OO #2

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

Og OO står for onsdags outfit. I hvert fald for nu. Det kunne måske også være onsdagsord!? Eller begge dele. Jeg vil egentlig rigtig gerne bare blive bedre, eller meget bedre faktisk, til at vise os lidt frem på en anden måde faktisk. Slet ikke fordi vi på nogen måde skal ligne noget i nærheden af en modeblog, men fordi vi egentlig går op i, hvad vi har på kroppen. Aya vælger jo selv sit tøj nu, og går også op i, og har helt sin egen holdning til, hvad hun skal have på. Og vi er er nået dertil, at det er okay. For pokker hvor er det okay, at hun har sin egen holdning og mening til sit tøj. For når mor går i helt skinny jeans, så er det da klart at hun IKKE vil have bukser på der poser og gør, at det ligner hun har en tissemand. Altså det er Ayas egne ord, ikke vores. Og jeg kan ellers love jer for, at det der med hendes bestemte holdninger og meninger til sit tøj har været (nok et for) stort samtaleemne herhjemme, og måske vi i virkeligheden bare har kastet håndklædet i ringen… Men så længe Aya ikke har holdninger til andres tøj og generelt udseende, men egentlig kun går op i, hvad der hendes optik passer sammen til lige netop hende, så gider vi ikke den kamp længere. For det har været en kamp. Det vigtigste er, at hun tager tøj på om morgenen, og også hører efter når vi siger, at hun skal have en langærmet bluse på, fordi det er koldt osv. Så skid hul i, at hun er ét stort farvemekka eller mønstermix, eller at hendes Elsaleggins lige er det mindste. For tiden finder hun ofte på at have forskellige strømper på. Hun afspejler sig i os, og både Nicolai og jeg går begge op i, hvilket tøj vi har på, og hun har med garanti set mig skifte tøj, fordi det outfit ikke lige fungerede, eller bemærket hvordan et par skinny jeans kan (skal) være lidt besværlige at få på.

Nå, men vi har egentlig valgt at det ikke længere skal være et problem, og bare lade hende selv bestemme sit tøjvalg. Og at vi ligesom ikke kan gøre noget ved, at det måske er vores skyld, at hun i så tidlig en alder er så opmærksom på sit tøj, og hvad der passer sammen og ikke gør. Altså vi køber stadigvæk tøj til hende, så hendes udvalg er det der ligger inde i skabet. Som sådan er hun ikke med ude at shoppe, eller sidder og udpeger hvilket tøj hun vil have. Hun vælger bare ud fra det der er i skabet. Men jeg indrømmer da gerne, at jeg rent faktisk blev lidt glad, da vi var i Bahne, og hun skulle have en ny jakke, og fluks gik over til denne læderjakke (affiliate link) og bedyrede, at det var dén jakke hun ville have. Og blev ved med at gå tilbage til den. Hun ville sgu ægte virkelig gerne have den jakke. Og hun anede jo ikke, at det var noget af en bandit til små 1900 kroner ;-). Så den fik hun ikke lige, selvom jeg selv ønsker mig sådan en jakke, for den er pissesej. Bukser er hun dog med ude at købe selv. Prøve dem og selv udvælge, for gider seriøst ikke længere kaste penge efter bukser, som hun ikke bryder sig om at have på. Hvad enten det er fordi de poser, falder ned, eller hvad der nu generer hende. Vi vil nemlig rigtig gerne have, at hun også går med bukser – særligt nu hvor vi går koldere tider i møde. Nå, det var ikke helt meningen med så mange ord om Aya og hendes tøjstil (eller mangel derpå, haha), men lad mig bare sige det sådan – det har gjort vores morgener MEGET sjovere, at hun bare selv finder sit tøj frem. At det så til tider kan tage sin tid, er en anden snak, men konflikterne er halveret og det er godt for alle herhjemme.

ALVIN

kasket: H&M

jakke: Popupshop

termobukser: MIKK-LINE

AYA

top: H&M

nederdel og leggins: gamle, og husker ikke hvor det er fra

SEBRINA

sweater: Zara

jeans: yndlingsmodellen Molly fra gina tricot

-Sebrina