lidt unfair sådan med jetlag og alt det der. Nå, men det er nu rart at det er hverdag igen, og at jeg jo har fri her om mandagen, så vi kan starte sådan stille og roligt efter nogle turbulente dage for os allesammen. Det har sgu været et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed. I går arbejdede jeg 10-15. Kørte derefter direkte til Hvidovre for at fejre faster Camillas fødselsdag. Min mor havde inden da afleveret børnene til fødselsdagen kl. 14, og smidt Nellie af i hjemmet i Solrød. Nicolai landede kl.13 i lufthaven efter 11 timers flyvetur og tog direkte fra lufthavn til fødselsdag. Så vi blev “genforenet” dér. Så hjem og få pakket ud, vandet blomsterne, puttet børn, smurt madpakker, og så ellers holde i hånd og kysse og se billeder fra turen, og få snakket om det der også er sket herhjemme imens. For den store tidsforskel og fyldte kalendre for begges vedkommende, har gjort kommunikationen noget sparsom. Men rart at mærke sommerfuglene i maven lige inden vi blev genforenet. Haha. Fem dage væk fra hinanden er meget lang tid for os. Og det er så rart at det er sådan. Kan huske første gang Nicolai var flere dage afsted med arbejdet, der blev jeg lidt bekymret…. For de første par dage, der savnede jeg hans praktiske jeg. Og egentlig kun det. Men ak, der gik ikke mere end en dag og så kom det rigtige savn, og jeg var helt ‘lettet’. Var næsten bange for at kærligheden var forsvundet. Men den lever i bedste velgående, og i aftes var det Nicolai der for én gang skyld faldt i søvn før mig. Imens han lå og holdt fast rundt om mig. Så mærkede jeg følelsen af at være verdens heldigste kvinde. Og det er sgu så kvalmt, i know, men det er sandheden. Ham har jeg virkelig været drønheldig med.

wee6

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

det her tilbud har jeg ventet LÆNGE på!