Gode glimt i februar

februar ’17 vs. februar ’18

dsc_0008

▪️Sidste år på nogenlunde tid, var Aya til sin første danseoptræden. Mega sejt at hun sådan tør stille sig op foran så mange. Hun går ikke til dans i år, men hun danser ret meget, og har nogle vilde moves, og hun kunne godt tænke sig at gå til dans igen. Men der er jo så også bare svømning, gymnastik og fodbolden, og det er rigeligt. Vi regner dog ikke med at hun skal gå til svømning efter sommerferien, og så kan det da være at hun kan gå til dans. Vi må se. I sidste uge stod hun på en scene sammen med tre veninder, da de sammen stillede op til SFO’ens MGP. Og der sad jo så forældre til de 80 børn der stillede op, så ja, der var mange der så på, og pigerne var bare så seje og modige. Så stort og jeg håber hendes gå-på-mod vil følge hende resten af livet. Vi vil altid heppe og være hendes største fans ❤️

▪️I februar var jeg også inde og se Barnløs med Rune Klan, som virkelig var og blev en succes. Og nu er han og konen blevet forældre. Elsker det!

▪️ jeg lagde også denne hverdagsfrivideo op, og jeg er noget overrasket over at se mig selv for blot et år siden, hvor jeg ikke var vidende om min stofskiftesygdom. Jeg var ret “hævet og bleg” i ansigtet, og jeg synes faktisk godt at jeg selv kan se, at jeg ser “syg” ud, når jeg sammenligner med hvordan jeg ser ud i dag. Og det er jo en udmærket udvikling, når jeg er blevet et år ældre 😉

picmonkey-image

▪️jeg var også ude med mine skøre sygeplejeveninder, og var hoppet i min elskede sølvkjole. Jeg går glip af en bytur med selvsamme tøser, og det er jeg så ærgerlig over. Så jeg håber at det kan blive til en bytur i marts. Jeg har jo snart fødselsdag, så det kan da være at jeg skal fejres med manér!

▪️min bror og far tog børnene med til Vallåsen, så de kunne få en dag på ski. Vi var jo ikke på skiferie sidste år, og det skal vi jo heldigvis i år, og vi glæder os helt vildt!! Faktisk er der kun fire dage til vi skal afsted! Jeg skal i dag ud og have styr på det sidste udstyr vi mangler.

-Sebrina

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode glimt i februar