En weekend med polter og træklatring

img_7568
det er jo allerede snart weekend igen! Så her er glimt fra sidste weekend. Fredag var det på tide at snolde i slikbutikken, som har været lukket i flere måneder pga. brand. Vi havde en pose liggende med dåser og flasker, så de blev afleveret og pengene kunne jo så passende bruges på slik. Vældig interessant for Aya, som er begyndt at interessere sig lidt for penge. Så der var også lidt læring i indkøb af fredasslik 😉
img_7579
lørdag skulle Nicolai meget tidligt op og afsted på polterabend. Så jeg havde en alenedag med børnene. Vi kørte en hurtig tur til Hedeland. Aya gik desværre i selvsving  da det jo blæste, og der var ikke dét der ikke var i vejen. Lige dér kunne jeg ikke lige rumme det brokkeri, så det blev et meget kort visit. Efter lidt “alvorlig” snak i bilen endte vi i Waves, hvor børnene fik leget lidt og vi også fik shoppet lidt i Tiger og Normal – og spist billigt is. Børnene bestilte nudler til aftensmad, så det var ganske nemt for undertegnede. Var egentlig også lidt brugt der senere på dagen ;-). img_7589
Nicolai kom godt fuld hjem i løbet af natten, så søndag forventede jeg også at være “alene ” med børnene. Og jeg var hende supermoren, som i kan se ovenfor 😉img_7594 img_7598
vi gik dog alle en tur ned til stranden, hvor vores genbo har den fineste lille bod, hvor de blandt andet sælger popcorn og en mægtig god kaffe, og så kunne vi sidde ved bålet og lave popcorn. Super hyggeligt!
img_0433 img_0460 img_0452
elsker det sted!
img_7604
Nicolai havde jo tømmermænd, så han bestilte menuen. Hotdogs. Alvins yndlingsspise!

-Sebrina

på jagt efter en navyfarvet bodystocking

INDEHOLDER REKLAMELINKS

navy

 99 kr/  39 kr/  72 kr

Det varer ikke længe før vi skal til bryllup. Faktisk er Nicolai til polterabend i skrivende stund. Jeg har købt den pæneste tulle skirt hos ASOS til det formål. Altså brylluppet. Og den er i de fineste pastelfarver. Jeg havde også købt et par bodystockings i matchende nude farver, fordi jeg havde tænkt at det ville blive rigtig godt. Det er det bare ikke. Fordi det bliver for lyst til blege mig. Jeg blev faktisk lidt trist over det, for nederdelen er SÅ skøn og fantastisk, men så prøvede jeg at mixe lidt med noget navy til, og navyfarver synes jeg fungerer godt til mig, og ville også bryde prinsesselooket lidt. Men jeg har ikke haft held med at finde en body i navy. Og det skal være en body – det synes jeg helt klart er pænest til sådan en type nederdel. Boohoo blev min redning – det er længe siden jeg har været forbi siden, men kom jo i tanke om, at der faktisk er et stort udvalg af bodystockings derinde. Også af de helt almindelige modeller og styles, som jeg elsker at bruge under løse tynde kjoler, eller en sweat og sådan. Der er også et stort udvalg  af de mere udfordrende slags iøvrigt. Ydermere kører de i øjeblikket et vildt udsalg, så ovenstående tre har jeg klikket hjem for omtrent 200 kroner! Så håber jeg at det kan fuldende looket.

Nu skal jeg finde på noget at lave med børnene. Synes bare ikke vejret er såååå tiltagende lige nu. Hmpf!

-Sebrina

 

 

Tankemylder

det står sløjt til på vores lille domæne herinde i øjeblikket. Det går lidt nemmere på insta, fordi det er så nemt, og fordi jeg egentlig er blevet ret glad for stories. Jeg kan godt lide at følgere kan se mig imens jeg “snakker”. Det er på en måde lige til og ikke filtreret eller gennemtænkt eller gennemlæst. Skrift kan læses og forstås på mange måder, og jeg er nok blevet lidt for bevidst om, at folk kan misforstå og mistolke eller danne meninger og holdninger til noget på skrift, som i mit hoved ikke havde den forståelse/mening som nogen måske læser det. Giver det mening? Jeg kan godt lide, at det ikke skal være så gennemtænkt og velovervejet. Jeg skal jo bare være ligeglad, som jeg ellers altid har været. Men det er jeg nok ikke lige for tiden. Jeg tænker at mange tror, at noget på skrift er gennemtænkt og gennemlæst og overvejet x 100, så jeg kan faktisk tage mig selv i at droppe at skrive om alle mulige ting, som fylder hos mig, fordi der så kan sidde nogen og tænke “ej hvor mærkeligt” el. lign. Og jeg bør være ligeglad og bare hvile 100% i hvad der kommer ud her, men jeg lyver hvis jeg påstår, at jeg er helt ligeglad med, hvis jeg træder nogen over tæerne, eller hvis nogen synes jeg er usympatisk mv. Jeg hader at blive misforstået og jeg hader at gøre andre kede af det. Og det virker helt åndssvagt, at jeg så uden problemer elsker stories på Instagram. Men tror det handler om at det 100% er mig og os, og hvis folk ikke kan lide mig eller bliver irriteret på mig fordi jeg viser mine børn og mand i bar overkrop, eller fordi vi har ikeapuder i sofaen, eller spiser spaghetti med kødsovs og vores børn får slik om fredagen, og vi har en Ford Fiesta og kører i Fields, så stopper de bare med at følge os. That’s it. Det er jeg fuldstændig ligeglad med. Tosset er måske modsigende. Nicolai i bar overkrop giver naturligvis flere følgere (skrevet med glimt i øjet), men det er nu ikke derfor han har bar overkrop og derfor jeg flasher ham på instagram. Det er fordi vi bor i et hjem hvor her bare er varmt og fordi vi bare render rundt uden for meget tøj på herhjemme. Det er bare os.  Det ville blive forkert, hvis jeg bad Nicolai om at tage en t-shift på eller lige iklædte mine børn mere tøj, fordi det ellers er upassende på instagram. Okay jeg er ret dårlig til at komme ud med mine pointer, men ville nok bare gøre det klart, at det ikke er så gennemtænkt når der vises noget på stories. Elsker her og nu billedet. Om det så er når jeg selv er dullet op, træner eller tøffer rundt i joggere og med hormonbums på hagen…

Blogmediet er nok blevet lidt stort og professionelt, så jeg tænker nok bare, at læsere også tror, at det er noget vi gerne vil være og derfor også bruger oceaner af tid på den. Og selvfølgelig bruger jeg/vi tid på den. Men det kan på ingen måde sammenlignes med fuldtidsbloggere, som jeg har stor respekt for. Jeg må nok også bare være ærlig at indrømme, at jeg er alt for leverpostej og slet ikke kan forestille mig at definere mig selv som værende blogger. Jeg er Sebrina, mor og sygeplejerske. Jeg ELSKER mit sygeplejejob på fertilitetsklinikken og mine helt almindelige arbejdstider og alle de frustrationer der også medfølger ved at være offentlig ansat. Men jeg elsker også at bloggen her så kan bidrage til, at vi kan leve helt fint med min ringe løn, og vi også bliver inviteret til events, hvor særligt børnene får en på opleveren og vi også får gaver og lækkert til ganen. Det er mega fedt. Så derfor skal bloggen da holdes ved lige og bruges til det som den hele tiden bliver brugt til. Alt muligt. Intet og en masse. Og noget imellem.

Nå, det blev sjovt nok et længere rodet skriv. Men ville nok bare sige, at pt bruger særligt jeg energi på en masse lige nu. Og det er ikke lige bloggen der bliver prioriteret. Selvom jeg jo for pokker gerne bare ville bruge den som min ventil – for det funger også bare skide godt for mig at komme af med meget af det der fylder i mit hoved pt. Ammekursus (som snart er færdigt), en fastansættelse, elektronik der går i stykker, Ayas trivsel, ferieplanlægning, familie, venner, træning, ny “garderobe”, Nellie, haven….. og jeg kan jo blive ved ;-).

Nu vil jeg bare ønske jer en god weekend!

Sebrina 

 

Vi påsker den også!

img_7563

Hvis nu det bare liiiige var ti grader varmere, så vil jeg faktisk mene at denne påske har været den bedste i en del år. Den åbenlyse årsag er,at vi alle har haft fri! Jeg stod som 2.mand til arbejde i går, og da planen så fornuftig ud, fik jeg fri! Så vi har nået det hele. Et større projekt med et garderobeskab der er blevet så godt! At få rodet væk er bare genialt, og snart lever vi nok noget så kedeligt og upersonligt – sådan hvidt uden for mange “forstyrrelser” – og ahhh hvor er det skønt. Så må lidt planter og noget sjovt på vægge være dét. Børn og hund roder og sviner rigeligt, og vi har det bare skønt når her er ryddeligt og rent. Hvilket her jo aldrig sådan rigtigt er… men vi har da i hvert fald gjort vores ypperste på at optimere og få plads til det noget af det der rodede og irriterede.

Så har vi også været til påskefrokost, og står selv for en i morgen, hvor alt der kunne forberedes er gjort. Ikke om vi gider stresse for meget over det. Faktisk hviler eller nyder jeg ikke at være “vært”. Og vores opvasker har sat sit punktum her til aften – naturligvis!! Men vi har aldrig været et godt match og den bliver i dén grad skiftet ud til en ny og også billigere model. Det er den dyreste opvasker vi nogensinde har haft, og aldrig har jeg oplevet at bruge så meget dårlig energi (og penge!) på sådan en maskine. Så slut. Jeg har allerede fundet erstatningen på wupti, for en opvasker kan vi bare ikke undvære herhjemme.

Ellers har vi da også været et smut i IKEA, det var nok ikke den smarteste beslutning iøvrigt

Vi har været påskekreative (se billede)

og fået vasket badeværelse ned.

jeg har arbejdet lidt på noget opgavefremlæggelse

vi har været kedelige forældre og nogle gange også sure

vi har også været søde og også serveret is og slik og sådan..

og så har vi også bare slappet af men også fået løbet en tur

og vi er igen ved at være klar til hverdag. Aya har også sagt at hun glædede sig til at komme i skole igen, og Alvin spurgte også om han da ikke snart skulle i børnehave. Så alt er lige som det skal og bør være.

god påske 🙂

Sebrina

 

Older posts