april '17 vs. '18

solskinsweekend

img_4335

fredag blev endnu en sygedag for mit vedkommende, men jeg kom udendørs og kunne hente Alvin fra børnehaven. Såååå dejligt i den skinnende sol. Jeg tog også børnene med op og hentede fredagssnoller, og så var vi ellers klar til Disney og X-factor finalen, hvor vi synes de rigtige vandt, og Aya var vågen lige til det sidste for første gang! Alvin bad selv om at komme i seng inden afgørelsen. Jeg kunne godt have joinet ham der, men kæmpede bravt til det sidste, og sov så i stedet en god nattesøvn uden feber. Win!

img_4341

Alvin var lidt tidlig på den lørdag, i forhold til hvad vi havde regnet med qua den lidt senere sengetid om fredagen, men det var helt fint, for så kunne vi få noget ud af dagen…. og mit helbred var i dén grad i fremgang. Vi fik ordnet hjemmet på sådan overfladisk plan, og fik spillet med vores giga klodsmajorspil. Selvom det kan blive noget af et drama, hvis Alvin taber, så elsker jeg at se, at mit dårlige tabergen er gået videre – jeg vil hellere kalde det for det gode konkurrencegen 😉 at man virkelig giver den en ekstra skalle for at vinde og bliver mega ærgerlig over et nederlag, synes jeg ikke der er noget forkert i. Han skal nok lære at tackle den ægerlighed konstruktivt på et tidspunkt – jeg taler jo af erfaring. Jeg har virkelig skulle høre for at være en dårlig taber, og jeg vil virkelig bestræbe mig på IKKE at kalde Alvin for en dårlig taber eller lade andre kalde ham det, når han blot er et barn. Det er jo bare følelser han viser, og så må det være vores pligt at “lære” ham eller vise ham, hvordan han kan få sin irritation/vrede/ærgerlighed ud, for ud skal den jo. Jeg hader den følelse der brænder i mig når jeg taber i noget jeg går op i – den kommer bare. Og det er mig en gåde at mennesker som kender mig, har behov for at kommentere “årh det kan du ikke lide hva!?, HVA HVA!?”, når jeg egenltig bare sidder der med mit indre bål og hverken siger buh eller bæh, men bare lige har brug for tid til at tage nederlaget ind. Det er jo min svaghed, og jeg har det sgu lidt stramt med folk der har behov for at træde i andres svaghed – særligt hvad angår voksne mennesker. Ligesom med mennesker der har let til tårer, og bliver puffet til “ej nu skal du ikke begynde at tude vel!?” Eller folk der er nervøse når de kører i bil “ej slap nu lige lidt af, og sænk skuldrene lidt?!”. unødvendigt i mine øjne. Nå, det blev da lige et sidespor 😉 Jeg skrev faktisk engang om min svage side lige her….. og bare lige for en opfølgning – så vandt vi jo i sidste ende konkurrencen og kom på den fedeste skiferie 😉

dsc_0386

om eftermiddagen kom Nicolais yngre søskende, hvilket Aya og Alvin havde glædet sig meget til! Vi fik grillet for første gang i år (og fik ikke dokumenteret det!?), og imens Nellie fik sig endnu en lang gåtur, så kom vaffeljernet igang, og de kom hjem til vafler og is. Derefter var det sengetid for børnene fraset Oliver på 10 år, som fik sig god tid med sin storebror. De to var længe optaget af et eller andet spil på iPad’en. Det var ret så hyggeligt faktisk.

Han gik næsten i seng samtidig med os, da jeg skulle op på arbejde i dag, og tænkte at det nok ville være fornuftigt nok at få mig en nogenlunde nattesøvn. At jeg så havde tankemylder var ikke planen, men sådan er det engang imellem med mit skøre hoved.

Jeg behøvede ikke vækkeuret i morges, da Sebastian (Nicolais yngste bror) er noget af et A-menneske, så han og jeg kunne stå op samtidig, imens vi fik overbevist Alvin om, at han liiiige skulle sove lidt længere. Det gjorde han heldigvis.

Jeg kom afsted på arbejde, og havde en god og travl dag, men kan godt mærke at kroppen ikke er tiptop endnu, og der går nok lidt tid med det. Pt. har jeg det som inden jeg kom på Eltroxin, men det er åbenbart normalt at stofskiftet får sit et dyk ved sådan en omgang… og det kan vare op til 6 uger før kroppen er sig selv igen. Så jeg giver det en uge 😉 Jeg kom hjem til et tomt hjem og satte mig direkte ud i solen med årets første iskaffe og læste i denne bog og følte lige i de 30 minutter at jeg var på ferie.

Da resten kom hjem stod den på biksemad og en masse godnatsange, og nu vil jeg spise resterne af karamelflødeisen fra Netto, og se et par episoder af The Americans på Netflix. VIRKELIG god serie som min kollega anbefalede, og vi har kørt en masse afsnit den sidste uge!

I morgen lægger jeg ud med en fridag. Og der skal klares lidt praktisk.

-Sebrina

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

april '17 vs. '18