så sad hun dér med en kniv!

Hvis jeg selv skal sige det, så tror jeg faktisk at jeg er ret rolig omkring børnene og vil ikke betegne mig som værende pylret. Iøvrigt ikke et særligt charmerende ord – pylremor. For mig er det negativt ladet, hvilket er fjollet, da det vel i bund og grund ikke skal være en skam at pylre om sine børn og passe godt på dem!? Men altså nogle gange bliver jeg udfordret i min selvopfattelse om at jeg IKKE er en pylremor. Som f.eks. i weekenden hvor jeg får kigget ud i forhaven (som vel ikke er en forhave længere, når den nu er flisebelagt?), og ser at Aya sidder med en kniv og snitter på en pind og Alvin der sidder nysgerrigt og kigger med. Aya sidder imens og fortæller ham hvordan man skal snitte væk fra kroppen. Jeg når nærmest ikke at åbne munden før Nicolai kommer mig i forkøbet (da jeg åbenbart har et tydeligt kropssprog, der indikerer at jeg er på vej til at stoppe snittelegen); “rolig nu, jeg har styr på dem….”

mig: “jamen hun sidder med en kniv, og du er ikke derude?”

Nicolai: “nej, men hun kan godt snitte og har også gjort det nede i SFO’en. Vi har gjort det mange gange…”

mig: “okay men hvad så med Alvin?”

Nicolai: “slap nu af… de er helt optaget af det og sidder stille og roligt, og hun har styr på det. Alvin ved godt at det kun er Aya der må have kniven”

mig: “okay…”. Og så lurer jeg på dem. Aya ser mig og siger: “se mor, vi snitter en pind til Nellie!”

mig: “ja skat, hvor er i gode. Husk at du altid skal snitte væk fra kroppen….” (Aya afbryder)

Aya: “ja og sidde med spredte ben. Det har Per lært os nede i SFO’en”

jeg henter kameraet og knipser et par billeder.

Nicolai: “jeg tror snart hun skal have en dolk”

mig: “jeg tror lige du skal slappe af wannabe spejder!”

Den pind blev efterfølgende malet, bundet en snor omkring og givet til Nellie. Tror den underholdte dem i nærmest et par timer. Og Alvin spurgte ikke på noget tidspunkt om han måtte prøve kniven….. eller om han måtte spille iPad eller se Ramasjang…. 😉

-pyllermor