weekenden hvor der ikke var så meget kæresteri

Lige nu #13

  • puster jeg lige ud i sofaen med en kop te og med “Billet Til Kærlighed” på tv. Synes virkelig der er mange gode programmer på DR tv i øjeblikket, eller også har jeg bare ikke så høje krav 😉
  • har “skjult nummer” lige ringet igen. Kl. 20.58. De har ringet lidt for mange gange de seneste par dage. Og jeg ved det er sådan noget undersøgelsesnoget. Og i går gik det så igennem Nicolai. De kaprede simpelthen mig igennem Nicolai. Det er feje hold. Dog skal jeg bare fortælle mine holdninger omkring børnesko i et par timer, og så får jeg et gavekort på 500 kroner. Så det er fint. Men… det kunne også bare være rigtig fint, at jeg efter min allerførste arbejdsdag på mit nye arbejde, måske bare kunne tage hjem og lige fordøje alle de nye indtryk. Det er det der med at kunne sige nej engang imellem…
  • skal jeg virkelig til at lave en ønskeliste. Der er rykkere alle steder fra, og det eneste jeg lige nu kan finde på, er noget julepynt fra stelton. WTF!?
  • venter jeg på at Nicolai kommer hjem fra håndboldtræning. Jeg havde liiiidt glemt hvor meget tid det der håndbold tager. Men altså det er okay, det er helt okay. Jeg savner ham bare lidt.
  • glæder jeg mig til at Fitness World åbner her i Solrød, hvilket bliver til januar. Og der skulle vist også komme en (et?) Lagkagehuset. Jo jo kom ikke her du.
  • kom jeg lige i tanke om at der kommer rengøring i morgen. Hallefuckingluja! Bortset fra at det også betyder at der skal ryddes op på børnenes værelser. Og det gider jeg ikke nu. Men heller ikke kl. 7 i morgen tidlig
  • Er Pia K i mit fjernsyn. Det er vist noget med at hun bliver grillet lidt og mere siger jeg ikke, for jeg vil så gerne være rummelig.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

weekenden hvor der ikke var så meget kæresteri