Hverdagsfri #3

Bare mig….. og Nellie!

“hvad skal du så lave?” spurgte Nicolai mig om, da vi for lidt tid siden lige facetimede. Og jeg aner det ikke. Eller jo, det ved jeg godt, men jeg har ikke skænket det den store tanke. Det er nemlig sådan, at Nicolai og børnene lige nu er i lækkert sommerhus med min familie et sted i nærheden af Grenå. Min seje storebror skal spille DM i indefodbold i morgen, og jeg ville hellere end gerne være med og heppe, hygge den i sommerhus og sådan. MEN jeg ville faktisk endnu hellere til min venindes 30års fødselsdag i morgen. Så det skal jeg! Og hvis det ikke er luksus, så ved jeg ikke hvad luksus er!? Aftensmaden blev en af de der frysethaibokse fordi jeg ikke havde skænket aftensmad den store tanke, og da jeg lidt ufrivilligt kortvarigt “strandede” lige ved Rema1000 tæt på Hvidovre Hospital pga. en ulykke, så gik jeg derind og fandt aftensmaden. Og jeg var mere end idéforladt, og var 100% sikker på, at det bare skulle være hurtigt og nemt. Bare ikke rugbrødsmadder. Og så blev det sådan en boks. Det var fint. Jeg nåede at hænge længe på motorvejen, men stressede ikke over det, da børnene jo ikke skulle hentes eller noget. Lidt presset var jeg dog, da jeg skulle forbi og hente Alvins flyverdragt i børnehaven inden lukketid, da den nærmest stod op af sig selv pga. mudder. Så den skal jeg dog lige have styr på her i weekenden. Og resten af den overproppede vasketøjskurv.

Hjem og gå en tur med Nellie inden det blev rigtigt mørkt. Har i bemærket det??? Det er længere tid lyst nu! Jeg kunne nå en gåtur med Nellie inden det blev mørkt! Yay 😀 Og så plantede jeg mig i sofaen, og har slået rødder her. Jeg sidder og er i et dilemma med mig selv, for hvor ville jeg bare rigtig gerne have en Mc Flurry lige nu, men jeg ooooooooooorker ikke at køre derop. Men jeg har brug for lidt optur, for fik en lillebitte smule nedtur på af, at USA nu helt officielt har en galning som præsident. Så i talen og alt det der? Jeg blev rystet sgu… Nej jeg skal ikke have noget som helst amerikansk lige nu, men har også ganske god is i fryseren iøvrigt.

Nå… men egentlig bare et “hej” herinde. I morgen skal jeg bare vågne af mig selv og derefter svede den til bodycombat. Have verdens længste bad og så lytte til Mads & Monopolet og have tid til at få lagt neglelak og sådan. Og så glæder jeg mig bare til at fejre en meget smækker 30-årig sammen med en masse skønne damer. Der skulle være lidt overraskelser og sådan. Uha uha. Og tænk sig… Søndag har jeg jo så også ret meget for mig selv, og den behøver jeg ikke beskrive hvad den skal bruges på. Det er fandme en luksusweekend, men shit hvor var det også bare lidt tamt, at sidde her selv og se x-factor alene. Og lur mig… jeg kommer til at sove elendigt i nat. Fordi alt mit guld ikke ligger der. Men jeg SKAL nyde det, det SKAL jeg. Det her er sådan set aldrig sket før, og jeg ved, at der er andre mødre der ville gøre alt for sådan en weekend alene. Så jeg vil gøre mit ypperste. Det har jeg lovet!

Rigtig god weekend 🙂 Følg gerne med på instagram, @denormale, for jeg er gået hen og blevet alt for glad for stories. Og det går nok helt galt imorgen efter shots og sådan…. Der er iøvrigt en lille video af en ægcelle der bliver befrugtet med en sædcelle. Det er sgu så vildt altså!

-Sebrina

1 kommentar

  • Gustavo Woltmann

    Hav en rigtig dejlig fest og nyd det alt hvad du kan.
    God weekend.

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hverdagsfri #3