en fantastisk weekend

lige nu [23.03.2018]

 

  • img_4960
  •  har jeg stemt på flere af deltagerne i dagens x-factor. Synes fandme de er gode nu!
  • har jeg googlet “billetter til x-factor finale”, og er noget skuffet over at minimumsalderen er 13 år. Havde sådan set Aya og mig til sådan et finaleshow.
  • har vi i dag skrevet under på en købsaftale, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvordan jeg har det i kroppen. Så jeg har danset en del til aften. Det er sådan en dejlig forløsning! #dansdetud right?
  • har Nicolai spillet to timer på børnenes nye iPad. Og det er et mønster der har været de seneste aftener i denne uge. Det var vist ikke til børnene at den iPad blev købt…. åbenbart
  • forudser jeg ham og Alvin bruge mange timer på at spille playstation sammen hver fredag om nogle år. Og overraskende er det en rar tanke for mig.
  • ejer vi ikke en playstation. Hvad koster sådan en?
  • har jeg opdaget at den findes i en guldversion. Så synes jeg godt vi kan købe en. Men den SKAL være i guld så
  • har jeg besluttet mig for at 2018 bliver året, hvor jeg skal gøre en stor indsats for at blive vinterbader. Sgu.
  • hørte jeg ordet “varmefront” i vejrudsigten. Hallefuckingluja. Altså hvis det er ægte. Søndag betyder sommertid, og der skulle komme sol og op til 8-9 grader. Jeg beder ikke om mere. Husker en påske hvor vi sad i bare arme…. det må have været en sen påske.
  • er alle i familien gået på påskeferie fraset undertegnede. MEN jeg skal ikke arbejde i påskedagene og jeg formår heldigvis stadig at værdsætte alle de fridage jeg har på helligdage og mine få weekendvagter. Og jeg er glad for at jeg har prøvet det “virkelige” sygeplejeliv, for så værdsætter jeg måske weekenderne og helligdagsfri endnu mere?
  • har jeg hvæset til Nicolai; “du får mig aldrig mere overtalt til at købe en Dell computer igen!”, fordi musen i tastaturet ikke virker ordentligt længere. Fordi jeg har spildt noget deri. Han svarede tilbage “men du ville heller ikke have en mac computer igen!?”
  • er det måske bare den tid på måneden, hvor der ikke skal så meget til at tricke mig
  • hvor vi alligevel er i den “genre”, så skal jeg snart have skiftet min hormonspiral, og jeg har fået en henvisning til en gynækolog, men jeg går og er lidt smånervøs for det. WTF!?. Jeg fik den lagt uden problemer, jeg har set mange spiraler blive lagt, arbejder med gynækologiske instrumenter og dygtige gynækologer, og pludselig… så er jeg nervøs ved det..
  • er jeg dog mere nervøs for at den ikke virker længere, at det overskygger og jeg må hellere få ringet til gynækologen på mandag. Nogle der kan anbefale en i Køge og omegn?
  • har flere af mine kolleger, som er meget dygtige gynækologer tilbudt at lægge den, men nej tak. Jeg er ellers ikke skide privat anlagt, men dét bliver alligevel for meget.
  • er jeg kæmpe fan af Morten Albæk, og må hellere få fingre i denne bog
  • skal i ikke tro at jeg flukst tænkte på Morten Albæk når “snakken” går på gynækologi. Men jeg synes da han er en pæn mand også!
  • bliver mine fødder nusset af en endnu pænere mand, og jeg fik lige kigget på mine fødder og set at mine blodårer er meget synlige. Jeg er ikke ude på at shame mig selv (eller andre), men det synes jeg ikke er så skide charmerende. Det hindrer mig dog på ingen måde at flashe dem og lade min skønne mand nusse dem
  • må I have en fantastisk weekend
  • ved jeg at mange af jer er meget interesserede i flere detaljer ang. huskøb, jeg forstår, og jeg garanterer at vi efter påske både flasher billeder og mere dybdegående indlæg. Vi vil gerne have de famøse seks hverdage “overstået”, inden vi popper champagne og alt det der.

Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

en fantastisk weekend