Den der mad i sidste uge

Lottes bryllup

Yes! Nogle af jer ville gerne dele lidt tekst og billeder fra jeres helt særlige dag, og jeg er dybt taknemmelig. I morgen er der præcis tre måneder til vores bryllup, så nu kan vi sådan for alvor tælle ned. Og der kommer nok til at gå lidt bryllupsgak i den her på bloggen, men det fylder nu også bare – altså på den gode måde, og derfor er det helt naturligt at det afspejles her på bloggen 🙂

 

Nå, men til det det skal handle om. Lotte sendte mig følgende beskrivelse og billede fra sit bryllup, og jeg har været så heldig at få lov til at dele med jer herinde;

lotte

Vi havde den fedeste dag og aften, som forløb helt som vi ønskede det. Vi blev først viet i kirke i min hjemby, og herefter holdte vi fest på en nærliggende kro, hvor den fik så hatten passede:-) Der var virkelig gang i den fra første fløjt, faktisk kom min mand og jeg ind til festmiddagen på en lidt utraditionel måde, nemlig i hver sin indgang dansende til et diskonummer inden vi ramte hinanden og dansede hen til vores pladser. Det der med at komme ind sammen, som mand og kone med hinanden under armen, det var slet ikke os, hvilket vores gæster hurtigt fangede:-)

 

Herfra fløj aftenen afsted med lækker gourmet mad, vin ad libitum, festlige indslag samt god musik fra det bookede band. Jeg var sågar oppe at flyve i den store brudekjole, da jeg hoppede fra scenen og gæsterne efterfølgende greb mig – hold op, hvor var det crazy!  

 

Billedet jeg har vedhæftet er fra da vi kom ud af kirken og på vej ned i den bil, der kørte os til kroen. Jeg synes det er så tydeligt, at vi ser lettede og glade ud sammen på vej ned af trappen – al den nervøsitet inden den store cermoni i kirken har forladt os og resten af dagen og aftenen skal bare nydes sammen med de bedste venner og hele vores familie. Brudebuketten har min mand selv valgt ud fra hvad jeg ønskede mig, og jeg syntes den var noget af det flotteste.

 

Jeg vil ønske jer en rigtig god dag og som alle sjovt nok siger, så husk at nyd dagen, for det hele går bare så stærkt. 

 

Endnu engang tak for en skøn blog.

 

Mvh. Lotte

 

1000 tak for din beretning Lotte. Jeg er så vild med det diskonummer dér. Og I ser meget glade og smukke ud!

 

Hvis andre kunne have lyst til at dele tekst, billeder eller andet fra jeres bryllup, må I meget gerne sende mig en mail til sebrinapetersen@hotmail.com 

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der mad i sidste uge