weekenden startede med en vigtig underskrift

En påske med lidt fart på

img_4278

Vi har fået brugt påskedagene til fulde og fyldt vores kroppe op med påskemad og drikke. I dag har vi ikke haft nogle påskefrokoster i sigte, så vi har brugt dagen i solskin og lige fået støvsuget for endnu engang og vasket to maskiner. Og også lige fået en morfar. Tænk at en druktur i torsdags stadigvæk sidder i kroppen? Eller er det blot indbildning.  Det er det nok!

Torsdag lagde vi ud med en påskefrokost i voksenudgave. Vi blev møghamrende fulde, nok mest fordi vi spillede Louipin Loui og ikke på den måde vi spiller med børnene herhjemme… Det var heldigvis ikke sent sent før vi kastede os i en taxa og 550 kr senere kunne lukke øjnene i en seng uden børn for så at vågne op med tømmermænd. Og jeg er én af de heldige som for det meste går fri af disse, men ikke denne gang. Nå, men er der noget vi er gode til Nicolai og jeg, så er det at tage os sammen, og det gjorde vi, og var klar til 2. påskefrokost hos Farmor, hvor børnene også var og havde overnattet hos. Det var en børnevenlig påskefrokost med æggetrilning og en påskeharer der gemte æg og sådan. Super hyggeligt og i det dejligste solskinsvejr og hyggelige selskab.

img_5052

lørdag skulle vi ligesom resten af DK lige ud at ose lidt i Bilka. Fordi de blandt andet havde 40% på tekstil. Denne gang var der dog mest til Alvin, men vi lagde også vejen forbi H&M, hvor Aya blev godt forsynet. Så alle var glade, og vi satser på at næste tøjforsyning skal være noget med korte ben og sådan. Derefter hjem og slappe den i sofaen (og børnene med iPads, hvor kiggede på legetøj på Børnenes Kartel), og så var det igen afsted. Nicolai til 30års suprise fødselsdag for en håndboldkammerat og jeg med børnene i håndboldskonerne loge. Alt for hyggeligt for jeg læssede først bilen inkl. to trætte børn kl. 22.20. Det betød så heldigvis, at vi sov længe søndag. Og var klar til sidste påskefrokost hos den store Elken familie. Vi spiste hele dagen og børnene legede hele dagen. Alvin ELSKER sine to yngre onkler, og græder hjerteskærende, hver gang han skal skilles fra dem. Godt de kommer og overnatter hos os den kommende weekend <3

I dag vågnede vi med solskin og vi har også været ude stort set hele dagen. TILTRÆNGT, virkelig tiltrængt! Vi valgte at udforske lidt mere i vores kommende hood – Søndre Strand og Lovparken som byder på en god legeplads, hvor børnene kunne bruge endnu mere energi imens Nicolai og jeg sad og snakkede om fremtiden i Køge. Vi er spændte og glæder os, og er også lidt nervøse. Og nervøsiteten ligger i dét at rive børnene væk fra Solrød. Så hver gang vi er i nyt selskab og snakken falder på dét at vi skal flytte, så hjælper det vitterligt at høre andre, der har prøvet noget lignende, som er meget positive omkring det. Vi ved jo godt at det nok skal gå. Men hvor længe går der før det går? Kan vi tackle de frustrationer og bekymringer børnene vil få? Og hvordan forbereder vi os allerbedst? Og kan man overhovedet det?

-Sebrina 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

weekenden startede med en vigtig underskrift