Om at føle lidt overskud

#normaltbryllup – morgengaven til Nicolai

img_6861

Jeg har aldrig fået skrevet/vist jer morgengaven til Nicolai. Vi var faktisk blevet enige om, “at det ikke skulle være noget vildt” med morgengaverne. For diverse konti var i bund, og for os var det altså bryllupsfesten, der virkelig betød noget for os. Vi sov jo også i en spejderhytte med gæsterne, så vi havde egentlig ikke gjort os særlige tanker omkring den der morgen efter brylluppet. Men en gave skulle han have. Og “når det ikke skal være noget”, så er det faktisk sådanne gaver jeg grubler mest over. Et ur var oplagt, for det havde han ikke (det har han nu fået i julegave forresten!), men jeg kunne slet ikke beslutte mig for hvilket, og det ville også blive alt for dyrt med dem jeg nu faldt over. Jeg var faktisk ude i en taske af en art til ham….. Og så endte det med et forklæde…!?. Nå, men da jeg sad og kiggede på diverse lækre kernelædertasker, faldt jeg faktisk over et læderforklæde. Og så straks for mig Nicolai med sådan et. Han er igennem de seneste par år blevet ret glad for at være i køkkenet, og det vil jeg rigtig gerne bakke op omkring, og tænkte at sådan et klæde ville holde for altid og kun blive mere lækkert med årene med patina og sådan. Ligesom ham… og blah blah blah ing’? ;-). Jeg var ikke ude i god tid, det var nemlig sådan, at jeg stod op på bryllupsdagen og hentede hans gave på den lokale OK tank par timer inden vielsen skulle forestå. Det var heldigvis lige så sejt i virkeligheden, som jeg havde håbet på, og jeg glædede mig faktisk til at give ham gaven. Som jeg så glemte derhjemme, og som han så fik et par dage efter brylluppet, da vi kom hjem fra vores overnatning. Men altså han blev glad for det… jeg selv talte det noget ned, fordi jeg aftenen forinden fik min morgengave – en tur til NY her til marts (og som jeg glæder mig VIRKELIG meget til!). Så synes jeg ligesom at min gave var lidt tam i det. Og det er heller ikke blevet brugt så meget endnu, men godt ser det nu ud på ham, og han bruger det mere og mere, så måske det alligevel ikke var så dumt!?

Det er et hollandsk mærke ved navn Witloft, og jeg faldt faktisk over det via lidt instagram surferi – dvs. mandekiggeri, for de appellerer lidt til de der moderne rå mænd med skæg og sådan. Og dem kan jeg jo godt lide at kigge på. Så det er jo meget heldigt, at jeg har giftet mig med sådan én 😀

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at føle lidt overskud