Madplan uge 43

OO – hjemmetræningstøjet og noget om hjemmetræning

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

dsc_0007-3 dsc_0011-3

Jeg træner faktisk okay meget hjemme. Eller lad mig formulere mig anderledes. En stor del af den træning jeg dyrker – er hjemmetræning ;-). Det kræver nemlig ikke pasning af børn, og jeg kan derfor træne når Nicolai f.eks. er til håndboldtræning. Jeg er dog stadig stor tilhænger af holdtræning, men det er ikke altid, at det lige kan hænge sammen med resten af familien, arbejdstider osv. Det er et faktum jeg har anerkendt for mange år siden, og ikke har et stort problem med. Så da jeg sidst var ude at spise med mine sygeplejeveninder, blev jeg tippet om Nordic Hiit – “det er lige noget for dig Sebrina!”. Og det er det altså! 12 minutters virkelig effektiv træning, som kan klares på stuegulvet – hvor jeg kan sætte det til på tv’et, og der står en instruktør med lige så høj puls som jeg selv og pepper lidt – dét kan sgu noget. Det må jeg skrive mere om i et andet indlæg.

Nogle aftener ligger jeg i underhylere og en sportsbh – men jeg kan også godt lide lige at klæde om til sportstøj, så jeg ligesom føler, at jeg nu er til træning, har en drikkedunk og har træningssko på. Så føler jeg ligesom lidt mere in the moment, og samtidig er det også bare mere behageligt at have træningstøjet på. Det er en form for træningsforkælelse…!?

toppen er en udsalgssag fra Bilka (mener jeg)

tights er fra Nike og mener de er fra Performancelinjen. Jeg kan ikke finde dem online, men så dem ude i Copenhagen Designer Outlet for en måned siden. De kostede ikke meget – mener også at selve nyprisen kun var 300 kroner, så det var lidt dumt jeg ikke slog til da S/H udgaven også hang der. Nå, men jeg har faktisk aftalt, at jeg ikke må bruge penge på træningstøj de næste mange måneder, da jeg ikke mangler. Såeh det var fint at jeg holdt mig i skindet, og kun købte sneakers til Alvin.

sko er fra adidas performance og nok den billigste og blødeste træningssko jeg nogensinde har haft.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan uge 43