det turde jeg ikke!

Søvn, panodiler og arabisk dans!

img_0063

I fredags faldt jeg i søvn til Disneysjov kl. 19.30 og sov…… helt til 7.30 næste dag. Fredag havde jeg kørt den på panodiler, og da jeg kom hjem fra arbejde kunne jeg godt mærke at jeg var lidt varm. Og altså den der kradsen i halsen var taget til. Så blev det til et par panodiler igen, men nej. Jeg kapitulerede og sov tungt i de 12 timer! Vågnede lørdag og var ikke helt på toppen, men ville meget gerne afsted og fejre en kollega fra mit gamle arbejde, som er blevet færdig (med meget fornemme karakterer) med sit medicinstudium og nu skal videre og forske. En meget dygtig pige, ja eller kvinde er hun, men alligevel fire år yngre end jeg. Så har hun en baggrund som palæstinenser/iraker og det varmeste hjerte jeg nogensinde har mødt. Hun er en af superstudenterne fra 2010, og står også bag den femte udgave af “kvinde kend din krop”. Der er ingen tvivl om at Amani Meaidi er og bliver et forbillede for mange, og er det allerede for mig. Så det var en stor ære at være med til hendes fest, og aldrig har jeg været til en fest med så mange forskellige kulturer og nationaliteter, og jeg har nu lært at danse arabisk dans. Jeg blev især meget imponeret over, hvordan de fleste gæster dansede og morede sig tidligt på aftenen – og der var ingen alkohol overhovedet til den fest. Jeg var dog allerede hjemme i min seng kl. 22.30, for helbredet var stadig ikke på toppen. Og så sov jeg så helt til kl. 9 søndag, og er nu igen nogenlunde fit for fight! Søvn og panodiler gør underværker ;-). Dog ikke så mange underværker at jeg fik pudset spejlet på badeværelset….

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

det turde jeg ikke!