mandagsfri #13

når feriedagen begynder kl. 6.30

DSC_0186 (2) DSC_0191 DSC_0196

Første nat i vores lille feriehytte gik helt fint. Sovesofaen er en anelse hård, men vi var alle så trætte, at vi sov nogenlunde alligevel. Aya kravlede dog tilbage til sin egen seng, da hun hurtigt erfarede, at den faktisk var noget mere behagelig end mor og fars seng. Og Nicolai snuppede Alvins seng, for det gælder om at udnytte at der rent faktisk er voksnesenge som alternativer når børnene har kapret vores seng. Kunne være vi skulle snuppe hver vores overkøje her i nat, og lade sofa være sofa.

Nå men vi, eller Alvin var frisk kl. 6.30. Med en helt tør ble og “ondt i tissemanden” fordi han sådan skulle tisse. Så han havde holdt sig tør hele natten. Ingen uheld i to dage nu, og han fortæller selv at han skal på toilettet. Det er så stort. Håber ikke at jeg jinxer noget som helst nu….

Og kl. 9 var vi allerede ude at plukke hindbær. Solen skinnede og det var sådan en fin morgen. Vi bor lige ved skoven, og der var hindbær over det hele. Derefter retur og lige studere naboen som kørte på sin havetraktor og lede efter frøen Otto (uden held). Så kørte vi til café udsikten, hvor vi kunne nyde kage og kaffe til en helt fantastisk udsigt. Derefter et smut forbi Nivå 125, som også byder på fantastisk udsigt og dejlig café, men også en skøn interiørbutik, hvor både Nicolai og jeg blev enige om, at vi næsten ikke kan leve uden Alexanders Lerviks ‘Stalaktit’ ;-). Derefter retur til hytten, hvor jeg tog mig et kvarter med wifi, og opdagede at en sød læser, Signe, havde tippet om Kungsbygget, og vi besluttede prompte at køre dertil.

DSC_0203 DSC_0211 DSC_0216 DSC_0234 DSC_0235 DSC_0240 DSC_0247 DSC_0256 DSC_0259 DSC_0264

Og sikke et hit! Vi tog dog kun den lange rutsjebane, men skal helt sikkert tilbage en anden gang og prøve den kæmpe svævebane. Solen varmede og børnene hyggede max, så 1000 tak for dét tip Signe :-). Selvom vi er så tæt på Danmark, så føles det som om, at vi er smuttet sydpå (set bort fra de ikke så sydlandske varmegrader), og vi nyder at være her, og drømmen er da også vores egen hytte heroppe en dag.

-Sebrina

 

2 kommentarer

  • Z

    Har du nogle gode fif til renlighed? Hilsen en mor der har en dreng på samme alder, hvis interesse for toiletbesøg er meget svingende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sebrina Petersen & Nicolai Volf Elken

      Hej Zenia. Tror det bedste fif må være at så vente lidt. Det er ret “normalt” at drenge er lidt mere langsomme om at smide bleen end piger er. Lige pludselig skal interessen nok komme, men jeg skriver lige et indlæg her i aften tror jeg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

mandagsfri #13