Husjagten #3

Der blev booket fremvisninger og en aften ringede vores ejendomsmægler til os. De købere som hoppede fra, var nu interesserede igen og ville gerne komme og se lejligheden dagen efter. Vi var jo lidt mærket af, at de hoppede fra sidst, men selvfølgelig måtte de se den igen, men vi troede helt ærligt ikke at de var sådan 100% på. Eller vi turde nok ikke håbe på det. De kom forbi dagen efter, og ejendomsmægler havde meddelt, at de skulle beslutte sig hurtigt, da der ganske rigtigt nu var mere aktivitet på boligen. Dagen efter skrev de under, og en halv time inden vi skulle ned og underskrive, var der endnu en fremvisning, hvor vi fik et bud, som lå lidt lavere end det vi ville sælge til, og vi gad ikke en længere forhandling, nu hvor vi havde nogle der havde underskrevet. Så vi skrev under og bookede nogle fremvisninger samme dag vi drog afsted på skiferie. På et hus i Køge og et hus i Solrød. Vi ville også rigtig gerne se på et andet hus i Køge, men det kunne først lade sig gøre efter vi kom hjem fra skiferie. Huset vi så i Køge ville vi gerne gå videre med, når vi var hjemme igen fra skiferie. Huset i Solrød var egentligt meget fint, men igen var området bare ikke os. Vi havde ligesom forelsket os i Køge.

Skiferien blev bare nydt. Og vi gjorde os ikke alt for meget i om nu alt gik i orden med vores salg, men det gik i orden! Så vi ville lige se på det andet hus i Køge, som vi havde sukket efter i hele perioden, men kun har været kiggeri på nettet samt en køretur forbi, da det lå over vores budget. Men det havde alligevel været til salg i et år, så vi tænkte at der måske var en chance for at kunne give et afslag. Og ellers var det andet hvis vi havde kigget på stadig en option. Vi så på det dagen efter vi kom hjem fra skiferien, og vi tog mine forældre med. Og vi var solgt da vi trådte ind i den store entré, nærmest hall, og ind i den store stue med de lækreste brede Dinesen planker og fineste snedkerkøkken. Jeg kunne bare se det på Nicolai. Jeg er generelt jubeloptimist og god til at se muligheder, dog ikke ved alle huse vi havde set. Men det her hus, som min mor selv sagde; “Det er jo sådan et hus du altid har snakket om”. Det var det bare. Det kunne jeg bare mærke. Jeg forestillede mig allerede vores liv der. Det andet hus i Køge vi så på inden skiferien, og som vi ville gå videre med, blegnede i mit hoved. Jeg vidste bare at Nicolai var på, helt på, selvom han kørte den mere cool stil – dét er han super til iøvrigt, men jeg kunne bare høre og se det på ham. Og ganske rigtigt da vi satte os i bilen, sagde han som det første: “det skal vi byde på”. Huset lå ligesom det andet hus vi havde kigget på ud til Ringvejen i Køge, som giver meget støj. Men det havde vi på forvejen vægtet og vejet. Enten vil man det eller også vil man ikke. Og med sådan et hus vi ønskede, og med er hus tæt på centrum, ja så var det vores kompromis. Og det hus havde en stor terrasse, og et kæmpe areal foran, hvor der ingen støj var, så vi kunne med det samme se, at haven ville blive brugt til børnenes leg, og ja lidt urtehave og sådan, og der hvor vi så ville sidde udendørs og spise og have gæster mm, ja det var der også rigeligt med plads til. Huset havde bemærkninger, så vi tog en sagkyndig med ud, og det var sikkert at taget trængte til at blive skiftet. Så vi kom med et bud langt under udbudspris. Det gik sælger ikke med til. Imens denne forhandling var igang, fik jeg tilbudt mit nye job, som virkelig ville pynte på vores økonomi. Men vi var alligevel helt enige om, at vi skulle have huset ned i pris uanset hvad, for et tagskifte ville vi have med det samme, og tænk nu hvis det nye job ikke var noget alligevel, jeg blev fyret osv, så skulle vi stadig kunne sidde fornuftigt i det. Og vi kom med et nyt bud, sælger kom med et modbud og vi endte faktisk lidt under den pris, som var vores grænse. Ikke bankens grænse, men vores grænse. Det var vildt og fantastisk! Og ja… 1. August er vi altså rykket til Køge. Og vi glæder os til at sætte vores præg på huset og haven, men også bare til at nyde huset som det er, da der er så mange fine detaljer som lige er os.

Lige nu er vi igang med at snakke farver. Vi får jo 260m2 at slå os løs på, så vi vil gerne eksperimentere lidt mere med farver på væggene end andet end soveværelse og børneværelse. Og ja møbler. Vi skal have nogle flere møbler! Og kommer helt sikkert til at dele noget af vores inspiration herinde ☺️

Det var lidt om vores husjagt, som blev en noget kroget vej, som der åbenbart første os til  drømmehjemmet.

– Sebrina