Ny groomingserie med OBH Nordica

september ’16 vs. september ’17

dsc_0125

september 2016 vil altid være helt speciel. For det var jo der vi blev gift. Så det fyldte jo ret meget! Og set i bakspejlet havde det være vældig rart med minimum en uges ferie efter brylluppet. Men hverdagen kørte videre. Det er jo heldigvis også det vi holder meget af. Vores hverdag. Jeg havde inden brylluppet været til lægen fordi jeg havde en lillebitte knude i brystet. Jeg havde haft i den i et halvt år og holdt øje med den, og ikke været nervøs. Egentlig havde jeg aftalt med mig selv, at jeg først ville tage til lægen efter brylluppet, så jeg ikke skulle forholde mig til mammografi osv. Men Nicolai mente, at jeg da lige så godt kunne komme afsted, for jeg ville måske ærgre mig over at have gået rundt med en måske “farlig” knude, og bevidst havde ventet bare pga et bryllup. Jeg fik tid en lille måned efter, og knuden var helt som forventet – ufarlig 😉

I slutningen af september var jeg med mine sygeplejeveninder i Amsterdam. Det var en fantastisk tur. Jeg var ret smadret både før og efter brylluppet. Og når jeg ser videoen, bliver jeg også lidt overrasket over at se mit lidt ‘hævede’ ansigt. Og min næse der konstant løb. Det er ret godt for mig at se nu, for jeg har jo fået det så meget bedre siden da. Det var også i september at jeg søgte om optagelse på sundhedsplejerskeuddannelsen, hvor jeg blev forhåndsgodkendt. Desværre fik jeg ikke en praktikplads, hvilket jeg lige i en dag havde kæmpe nedtur over. Samme aften skrev jeg så en ansøgning, hvilket førte til et vikariat på Fertilitetsklinikken og optagelse på ammekonsulentuddannelse. Jeg ville gå helt målrettet efter at få mere på mit cv, så jeg kunne søge ind som sundhedsplejerske igen i år. De ændrede arbejdstider og en rigtig god trivsel på mit arbejde, gav mig mere overskud, selvom jeg stadig døjede med ekstrem kuldskærhed og kontant dryppende næse. Denne september, har jeg ikke søgt ind som sundhedsplejerske, for skæbnen ville jo, at jeg blev vild med fertilitetsspecialet og også blev tilbudt en fast stilling der. Og det er det bedste, der er sket for os herhjemme. Aldrig har jeg følt et tilhørsforhold og ro til en arbejdsplads, som jeg gør der.

smoot

September var også måneden, hvor jeg skrev lidt om vores kritiske Aya. Hendes udvikling efter skolestart var overvældende, og igen er der jo sket så meget med hende det seneste år. I takt med at hun er blevet så meget mere vidende og forstående, er det også blevet nemmere at være forældre til hende. Vi har langt færre konflikter med hende nu. Måske det er fordi Alvin så har taget lidt over…. 😏

Denne her september har naturligvis allerede budt på papirbryllup og Nicolais fødselsdag. Selvom vi har aftalt at vi dropper fødselsdags- og julegaver til hinanden og i stedet spenderer pengene på festivalbilletter, så gav jeg ham en lille gave alligevel. Her sidst på måneden skal vi ud at klatre, og bagefter spise en lækker frokost. Det blev han glad for! Ellers kan vi i september se frem til håndboldweekend (Nicolai), logeaften (Sebrina), housewarming (os alle), og forhåbentlig et par kopper kaffe i vores Tryllebod, som serverer den bedste kaffe. Her til eftermiddag kørte jeg direkte fra arbejde og ned og mødtes med Nicolai, børn og venner til børnene og deres forældre. Det skønneste vejr og hyggeligt selskab. Og et par håndplukkede brombær med hjem på vejen. Det gør godt, og nu skal søndagen nydes. Jeg kan se frem til to fridage pga. min arbejdsweekend. Og i morgen kommer vores nye spisebord hjem! Wehuuu!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny groomingserie med OBH Nordica