Snart behøver du os jo ikke....

August: 16 vs. 17

dsc_0188
Jeg sad lige og kiggede lidt tilbage i arkivet for lige at mindes hvordan sommeren så ud sidste år, og jeg blev helt overrasket, over hvor meget der alligevel skete på blot en måned, og fik lige lyst til at opsummere og mindes det igen. Og så synes jeg også det er skønt egentlig at se, hvor meget der er sket siden da. Selvom der også er noget lidt skræmmende ved det. Tiden går jo bare så forbandet stærkt…

Vi startede august med en miniferie i det svenske. Vores favoritsted- Båstad. Det var en god men alt for kort ferie vi holdte. Med blot en måned til brylluppet kørte det hele lidt på højtryk, og samtidig var feriebudgettet også skåret helt ind til benet. Vejret var desværre ikke til strandture, så det blev en tur i svømmeren, og tur til Halmstad, Ängelholm og feriens højdepunkt var helt klart Kungsbygget og et længe ventet opkald fra min bror – endelig kom fætter Vester til verden ❤️. I den ferie blev der ikke sovet længe, som vi har gjort i dette års sommerferie, så der er sket MEGET på dét år. At sove længere end sine børn i ferier og weekender har været ønsket længe og er så velkomment, og føles næsten helt forkælet.

dsc_0006
August sidste år var også måneden, hvor Alvin blev helt blefri, så nu har vi ikke haft blebørn i et år. Dét er vi også ret vilde med! Og imens et kapitel sluttede, begyndte et stort og spændende. Aya startede i 0. klasse. Fuck. Skolelivet rocker hun big time, og glæder sig til skolestart på mandag, hvor det nu er hendes tur til at synge for de nye 0.klasser. Og også nu selv kan cykle til og fra skole. Det er helt ufatteligt altså. Det skal lige nævnes at her i Solrød er der stisystemer rundt i hele kommunen, så hun skal ikke krydse veje og sådan. Men alligevel. Jeg elsker hendes mod og tro på at det kan og vil hun bare. Så selvfølgelig skal hun da det, og det gør det endnu nemmere for forældrene herhjemme også. Nicolai og jeg har skulle bruge mere tid på at tilvænne os skolelivet end Aya. Jeg håber at 1. klasse bliver dér hvor vi er helt skarpe i Tabulex og (fucking!) SkoleIntra.

img_5287
Det er også nu et år siden at Nicolai var på sin polterabend. Jeg var afsted et par uger før ham, og havde sagt at han ikke ville holde lige så længe som jeg, og det kunne han heller ikke ;-). Det har så været anderledes efter vi blev mand og kone. Der er det mig der er gået kold først!?

Så ja, vi har snart været mand og kone i et år. Og det kan varmt anbefales – altså sådan et bryllup og ægteskab. Jeg lover at jeg nok skal få styr på de sidste indlæg omkring vores store dag.

dsc_0085-1
I vores ferie fik vi endelig lagt fliser i hele forhaven. Morfar slog igen til og hjalp os med det. Og hvor er vi bare glade for det manner. I år har vi ikke lavet noget i haven, men eftersom der også står en trampolin som fylder pænt meget, er det også helt ok. Vi har dog planer om at få lavet en lille trappe fra vores baghave og ned til det store grøntareal, som haven ligger ud til. Så håber vi på at alle legekammerater kan komme ind til trampolinen dén vej, frem for at de skal igennem huset. Og så er det også fordi vores vinduespudser snart heller ikke kan komme igennem hækken, som jo er vokset godt til. Jeg er jo ikke altid hjemme, når han kommer forbi, og jeg vil jo gerne have vinduerne pudset ;-).

dsc_0030
August sluttede med en hyggelig vejfest med alle vores dejlige naboer. Vi gav den ikke gas med blot en uge til brylluppet,  så det tror jeg vi laver om på til dette års vejfest! Og hvis vejret bliver lige så godt som sidste år, så jubler jeg!

-Sebrina

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart behøver du os jo ikke....