julen blev skudt igang i weekenden

Mine hudplejerutiner (og en rabatkode til Nilens Jord)

Reklame for 

download

dsc_0128-1 dsc_0131-1Lad mig lige slå fast med det samme – jeg er ikke beautyekspert, og har heller ikke intentioner om at blive det. Men jeg er blevet ret klogere vedørende hudpleje, og jeg synes selv, at jeg har fået mig nogle gode hudplejerutiner. Nogle rutiner jeg har delt på min stories på instagram, og som en del har spurgt om jeg ikke nok vil beskrive lidt mere og linke til produkterne osv. Og det er jo så det jeg gør nu. Derudover har jeg i dag også lige optaget en lille video, som viser hvordan det står til irl.

Så jeg bruger en konjacsvamp i badet om morgenen. Jeg synes det er en skånsom måde at rense ansigtet for urenheder. Samtidig er det en billig og miljøvenlig måde at rense huden på, da jeg først skifter svampen efter ca. tre måneder.

Efter badet bruger jeg en alkoholfri skin tonic fra Nilens Jord. Det er ganske lidt jeg bruger sammen med en vatrondel.

Dernæst tilfører jeg denne serum. Den indeholder en masse aktive virkestoffer fra vitaminer og mineraler, som skulle optimere effekten af den daglige ansigtscreme. Den hjælper med at binde fugten til hudens celler, og nu har jeg kun brugt den i en uge, men jeg har ikke haft behov for at tilføre min hud fugt i løbet af dagen efter jeg er begyndt at bruge den serum, hvilket jeg normalt i denne tid godt kan have behov for

Imens den ligesom trænger ind, så smører jeg kroppen ind i en lotion. Og for tiden bruger jeg en babylotion fra Netto, som ikke indeholder noget fyfy. Den kan anbefales, og er ret så billig. Når det begynder at blive bidende kold, så bliver mine hofter (!?) tørre, og der tilfører jeg så noget abrikoskerneolie. Hvis jeg får tørre pletter i ansigtet bruger jeg også olien til de områder. Det er en billig og igen miljøvenlig effektiv måde at tilføre huden fugt og vitaminer. Jeg har været tilhænger af abrikoskerneolien siden min gravidtet med Aya, hvor jeg flittigt smurte min kløende mave med olien. Og nej, jeg tror ikke på at det er årsagen til, at jeg ikke har fået strækmærker. Men det er bare rart at smøre kroppen i olie, når den klør og er tør. Og olien trækker hurtigt ind!

Når det er gjort tilfører jeg øjencreme – denne også fra Nilens Jord. Det er godt for sådan en som mig, som har lidt “fuger”. Mit øjenområde får et godt boost af E-vitamin med den creme.

Imens den også lige trænger lidt ind, så børster jeg mit hår. Her vil jeg også bare gerne tippe om HH Simonsens Wet Brush. Aya har også sin egen, og den er bare rigtig god! Der ER virkelig en forskel på børster, og de 99 kroner er givet godt ud!

Til slut bruger jeg den bedste ansigtscreme jeg nogensinde har prøvet. Det er denne til helt normal hud. Den er så god!

Så hovedparten af mine produkter er fra Nilens Jord, som jeg også var til et event med i onsdags. Her har jeg fået en rabatkode, som I læsere også kan bruge  fra d. 29. november t.o.m 3. december.

I skal bare bruge bruge koden sebrina20 og så får i 20% i rabat på hele deres webshop. Jeg har tænkt mig at bruge deres rabatkode på den her Brow Fix, som jeg prøvede i torsdags, og gerne vil have nallerne i. (Nej vi får ikke ALT når vi er til sådanne arrangementer). Miriam kunne også varmt anbefale denne foundation, og hun er sgu en beautyekspert. Så jeg skal så lige finde ud af, hvilken farve jeg så skal bruge.

Jeg håber det var lidt brugbart, og hvis I vil vide mere så spørg endelig! Jeg elsker når I spørger :-). Og I er også altid velkomne til at give mig (og andre) gode hudplejefif!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

julen blev skudt igang i weekenden