og så lå jeg og ørlede på hotellet....

selvros for september

img_1880

Det her indlæg gjorde et eller andet godt for mig, så jeg håber at det ligesom kan blive en vane at lige lave lidt selvros for den forgangne måned. Jeg kan også lave det modsatte, men dét gider jeg ikke! Det gør noget godt at se det positive frem for det negative. Det negative er jeg blevet meget bedre til at tage som en udfordring.

Nå, men for september vil jeg gerne rose mig og os selv for:

  • at jeg igen har sat 700 kroner ind på opsparingen til den dér Smukfest billet
  • at min fornemmelse for crossfit var noget for mig. For det ER det. Nu har jeg gået til det i en måned og jeg er hooked… og øm.
  • at jeg eller vi er gået tidligere i seng den seneste måned. Med enkelte svipsere. Men den hedder faktisk 22. I går allerede 21.30! Og det har derfor heller ikke været slemt at stå op i mørke.
  • at det er gået fint med at få hverdagen til at hænge sammen efter børnene også er startet til fritidsinteresser. Alvins fodbold er også sat på standby, for efter flere gange hvor han ikke gad, har vi droppet det. Han skal ikke presses til at gå til det – i hans alder skal det bare være sjovt.
  • at det har givet pote at vi virkelig fokuserer på ikke at hæve stemmen over for børnene. Og også minde hinanden om det, og evt. tage over, når vi kan høre at der er en konflikt under optrapning. Vi snakker om det hver aften, hvordan det er gået med børnene og så videre. Hvilke eventuelle konflikter der har været. Og der kan vi så komme ud med vores frustrationer, for de, altså både børnene og konflikterne, kan være pisse hamrende irriterende, og for mig virker det lige at få luftet ballonen og reflektere lidt også. De er kun børn. Og vi skulle gerne være nogle gode forbilleder for dem.
  • at vi allerede har købt en julegave!! En rigtig god én, som vi også godt selv kunne bruge…
  • at jeg bagte den der kage til børnehavearrangementet. Alvin snakker stadig om den. Så det må jeg gøre mig lidt mere i.
  • at jeg ikke har købt disse med det samme (affiliatelink). For mine yndlingssneakers er helt hundrede begge mine classics (affiliatelink), og når der så også er blonder på…. 😍

Jeg er lidt nysgerrige på, hvad I læsere kan rose jer selv for i september? Det kunne være fedt hvis I gad dele det med mig, for så kan det evt. inspirere til flere gode fokuspunkter 🙂

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

og så lå jeg og ørlede på hotellet....