Lige nu [27.09.17]

JEG bagte en mælkesnittekage

img_1695I fredags var der fernisering i Alvins børnehave, som er en hyggelig tradition de har. Vi forældre kommer og ser hvad børnene har lavet igennem den seneste måned, og denne gang var det bondegården der var i fokus. Så Alvin viste stolt sin papko og papfår frem. Så stolt alle børnene er, og så begejstrede vi forældre kan blive over en paptallerken 😁

Nå, men i den anledning bliver der altid serveret kaffe, kage og den gode røde saftevand. Og jeg havde meldt mig til at medbringe en kage. Og dét i sig selv er ret stort. Jeg indrømmer gerne at jeg ikke er den første der skriver mig på som kagebringer – men det var jeg faktisk denne gang 👼🏻. Og som lidt er typisk mig, så skulle jeg kaste mig ud i en kage jeg ikke har lavet før. I stedet for at bage en kage jeg rent faktisk har bagt flere gange og med sikkerhed ved vil blive et hit. Næ, jeg kan jo lige så godt presse mig selv kl. 21 om aftenen, når det gælder noget så alvorligt som en kage min søn skal have med i børnehave, og har snakket om en hel uge i forvejen… I weekenderne når jeg får en idé om at bage en kage, så er det aldrig et eksperiment, og det burde vel være omvendt?

En mælkesnittekage skulle det da være. Jeg har endnu ikke mødt nogen som ikke kan lide mælkesnitter, og jeg har tænkt, at det måtte være muligt at lave dem selv. Altså ikke sådan 100% ligesom en ægte mælkesnitte, men noget i dén dur. Og jeg googlede og fandt denne opskrift  og fulgte den slavisk (jeg er ikke så god til at følge opskrifter slavisk), og endte ud med en lækker vellykket mælkesnittekage. Det var ikke kun Alvin der var stolt over den kage, skal jeg hilse at sige.

Næste gang (der bliver helt sikkert en næste gang) vil jeg tilføje noget revet citronskal til cremen, for det tænker jeg bliver ekstra godt!

…. og som I kan se, så var jeg godt forberedt og havde knappet bukserne op, så der var plads til den store snitte, haha!

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu [27.09.17]