Undskyld Alvin

Dejlige Alvin. Undskyld fordi din far og jeg nu det sidste halve år, hver morgen har bedt dig om at tage tøj på selv. Vi kan godt se (og høre!), at det har du bestemt ikke lyst til, og alligevel beder vi dig om at gøre det. Undskyld fordi vi er så tarvelige. Du prøver virkelig ihærdigt at vise og fortælle os, at det gider du ikke. Slet ikke. Fandme ikke. Sådan som du starter med et “neeeeeiiiiiii!”, og kaster dig på stuegulvet” og meget tydeligt protesterer imod vores ellers så kærlige og velmenende ord. Undskyld at vi ikke overgiver os og giver dig tøjet på, også selvom din vriden på gulvet kan vare i 20 minutter. Undskyld at vi ikke hver dag kan sige “når du har taget dit tøj på, så skal vi op til toget” eller “når du har taget tøj på, så kan du gå op og lege med Willum”, og undskyld at vi heller ikke hver dag har en ren fodboldtrøje klar til dig. For så virker det som om, at du faktisk slet ikke har noget imod at tage tøj på selv? Principfast det er du, for vi har også bemærket at selvom du højt og tydeligt siger “NEJ!”, så tager du alligevel tøjet på. Undskyld, men det kan bare være lidt forvirrende til tider.

Så bare undskyld fordi vi er så insisterende. Du skal vide at vi elsker dig højt, og vores krav om at du selv skal tage tøj på, er selvom det lyder helt sindssygt, blot fordi vi elsker dig. Vi elsker dig meget højt og vil dig kun det bedste. En dag vil du forstå. Men indtil da så bare undskyld for at vi også bare er pisse stædige. Men gider du dog for pokker ikke bare snart at tage dit tøj på uden brok, nu hvor vi ved at du kan og du ved vel også at du skal?

– Far & Mor ❤️