Nicolai trimmer

Noget der rykker

screenshot-1

jeg er ikke særlig aktiv i forhold til at holde mig helt opdateret på, hvad der foregår her i landet og i udlandet for den sags skyld. Altså jeg hører radioavisen på P4 hver morgen og eftermiddag, (ja jeg troede aldrig at P4 skulle blive min foretrukne radiostation, men det er den om morgenen og om eftermiddagen – min forældre har sagt “bare vent”… og de havde (igen) ret!). Aftener og weekender er det hovedsagligt P7 der buldrer derudad. Og så vil jeg også gerne se TV-avisen om aftenen. Det er også kun et par gange om ugen at jeg måske tjekker nyhederne på min telefon, hvorimod at Nicolai gør det flere gange dagligt. Jeg bilder mig ind, at det er fordi han har mere tid til at gøre det på sit arbejde end jeg har. Og så har jeg dårlig dækning på mit arbejde, så hvis jeg skal hente data osv., så skal jeg logge på wifi med kode und so weiter, og det er ikke altid der lige er tid til det. Og når jeg så har det, så er det jo meget mere interessant at holde sig opdateret på de sociale medier.. åbenbart.

Jeg har jo til gengæld 100% fri lige så snart jeg hopper ud ad uniformen og forlader Hvidovre Hospital. Det har Nicolai jo ikke. Han skal svare mails, have telefonmøder osv., og nu hvor jeg er på et arbejde, hvor jeg får min frokostpause, og kan gå på toilettet og tisse, så hører jeg mig aldrig mere sige til mig selv inde i mit hoved, når Nicolai fortæller det har været en travl dag; “men har du da ikke fået frokost? I jeres store kantine med lækker mad?”. For jep, jeg var helt klart af den holdning, at han ikke heeeelt vidste hvad det vil sige at have travlt TRAVLT, når jeg sammenlignede det med hvordan vilkårene var på mit arbejde. Så lille et menneske har jeg også været til tider. Om det siger mest om mig eller de faktuelle urimelige vilkår på hospitaler, ved jeg egentlig ikke. Jeg skammer mig nok ikke rigtigt over at have tænkt sådan. Tankerne har jeg også delt med Nicolai, og han elsker mig utroligt nok alligevel.

Nå, men det skulle egentlig ikke handle om travlhed på jobbet, men faktisk lidt om det jeg så rent faktisk læser i ny og næ, og når noget rykker lidt i mig. Og når noget rykker i mig, så kan det måske også rykke i andre. Eller når jeg finder det som et rigtigt vigtigt budskab, og mener at ALLE burde læse denne artikel, så kan jeg jo kun gøre det ved selv at gøre opmærksom på det.

Så her deler jeg lige denne artikel skrevet af faren til Hans, som døde af en meningokokinfektion. Jeg synes det er helt storartet at kan kunne se så klart efter sådan en tragisk hændelse. Vi skal droppe jagten efter syndebukke, særligt i den offentlige sektor, og jeg kan på ingen måde få sådan et vigtigt budskab frem, som det er gjort her. Og hvis bare én af jer læsere får læst artiklen, så synes jeg mit formål med dette indlæg er lykkedes.

Hav en dejlig aften!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nicolai trimmer