Lige nu [15.05.18]

Dejligste Kr. Himmelfartsdage

img_0142

Okay dagene flyver afsted! Det er jo en hel uge siden, at det var Kr. Himmelfartsdag, og i morgen går vi på forlænget weekend – igen! Nå, men vi havde tvungen fri om fredagen, hvilket var helt perfekt! Kr. Himmelfartsdag tog vi ned til mine forældre og hjalp lidt til i haven, og nød bare det gode vejr. Fredag havde jeg aftalt med min far, at vi skulle finde på noget, da han havde min niece og nevø, og vi jo havde fri, så vi tog til Hedeland, hvor vi ledte og ledte efter en legeplads, og gik flere kilometer. Heldigt at vejret var godt og børnene glade for hinandens selskab, for vi fandt ikke legepladsen. Tilgengæld blomster, insekter, andeæg og en masse andet natur. Aya var i sit es. Små kriblekrabledyr og blomster drager hende fuldstændigt. Gad vide om hun ender som biolog?

img_0135

Da vi nåede parkeringsplladsen, blev vi mødt af en familie som også var på jagt efter legepladen, og vidste at der var én. De fandt en adresse, og vi hoppede i bilerne og kørte flere kilometer og fandt en fin legeplads! Så der starter vi bare næste gang 😉

img_0130

Det er fantastisk at være vidne til, hvor meget børnene hygger sig sammen. Det betyder meget for mig at Aya og Alvin har et godt forhold til sin kusine og fætter, fordi jeg er selv vokset tæt op med mine fætre, og selvom vi jo ikke ses så ofte som tidligere, så er det ALTID hyggeligt, sjovt og afslappende at være sammen med dem. Så den kærlighed, som det jo er, håber jeg også at vores børn får med sine fætre og kusiner. Og om en måned får vi en lille ny i familien, og vi glæder os til den ubetingede kærlighed, som vi uden tvivl vil få for hende.

img_0150

Vi sluttede af med Mc Flurrys, og jeg nåede lige at smide børnene af for så at hoppe i mine killer hvide boots og sætte kursen mod Vesterbro, hvor jeg var topheldig at finde en parkeringsplads tæt på min venindes lejlighed. Sådan noget gør mig glad. Det var bare sladderaften og vi spiste snaskede burger fra Jagger!

img_0165

lørdag var vi inviteret til Nicolais kusines konfirmation, som også bor her i Solrød Strand, og vi fandt dermed også vores finere tøj frem ;-). Vi var med i kirken, som virkelig overraskede positivt med hip præst og gospelkor. Festen foregik i telt i haven, og var ligesom en konfirmation skulle være, og måske med flere sjove indslag end hvad jeg har oplevet til (de få) konfirmationer jeg har været til. Og der var slush-ice- og popcornmaskine, og vores børn passede nærmest bare sig selv og var høje på sukker og indtryk. Det er ret vildt at kunne sidde og spise sin aftensmad flere borde væk fra børnebordet, og ikke engang behøve at holde øje med dem. At vi rent faktisk bare er med til hele festen! Eller festen fortsatte flere timer efter vi tog hjem med to trætte børn kl. 22.30.

Søndag blev jeg jo vækket til morgenbord og mors dags gaver. Blandt andet den smukkeste (og nok også frækkeste) bodystocking  Og det er en jeg har sukket efter længe. Og jeg har mange ønsker, men nogle er lidt nemmere for Nicolai at opfylde end andre 😉

Vi tog sammen til Crossgym. Igen, Nicolai og jeg kan træne sammen, imens vores børn underholder og hygger sig med hinanden. Eller iPad’en. Det er frihed! Svedige kørte vi ned forbi mine forældre, da jeg altid har fejret mors dag, også selvom det bare er for et kort besøg. Min mor skal have en lille ting.

img_0206

På vej retur kørte vi forbi Thyme, som jo er en planteskole i Køge, og som vi lige så godt kunne tjekke ud, nu da det bliver vores kommende hood, og vi får lidt længere til Anvhers Havecenter. Anchers er dog stadig favoritten, og vi vil jo dagligt kører forbi Greve, så det vil nok forblive vores foretrukne plantepusher 😉 Men Thyme havde også mange planter og blomster, og vi fandt den smukkeste Rhodedendron til Nicolais mor, som sammen med Nicolais søster, altså Faster Camilla, og Patrick kom forbi til grillmad.

Så det var nogle dage med selskab – godt selskab, og ikke mindst helt fantastisk vejr. Hvor er det vildt at vi kan have så mange dage med sådan et vejr. Tak

-Sebrina

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu [15.05.18]