Decemberglimt

En blandet landhandel weekend

Jeg havde min fridag i fredags. GENIALT. Først til blodprøvekontrol, som så viste sig skal tages om, da de myslykkedes. Buh. Det ville være så meget nemmere hvis jeg lige kunne få en kollega til at tage de blodprøver… Bagefter fik jeg ordnet mine vipper hos dygtige Michelle, som nu har lavet vipper på mig i to år. Det forestiller jeg mig aldrig at jeg skal stoppe med. Jeg får de korteste vipper på, da jeg godt kan lide, at det bare ligner at jeg har taget lidt mascara på.

Derefter skulle jeg ud og have styr på de sidste gaver, og så kunne weekenden derefter nydes med den resterende familie. I ved, Disney og slik – og lidt vin til forældrene. Jeg drikker dog kun et glas, da jeg ikke sådan nyder et glas vin. Men jeg kan godt lide effekten ;-).

img_3617

Lørdag ryddede jeg op, imens Nicolai tog børnene med til Tipolde, for lige at ønske god jul og udveksle gaver. Da de kom hjem tog vi så hjem til Farmor og fejrede hendes fødselsdag. Her blev vi forkælet med boller, gammeldags æblekage, lussebolla og andet lækkert. Og bare hyggeligt selskab og diverse spil.  Jeg afleverede Nicolai til noget julefrokosthalløj med håndboldholdet, og kørte så afsted med børnene ned til mormor og morfar, hvor de skulle overnatte. Da børnene sov, fik jeg sammen med min mor og far styr på det der 1000 brikkers puslespil, som jo er en juletradition, og kom derfor også lige sent hjem til Nellie, som jo havde været alene det meste af dagen.

Jeg fik hængt vasketøjet op, og lagt mig lidt sent. Nød faktisk aleneheden derhjemme. Noget jeg ellers aldrig gør så sent. Men lige dér, var det rart. Nok fordi der havde været knald på i løbet af dagen. Jeg nåede dog kun lige at falde hen, før Nicolai ringede og skulle hentes. Det havde jeg sagt at jeg godt ville, nu hvor børnene ikke var hjemme. Så ud i snevejret med mig, og afsted efter en fuld Nicolai.

img_3623

img_3624

Vi sov igennem og vågnede til et stille hjem kl. 8.30 søndag. Nicolai var hurtig til at få slugt et par panodiler, og derefter fik vi lige støvsuget og vasket gulvet, og lige vasket toilettet ned. Og så kom Oliver, Nicolais lillebror, som vi skulle have med i Tivoli for at se Eventyrteatret. Det blev til mere end teater, da vi endte med at købe turpas. Nøj, hvor var det bare en helt fantastisk dag med ham. Kun os to og Oliver. Sådan en sød og stor dreng. Det er jo sjældent vi har for os selv, og omvendt. Så det tror jeg faktisk vi alle nød.

Godt kolde og trætte kørte vi afsted for at aflevere Oliver, og så tage Nellie med os, som resten af Elken familien havde taget sig af, da vi også havde fremvisning i eftermiddags, og så går det ikke at der render en hund rundt herhjemme imens. OG til slut så ende i Dalby for at hente Aya og Alvin. Vi fik lige pizza med inden vi kørte hjem til  basen for at putte to stks trætte børn.

Så en weeekend der var planer i, men vi har ikke følt os fortravlet, men faktisk bare nydt alt vi har lavet. Og vi kunne slutte helt af med rester fra den lækre æblekage som svigermor havde lavet. Not bad.

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Decemberglimt