Mandagsfri # 29

En alletiders julegaveidé til bedste/oldeforældre (og vi har endda en rabatkode!)

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF ONLINEFOTOSERVICE.DK

dsc_0022-2

dsc_0017-2 dsc_0018-2

Første julegave er i hus! Og vi kan altså ikke helt afsløre, hvem det er til, da vi jo har familie der følger med herinde… Men år efter år er billeder af børnebørn/oldebørn (og tipoldebørn!) altid på diverse bedsteforældres ønskeliste. Og selvom jeg gerne ville være typen, der sendte julekort rundt med billeder af Aya og Alvin – så er det kun sket én jul. Og det var Ayas første jul. Sikke meget tid jeg havde dengang, haha (eller også oprettede jeg denne blog efterfølgende, hehe). Nå, men vi har da fået lavet kalendre ét år, som har været et hit, men nu er det jo også bare sådan, at der er mange børnebørn og oldebørn efterhånden, og 4 stks år 2017 kalendre er måske lidt overkill at have hængende. Så i år er det blevet til en fotobog, og vi synes at det er en genial idé – især når vi selv har designet bogen. Og vi synes det er meget bedre end et julekort, som måske bliver gemt væk sammen med de mange års samling af andre julekort. En bog er nok mere tilgængelig og holdbar, da den i vores bedsteforældres hjem, vil stå på reolen og blive hevet frem. Julekortene bliver på et tidspunkt pillet ned fra køleskabet og pakket i en kasse… Men altså det ene udelukker jo heller ikke det andet, vel? Vi får nok bare ikke sendt julekort afsted igen i år. Altså vi har ikke engang fået sendt takkekort ud fra vores bryllup endnu. Måske vi skulle lave en slags kombi!? For det er da dårlig stil…

dsc_0025-2

CEWE FOTOBOG kan laves i mange varianter og størrelser. Vi har lavet vores i hardcover og med blankt kraftigt fotopapir, men det er muligt at vælge andre covers og sider. Vi kan bare godt lide at den er blank, og kan tåle at der lige bliver spildt lidt kaffe, som kan tørres af igen, uden bogen tager skade. Det er virkelig god kvalitet, og selvom det ikke lige er den nemmeste tid at skyde billeder indenfor, så synes jeg godt det kan fornemmes på ovenstående billeder, at billederne i bogen fremstår meget skarpe og kraftige i kvaliteten. Vi valgte en bog på blot 26 sider, så den passer fint i bogreolen, og nogle sider er der flere billeder på, og andre er der bare ét stort. Det er også muligt at indsætte tekst i bøgerne. Det er altså kun fantasien der sætter sine begrænsninger.

Vi vil rigtig gerne lave en bog med vores bryllupsbilleder, da der er noget meget tilfredsstillende i at sidde med billederne sådan fysisk i hånden og bladre igennem. I det hele taget er jeg lidt ærgerlig over, at vi ikke bestilte et ekstra eksemplar til os selv, for selvom vi har tonsvis af billeder af Aya og Alvin på computeren og telefonen, så er det bare ikke det samme som at sidde og kigge på dem i hænderne. Jeg tænker også at det kunne være en gaveidé til børnene selv. Aya er f.eks. pt optaget af sig selv som yngre, og sådan en bog med oplysninger om hendes første måneder og år ville hun med garanti blive glad for.

NÅ! Men der sidder garanteret også nogle af jer derude, som gerne vil give bedsteforældrene noget lignende? En bog i helt selv kan designe og sætte jeres eget personlige præg på. I så fald så har vi altså en attraktiv rabatkode til jer! 🙂

med værdikoden DENORMALE får i 25% rabat på en CEWE FOTOBOG fra Onlinefotoservice.dk. Koden gælder 1 gang pr. kunde og er gyldig til og med den 31.12.2016. 

-Sebrina

 

 

6 kommentarer

  • Lotte

    Er også stor fortaler for fotobøger – jeg laver hvert år et lille fotobog til mine piger, som de får til fødselsdag. I hver bog er der billeder fra det sidste år der er gået frem til deres fødselsdag og de elsker at bladre bøgerne igennem:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg lavede en til min søn for to år siden, da vi havde været på tur til Californien. Han var kun 3,5 på det tidspunkt, og bogen har hjulpet ham til at holde alle de mange gode oplevelser friske i hukommelsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Meget lavpraktisk; Pixum og Cewe kører jo mere eller mindre samme software (det gjorde de i hvert fald sidst jeg tjekkede) – gælder koden så begge steder? Jeg har nemlig Pixum-softwaren installeret 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Nå, for at besvare mit eget spørgsmål, så virker koden ikke hos Pixum, men hvis man har en færdig fotobog i Pixums software, kan man åbne filen i Cewes software og så bare bestille derfra.
      Jeg håber I får procenter, for jeg har lige bestilt bryllupsfotobøger til en værdi af knap 2900 kroner (før rabat) 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina dyrmose

    Jeg kan ikke få rabatkoden til at virke, er det ikke “denormale”??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg fik det til at virke.. Skrev det dog med store bogstaver – måske gør det en forskel?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandagsfri # 29