lidt mindre TV – lidt mere podcast

picmonkey-collage

Efter vi opsagde vores tv abonnement og nu egentlig kun ser DR’s programmer og har TV2 play, Netflix og HBO, ser vi meget mindre TV. Og vi savner det ikke. Tror det er fordi vi mere “aktivt” vælger, hvad vi vil se og hvornår vi ser fjernsyn. Jeg tænker at det er helt fint at det er sådan… Vi er meget mere sammen, når vi så ser fjernsyn, fordi det er noget vi gerne vil se, og det ikke bare er et eller andet ligegyldigt der flyder henover skærmen. Og nogle aftenener, hvor vi begge sidder med vores pc’er, så lytter vi meget til forskellige podcast i stedet for at have et fjernsyn kørende. Men nu er vores TV jo så også i stykker, så nok også derfor……

Jeg har altid hørt meget radio. Den er stort set altid tændt når jeg er hjemme. Når jeg kommer ud fra morgenbadet om morgen, så bliver radioen tændt. Og nu har vi de meget smarte Sonoshøjtalere (som spiller skide godt!), og de er koblet op til telefonen og alt det der, så det er så nemt og hurtigt at skifte fra radio til podcast. Så når vi har hørt lidt for meget musik eller er blevet lidt træt af musikværter, eller bare trænger til en anden ro, så lytter vi til podcast. Jeg lytter til flere end Nicolai gør, men sammen hører vi:

Mads & Monopolet – altså hvis vi ikke af en eller anden årsag ikke har fået hørt radio lørdag formiddag

Den Korte Radioavis – ærgerligt der lige er et par måneder pause nu. Hold kæft hvor vi griner. Bedre satire findes ikke!

Her Går Det Godt – Endelig er Peter Falktoft og Esben Bjerre tilbage, og skuffer ikke!

Bæltestedet –  Jan Elhøj og Simon Jul. Perfekt par.

Den Grå Side – Søren Rasted står bag. Erotiske noveller der bliver læst op af kendte artister, komikere og skuespillere. Der er en del drengesnak over den, og måske det er derfor den lige pt er den mest populære podcast! Vi har brugt det som godnatlytning.

 

Vi har flere på “listen”, men måske i læsere kan anbefale nogle podcasts?

-Sebrina

 

hverdag for fuld skrue!

dsc_0001 dsc_0002 dsc_0006

lige et par billeder fra weekenden hjemme hos mine forældre, hvor der findes store spejle, uendelige mængder af cocio og en meget sød hundehvalp!

Hverdagen kører for fuld skrue igen! Nicolai kom hjem i går aftes, såååå dejligt! Til morgen havde Aya meget ondt i sine ører, så hun måtte med Nicolai på arbejde, og nu krydser vi fingre for, at det forhåbentlig kun er en forkølelse der driller, men jeg er ikke så optimistisk… Ørelægen kunne vi ikke komme igennem til i dag, men panodil har kunnet gøre det, og så må vi se hvad dagen bringer i morgen. Uanset hvad, har vi en tid til ørelægen på torsdag, da hun jo døjer med væske på ørerne, men hvis det er mellemørebetændelse skal hun jo hurtigst muligt igang med penicillin. Vi må se i morgen! Så vi kører fuld skrue lige nu. Så jeg er allerede putteklar her kl 20. Jeg tager hatten af for Nicolai som burde være plaget af jetlag, og som har været på arbejde (inkl. Aya), men som lige er taget afsted til håndboldtræning. Min plan var også hjemmetræning, men jeg er helt bagud med instagram og bloglæsning efter at være tilbage på arbejde, hvor jeg i 8 timer slet ikke får catchet op på de sociale medier (meget vigtigt jo!), og nu kommer der Årgang 0, og så tror jeg simpelthen at jeg vil give efter for mine øjenlåg, som er ultra tunge lige nu, og bare lægge mig til at sove. Så er der nok mere energi på kontoen i morgen.

-Sebrina

Vi gjorde det altså!

img_7052

Søndag og jeg har lige noget tøj der skal lægges sammen, og tre madpakker der skal klares, og nogle børn der skal overgive sig til søvnen, og så vil jeg bruge de sidste par timer af weekenden på at se TV og bare lade den her good feeling jeg har i kroppen lige nu få lov til at flyde. For jeg var nærmest sikker på, at jeg ville sidde her i dag søndag, den sidste ægte dag som græsenke, og være fuldstændigt kvæstet og fyldt med dårlig samvittighed over at have vrisset for meget af Aya og Alvin, og at hjemmet ville rode voldsomt, og at jeg også ville have sendt vrissende sms’er til Nicolai.  MEN… jeg må skuffe…. 😉 og overraske mig selv. DET ER IKKE TILFÆLDET. Det er gået overraskende godt den sidste lille uge. Det skyldes, at jeg har haft fri og at vi i weekenden har været hos mine forældre. Det er jeg udmærket klar over, og det er jeg slet ikke bleg for at indrømme. Men hvor er det rart at blive overrasket på den måde. Vi er fandme seje børnene og jeg. Men vi savner Nicolai vanvittigt meget og glæder os virkelig meget til i morgen aften, hvor vi får ham hjem igen <3

-Sebrina

falsk drægtighed

img_7038

Nellie var i løbetid for et par måneder siden, og nu viser det sig, at hun er blevet ramt af falsk drægtighed. Dog i en mild grad. Pyha. Men alligevel typisk, at det lige kommer imens manden i Nellies liv, altså Nicolai, ikke er hjemme. Så Nellie er altså ramt af det fænomen der kaldes for “falsk drægtighed”. Hun tror altså at hun skal være mor og har mælk i yveret, og jeg opfatter hende også som lidt trist. Om det så skyldes at Nicolai er væk, er jo svært at vide, men hun er sgu lidt nedtrykt den stakkel. Nå, men det sker åbenbart forholdsvis ofte for hunhunde, at de kan blive ramt af falsk drægtighed.

Jeg må indrømme at jeg er lidt fascineret af, at det er en hormonbetinget tilstand, som indtræffer uanset om tæven er blevet parret eller ej. Og nogle tæver bygger så reder, indsamler tøjdyr, ændre adfærd og faktisk kan nogle tæver blive alvorligt depressive. Nellie har taget lidt på og har hævede mælkekirtler, hvor der også er mælk i. Og så har hun flere gange forsøgt at kapre nederste hylde i mit klædeskab – formentlig for at bygge en rede. Det var faktisk dét jeg i første omgang bemærkede var lidt besynderligt, og ja, også ubelejligt. Mit tøjskab er i forvejen godt proppet 😉 Og så har hun også nogle gange gravet i dyner og tæpper. Så tæpperne ligger pt ikke på gulvet, for det er “vigtigt” at det ligesom ikke tager om sig, og vi får hende så afledt med andre ting.

Jeg har allerede været igang med Google, og vores Australian Shepherd gruppe på facebook, for jeg bliver jo bekymret. Nellie er jo min første hunhund nogensinde, så det dér med løbetid og nu falsk drægtighed, er jeg ret meget grøn omkring. Sådan rigtig meget førstegangshundemor usikker, men Britt, som er Nellies kennelmor, er altid så behjælpelig og forståelig. Hun er min hundesundhedsplejerske, haha. Hun har allerede beroliget mig! Hun skønner, at det ikke bliver så slemt, nu hvor det allerede er cirka to måneder siden Nellie var i løbetid, og tiden for at Nellie skulle have hvalpe, er derfor oppe over, og derfor tyder det på, at tilstanden ikke vil vare så længe.

Så det er det “vi” døjer med herhjemme imens Nicolai er i Vegas 🙂 Ej, hun får lidt ekstra motion som kan modvirke tilstanden, og i dag kører vi ned og overnatter hos mormor, morfar og hundehvalp Bianca, som i dén grad får aktiveret Nellie, og så er det nok snart overstået, og håber ikke, at det er en tilstand der forværres ved næste løbetid.

-Sebrina

 

 

Hverdagsfri #2

Endnu en hverdagsfri har set dagens lys. Den er fra i går! En forholdsvis nem morgen vi havde. Det var Ayas første skoledag efter ferien, jeg venter på at høre fra Nicolai. Nellie løber – jeg cykler. Hjemmelavet pizza og egentlig bare (endnu) en vellykket græsenkedag.

Her til morgen har der dog været lidt knas. Alvin ville have sin far, Aya var i dårligt humør, og mente at alle de ting jeg fandt som startede med bogstavet “N” var kedelige, og det var lige ved at ende med et hysanfald. Så meget for at være hjælpsom. Det endte dog med at en nisse var lige acceptabelt nok. Hun fandt selv på næse, men det var jo også for galt, at vi ikke havde sådan en næse liggende. Det er heldigvis noget jeg kan trække på smilebåndet over nu, og jeg ville ønske, at jeg også kunne gøre det dér kl. 7.47, hvor vi i forvejen er fem minutter forsinkede, men jeg er ikke den bedste udgave af mig selv om morgenen. Nå, men vi nåede skolen til tiden, og jeg nåede også at gentage mig selv, som jeg gør hver evig eneste dag;

Aya: “hvornår henter du mig?”

Mig: “samme tid som i går skat”

Aya: “HVORNÅR henter du mig” (lidt skinger stemme)

Mig: “Imellem 15.30-16.00”

Aya: “Kl. 15.30?”

Mig: “det er ikke sikkert at den er præcis 15.30. Jeg kommer som jeg plejer, imellem 15.30-16.00” (halvirriteret fordi det har været sådan i et halvt år, og hun er aldrig er blevet hentet senere end vi har fortalt hende)

Aya: ” Er det klokken 15.30?”

Mig: “Jeg kan ikke være helt præcis Aya, det ved du”

Aya: “Okay… hej hej mor” (glad)

-Sebrina