Januar '17 vs. '18

10 år

myselfie-dk-20160319-1119-sabrina-petersen-2016-03-19-23_18_41_batch myselfie-dk-20160319-1119-sabrina-petersen-2016-03-19-23_18_52_batch myselfie-dk-20160319-1119-sabrina-petersen-2016-03-19-23_19_01_batch

vi snakkede om det for to uger siden… At vi gik et jubilæum i møde. Vores 10års jubilæum som kærester. Vi snakkede om, at vi burde fejre det med en tur ud at spise og eventuel overnatning ude. Og så var det at jul og nytår kom imellem, og da jeg skulle skrive datoen på arbejde i dag slog det mig….. Det er jo i dag! Så sendte fluks ti hjerter afsted til Nicolai, som ikke fangede den før efter et par hints. Og sådan er det gået for os at have været et par i ti år… trist!?

For ni år siden blev det fejret med flerretters menu, og for otte år siden ligeså, men jeg kunne ikke drikke bobler, da jeg var gravid med Aya. Jeg husker også vores årsdag for syv år siden, hvor vi lavede tapas efter Aya sov, og jeg kunne drikke vin, da Aya ikke længere blev ammet der. Og derefter er de årsdage blevet forsømt lidt. Vi har heldigvis ikke forsømt hinanden, og vi er stolte af, hvordan vi har fungeret sammen som kærester, forældre og ægtepar. Og hvordan og hvorfor de sidste ti år er gået godt, kan vi nok ikke helt forklare, og det skal det vel heller ikke. Men at vi har været ærlige over for hinanden fra start, og snakker om alt sammen, og har en aftale om, at vi ikke går sure i seng og altid kysser godnat, tror vi har været, og er en rigtig god vane. Og dét at vi hviler i, at nogle dage er grå, nogle sorte, nogle blå og andre helt skinnende. Det går op og ned og vores ægteskab er også et arbejde. Belønningen er kærligheden, historierne, minderne, udfordringerne, udviklingen, intimiteten og ikke mindst vores børn, og dét er den mest værdifulde løn vi nogensinde kan tjene.

💗💗💗💗💗💗💗💗💗💗

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Januar '17 vs. '18