selvrogs for september

Det er blevet tid til lidt rygklapperi, og for september

  • har jeg ikke shoppet tøj til mig selv! og faktisk heller ikke endnu her i oktober. Det er altså store sager. Jeg har endda solgt lidt ud, og har gjort mere klar til at komme op på @denormalesbutik.  Pengene er blevet brugt til andre ting, og jeg har sjovt nok ikke manglet tøj. Men i mit tilfælde fortjener det altså ros, at kunne sætte shoppingen lidt på standby. Jeg tænker at det bliver meget tilfredsstillende mit næste tøjkøb.

 

  • og for lige at blive i rosen ved de mere økonomiske fornuftige overvejelser, så har vi også fået lagt nogle helt konkrete opsparingsplaner, og ja konti, til rejser og renovering af hus. Så vi ved hvornår vi har sparret så og så meget op. Nicolai må klappe i sine store hænder over, at det var mig der tog initiativ til at få det gjort, for det plejer at være omvendt. Men det er fandme så rart at se sådanne konti blive større, og også mega rart at have pengene når de skal bruges, og udgifterne ikke kommer så uforudset. F.eks. Smukfest billetterne, som skal købes i december, hvor der bliver brugt alt for mange penge i forvejen. De bliver trukket fra feriekontoen, og ja, det er sgu bare så genialt. Og voksent? Så kan det godt være at vi må vente et par måneder med at købe den loftslampe og det vitrineskab vi gerne vil have, for i princippet har vi jo pengene her og nu, men når vi også ved, at vi vil skiferie og sommerferie, og renovere kælderen inden for nogle år, ja, så skal der for os altså være en struktur omkring det. Og så føles det også bare ekstra fedt så at købe nogle af de ‘nice to have’ ting, som vi har haft i kikkerten længe, og impulskøb mindskes også, hvilket nok også er ret fornuftigt….

 

  • jeg vil egentlig også rose os for at vi prioriterede at holde Nicolais fødseldag. Blot for den nærmeste familie og helt low key, men den faldt midt i en rigtig travl periode (som vi stadigvæk er i), og vi  vil også gerne vil rykke herhjemme med diverse projekter. Men det er sådan vi har prioriteret, og det er lige præcis sådan vi vil have det, men også frygtede, at vi ikke helt kunne efterleve, fordi der er rigeligt at tage fat på af projekter herhjemme. Men vi skal jo nok nå det vi gerne vil, og for os er det også vigtigt, at kunne bevare konakten med familien og venner, og om der bliver sat fodpaneler op den ene eller anden weekend, er jo ligegyldigt. For vi skal nok få det gjort. Og måske når vi mere med denne prioritering, for når vi så reelt ikke har planer, så laver vi også noget herhjemme, hvorimod hvis det var lidt mere flydende, så ville det måske trække ud…? Måske det også giver en anden energi at få lidt på den sociale konto?

 

  • og i forlængelse heraf skal vi roses for ikke at sætte os for høje mål for, hvad vi vil og skal nå. Således bliver vi heller ikke pressede og irriterede. Men i stedet glæder vi os over de små projekter vi får udrettet, såsom at få skiftet dørhåndtag og som forleden sat en Batman wallsticker op på Alvins værelse. Det er jo små ting, som ikke er vildt tidskrævende, men alligevel et skridt videre i den retning vi gerne vil med vores hjem.

 

  • og så vil jeg dæleme rose mig selv for det drive der kan komme over mig nogle aftener, hvor jeg så får udrettet ret meget. Og det er ikke fordi Nicolai ikke udretter meget, men det er mere planlagt når han gør det. Hvor mit er mere uplanlagt, men alligevel gør jeg det færdigt. For et par uger siden, var det Alvins ene værelse (fordi han har to sammenhængende værelser), som jeg fik malet ret sejt. Det blev også lidt for sent, og jeg var ret meget smadret dagen efter, men når jeg nu har været mor, og har oplevet træthed i en helt anden kaliber igennem mange år, så kan jeg slet ikke tillade mig, at sige at jeg er træt efter at have malet et børneværelse. Jeg går jo bare tidligere i seng dagen efter, og ved, at jeg er sikret en hel nats søvn. Tænk sig at jeg kan skrive det sort på hvidt. For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet havde energi til at gå igang med at male et værelse om aftenen. Der var jeg jo faldet i søvn på sofaen….

 

  • og for at rosen ikke kun skal omhandle vores evner i forbindelse med økonomi og hjem, så vil jeg rose os for, at vi er kommet godt igennem Nellies sindssyge fældeperiode. Vi har været gode med børsten og meget flittige med støvsugeren, og hun er snart helt afpillet, men hårene falder stadigvæk af. Af erfaring ved jeg, at det snart er slut, og det hjælper på humøret, for det er sgu bare ikke nice med alle de hår alle steder.

 

  • jeg har ikke lyst til at starte flere sætninger med “og”, men det er lidt svært i denne type for indlæg, men jeg vil slutteligt rose mig selv for at give mine kollegaer baghjul., da vi kørte crazycart og i nogle racerbiler til vores kick-off møde i Sverige. Det var pisse skægt, og jeg var skide god til det! Og størstedelen er hankøn, så der fik jeg lige sat mig i respekt, ha!

-Sebrina

weekenden

Den fløj afsted weekenden. Fredag tog vi ind til kulturnatten. Planen var først Cisternerne, men det droppede vi, da køen var meget lang. I hvert fald for lang til 2x 5årige. Vi tog dernæst næste stop, som var Veterinærskolen. Som var et hit. Døde dyr hvis indvolde man kunne røre ved, skelletter og alt det der. Som I kan gætte – særligt noget for Aya.

Besøget boostede endnu mere til Ayas drøm om at blive dyrlæge, når hun bliver stor. Og hendes mor bakker 100% op om dén drøm. Selvom vi også snakkede om, at det faktisk er helt ligegyldigt, hvad man arbejder med, bare det var noget der giver mening for en selv.

Da var klokken også blevet senere end spisetid, og vi endte på the laundromat til lidt snasket mad. Og så var børn (og forældre + bedsteforældre) faktsk trætte, og der var også lige en længere s-togstur hjem. Så vi gik igennem Frederiksberg og Vesterbro, og endte på Hovedbanen. Og sådan en tur i sig selv, er jo også bare en oplevelse for børnene. Vi var hjemme i Køge kl. 22, hvor kusine Marie blev og overnattede med os til stor glæde for alle. Især hende og Alvin har et helt særligt bånd, og de kan lukke sig ind i deres helt egen verden, når de er sammen, og det er fantastisk at være vidne til. De kommer til at få mange gode byture sammen i fremtiden 😉 ligesom jeg også har haft det med mine fætre….

Lørdag var Aya og Marie først oppe, og de sneg sig ind i stuen og tændte fjernsynet og ipaden. En halv time senere var vi andre oppe, og så skulle der diskes op med croissanter (dem fra frysedisken hos rema1000), kaffe og Mads & Monopolet. Vi havde dog ikke heeeele morgenen, da vi igen skulle ind mod byen. Denne gang i Tivoli for at se Eventyrteatret. Og vi fik set lidt af halloween, og det var naturligvis svært for børnene at forstå, at de ikke måtte prøve forlystelser. Heldigvis kunne de acceptere det, når vi kunne fortælle, at vi skal derind igen til jul.

Faktisk tog de det ret pænt, og vi havde også snakket om det inden, at vi skulle ind i teatret inde i tivoli, fordi man ikke kan kom ind andre veje og dermed ikke skulle prøve alt det sjove derinde. De er kun 5 og 8 år, så det kunne da være blevet et være sceneri. Men igen, de er jo også 5 og 8 år, og der forstår de jo bare mere, og det var turen vidne til. Den var nok ikke engang gået for et år tilbage, i hvert fald ikke uden skrig og skrål. Det er fandme rart. For der er jo daglige konflikter nok i forvejen. Nu også iblandt Aya og Alvin, som vi skal forholde os til. Og vi er vel først lige begyndt… Den Magiske Maske var et hit. Og i Alvins øjne også ret uhyggelig. Alle tre børn var helt opslugte under hele forestillingen, og de voksne iøvrigt også. Så fedt at kunne have sådanne oplevelser sammen.

Derefter hjem og hente Nellie, for så at køre til Dalby, hvor vi alle blev samlet hos mine forældre og spiste aftensmad der.

Søndag skulle vores elskede niece Nora døbes. Det var sådan en smuk og hyggelig dag, og Nicolai fik æren af at bære hende, og jeg stod fadder. Så stort altså.

Vi lavede os nogle toast, da vi kom hjem, og fik set dyreprogrammet, og så var det godnat for børnene, og mere sofaafslapning for de voksne. Ja, det var den weekend!

I dag havde jeg en plnalagt hjemmearbejdsdag, som viste sig at blive ret hård, da Aya debuterede med lus. Sikke et helvede altså…. Og her til aften er jeg kørt med et par kollega til Aalborg, hvor jeg i skrivende stund har stablet mig godt op i hotelsengen, og nu vil gøre mig klar til en dejlig nattesøvn. Det er jeg altså blevet ret så god til. At nyde og sove godt på et hotelværelse helt alene.

-Sebrina

Det lytter jeg til når jeg cruiser

Jeg kører jo en del mere bil end hvad jeg ellers har gjort. Ikke kun fordi jeg jo har nogle længere ture til jylland, men også fordi vi er rykket et par afkørsler sydpå 😉 Det er ikke noget jeg sådan bemærker, da jeg nu ikke længere skal møde til et bestemt tidspunkt, så jeg bliver ikke længere stresset over endnu et uheld på motorvejen, selvom jeg da heller ikke ligefrem jubler over det, medmindre jeg er igang med en rigtig spændende bog. Som jeg lytter til. Det var sommerferien der ligesom sat skub i det, fordi jeg fik lyttet et par bøger dér, og tænkte, at det jo også ville være genialt til de længere ture, og nu også bare til de kortere ture, hvis det er for spændende til at vente. Og jeg måtte også sande, at jeg nok ville miste hørelsen alt for tidligt, hvis ikke jeg hørte andet end p7 mix og spotify, for det skal bare være højt, når jeg kører i bil. Jeg elsker det! Og det er jo så nemt lige at finde alle yndlingsnumrene og fyre den af, og anlægget i passaten er drønme godt skulle jeg hilse at sige fra min indre Brian.e

Nå, men her er listen over de bøger jeg har lyttet til via Mofibo;

  • Transfervindue. Og jeg er jo lidt langsom her, men det var en noget speciel men på en måde også smuk oplevelse at lytte til Maria Gerhardt. Og jeg tudede næsten hele vejen igennem… Den er barsk og fin på samme tid.
  • Kære Zoe Ukhona som Pelle Hvenegaard også selv læser op. Og jeg tror ikke det er pga. mit tidligere arbejde og interesse for fertilitetsspecialet, at den rører mig så meget. Det kan jeg forstå, at den gør hos alle der har læst/lyttet den.
  • Jeg er f*cking hot! af Renée Toft Simonsen, som også selv læser op. Selvom der (forhåbentlig) er en del år til overgangsalderen, så var den relevant og fik sat flere tanker og refleksioner igang, og jeg har også grinet en del til den bog.
  • Den der lever stille af Leonora Christina Skov. Det er den bog der har gjort allerstørst indtryk på mig. Den er meget barsk og nuanceret, og så er Leonora nok den bedste oplæser jeg indtil videre er stødt på.
  • Bad Companyaf Peter Graae, som er en genre jeg ellers ikke har gjort mig erfaringer med. En krimidokumentar om et tidligere Bandidosmedlem. Jeg var ikke fan af oplæseren, men fortællingen er spændende!

Jeg er gået igang med Manden der ikke ringede af Rosie Walsh, men den har ikke fanget mig rigtigt, så giver den lige en køretur mere for at give den en chance, for synes flere har anbefalet den!?

Og så er det I skal tippe om flere lydbøger – det vil jeg sætte stor pris 🙂

-Sebrina

oktober 17 vs. oktober 18

Jeg kan se at jeg også begyndte oktober sidste år med sygdom. Det var dog en værre omgang end den jeg har haft denne gang. Men det er da pudsigt, at jeg også blev ramt på samme tidspunkt sidste år..!? Heldigvis var det da ikke da jeg var på Bornholm. Sidste år lagde det godt nok en dæmper på vores lille kærestevisit i Aarhus. Det løb jo fra begge ender…

Jeg holdt en lille efterårsferie  med børnene sidste år. Det kommer ikke rigtigt til at ske i år. Børnene holder efterårsferie, men det er sådan noget med at jeg arbejder hjemme en dag, og så tager dem med på arbejde en dag. Så skal de forbi Farfar og co., og så laver Nicolai nok samme stunt som jeg. En dag hjemme og en dag, hvor de kommer med på job. Og det er helt fint, at det er sådan. Vi prioriterer vinterferie (som også er bestilt og planlagt- yay!) frem for efterårsferie, og børnene holder fri fra institutioner, og får lov at være længere oppe und so weiter. Så det bliver en hyggelig uge, hvor vi helt sikkert skal have skåret i lidt græskar og sådan. Og få styr på halloweenkostumet, som børnene de sidste par dage har snakket meget om. Planen er, at vi ikke skal købe noget kostume, da vi burde kunne mikse noget sammen af alt det de i forvejen har.

Sidste år var vi første gang på Trafiklegepladsen, faktisk blev det til en lille Københavnertur sammen med min veninde og hendes to piger. Det var en rigtig hyggelig dag iøvrigt! I år bliver Københavnerturen i morgen, hvor vi igen tager til Kulturnatten. Det var en succes sidste år, og i år bliver vejret jo helt perfekt!

Vi havde også en dag i vores dengang by, Solrød Strand. Her opholdte os vi et bloggervenligt sted, og et smut på biblioteket holder også altid. Det minder mig om, at vi endnu ikke har været forbi biblioteket her i Køge, så det er da også ved at være tid til det. Generelt har vi stadig en masse at opleve i Køge!

Vi fik skåret i græskar inden ferien var slut for mit vedkommende. Og i den forbindelse må jeg tippe op det sæt de har i Flying Tiger, det gør det altså nemmere at skære i de græskar. Det kan købes igen i år i butikkerne!

 

Da jeg så tog på arbejde, kunne Nicolai holde en feriedag med børnene. Og han tog dem med i KU:BE. Der har vi været nogle gange efterhånden! Der kan vi sagtens få brugt nogle timer, og børnene render rundt selv, imens de voksne kan tage en kaffe i caféen.

Den sidste dag i ugen, havde børnene en dag hjemme ved deres Farmor. Og i skrivende stund, har Farmor lige spurgt om hun kan lave noget med børnene på fredag i efterårsferien 😉

Oktober sidste år, var også dér vi tog en meget stor og vigtig beslutning. Nemlig at sætte vores lejlighed til salg. Vi gik ind til det med troen på at det ville gå hurtigt. Men det tog tre måneder, og selvom det nu i skrivende stund, virker som kort tid, så var det en rigtig lang periode med uvished, tro og skuffelse. For et år siden drømte vi om at bygge noget selv sammen med mine forældre, bror og svigerinde. Og så blev drømmen et hus i Solrød. Som så blev til huset i Køge <3. Det må da tyde på, at vi er nysgerige, omstillingsparate og modige?. Vi elsker at turen blev som den blev, for ellers var vi jo ikke havnet i Køge!

og som altid er slutningen af oktober, også måneden hvor jeg lurer på mulige julefrokostoutfits. Det er en tradition jeg ELSKER! Og i år bliver ingen undtagelse, selvom jeg allerede har et par kjoler hejrhjemme, som er gode kandidater. Blandt andet den mørkegrønne fringekjole som er på collagen. Den havde jeg på til en julefrokost sidste år, og den er så smuk og jeg føler mega smækker i den! Msåke bare i vinrød eller blå i stedet?

I denne oktober kan vi se frem til vores nieces barnedåb, en bytur for mutti her, frisørtid, 40 års fødselsdag, børnefødselsdage, husarbejde og alt det vi ikke ved endnu. Og ja, 20 grader i oktober! Det er vildt. Og fantastisk. Oktober du har noget at leve op til, for du er starter virkelig godt!

-Sebrina

en forlænget weekend på Bornholm

Allerede torsdag aften kunne jeg holde weekend. Og ikke en almindlig weekend, men en weekend sammen med mine veninder. Og så på Bornholm, hvor jeg kun har været som ganske lille, og derfor ikke kan huske! Så jeg har ikke kun glædet mig til at være i det bedste selskab, drikke vin, spise god mad, sove længe og alt det der, men faktisk også til at være turist!

Og fredag tog vi næsten en tour de Bornholm, og spiste frokost på Røgeriet i Svaneke, eftermiddagskage og kaffe hos Fru Petersen, og købte nogle store økobøffer med hjem. En tur i vandet (hell yeah!) og så bøf bearnaise som sad lige i øjet! Et spil Hint og så en god lur. Lørdag vågnede vi til solskin og lagde ud med endnu en dukkert i det 12 graders “varme” vand. Dét er simpelten den fedeste følelse efterfølgende, og et skridt i den rigtige retning mod min plan om at blive vinterbader. Og så kunne vi spise morgenmaden udendørs til Mads & Monoplet og tre kopper kaffe. Herefter så vi Danmarks størse vandfald, som bar præg af den tørre sommer. Men smukt var Døndalen nu alligevel. En tur til Hammerhus og blive helt overvældet. Ja, jeg troede da ikke vi havde sådan natur i Danmark altså. Så nu skal jeg have hevet min familie til Bornholm, for der er masser at opleve. På hjemturen blev det til en is i Allinge, og så hjem og dulle os op, så vi var klar til 4-retters på Nordlandet. Mums! og rigeligt med vin også… Så søndag blev langsom, men jeg fik mig en lille løbetur, for det havde hele tiden været min plan, og et must for mig når jeg er ude nye steder.

Et smut forbi nogle ægte bornholmere inden vi tog færgen hjem søndag aften. Af erfaring droppede vi maden på færgen, og svingede passaten forbi Max Ystad i stedet. Så kunne vi smovse og skråle til Kim larsen koncerten på P4 på vejen hjem til DK.

Jeg var helt opladt og glad helt ind til knoglerne. Og savnede også familien. Sådan helt perfekt.

Og jeg fatter ikke at jeg blev ramt at sygdom i går, og stadig er mast – det var jo ikke meningen!? Det ændrer dog ikke på, at jeg gerne gad sådan en tøsetur hvert år fremover.

-Sebrina