og så var det at jeg bestilte 5 bikinier…. nej 6!

jeg var jo igang med at finde de der badetøfler, og jeg endte med noget ikke så fancy, men ganske billigt i stedet. Og så var det jo at H&M satte deres badetøj på udsalg, og jeg troede ikke at jeg som sådan manglede badetøj, men sådan kan man blive overrasket, og hele seks stks har jeg klikket hjem nu! Så kan jeg faktisk have et nyt sæt badetøj på hver dag i en uge på vores ferie.

Og min shoppelyst er slet ikke stillet endnu. Leder efter sommerkjoler og hvide sommersneakers. I morgen skal jeg og Aya til frisøren og derefter ud og finde gaver til de mange fester der er i vente. Og det ville næsten være for kedeligt, hvis ikke der røg lidt med hjem til os selv, ik?!

ja, så det er så åbenbart de kvaler jeg har i øjeblikket. Undskyld

-Sebrina

Lige nu [27.06.2018]

  • har jeg lige læst dette indlæg hos Mette Marie, og jeg kan ikke vente med at vi får den støj i vores egen baghave lige om lidt. For vi får nemlig nøglerne en måned før forventet, dvs. på søndag(!), og vi kørte lige forbi i dag, da vi alligevel var i Køge, og det er så uvirkeligt at vi kommer til at eje en villa – lige dén villa.
  • tør jeg ikke at ringe til min far idét at VM er slut for tyskerne. Min far har en indre tysker gemt i sig, og det er jo en skandale, at de forhenværende mestre allerede er slået ud. Vi har jo snakket om VM i telefonen næsten hver dag, men jeg lader den bare ligge i dag. Og han ringer helt bestemt ikke selv. Gæt fra hvem mit dårlige tabergen stammer fra… 😉
  • er det ikke kun pga. min stolthed (og det med at skulle løbe DHL stafetten på en bestemt tid) at jeg skal ud at løbe med Nellie lige om lidt. Nej det er fordi Nellie trænger til at smide et kilo eller to. Ja vi har fået en hund der har allergi og en hund der kæmper med vægten. Ingen af os homo sapiens her på matriklen har samme problemer (endnu)… men der skal jo være balance i tingene. Måske kiloene rasler af, når vi flytter, da vi nu har en nabo der er meget glad for Nellie (og bestemt også omvendt), og forkæler hende (lidt for) meget. Så når hun ikke længere bliver belønnet med godbidder (og bøffer!), hvis hun lige smutter igennem hækken, kan det være at vi ikke behøver at være så standhaftige med de løbeture, omend Nellie elsker de løbeture.
  • er jeg træt af at jeg er blevet typen der får sure tæer i alle mine sko. Hvad er det bedste tip mod suer tæer? Og nej ikke noget med strømper – det gider jeg ikke i næsten 30 grader
  • har jeg snart brugt to aftener på at finde nogle badesandaler. Ganske almindelige badetøfler. Alle de muligheder..!? Der var engang at det blot var en h2O sandal eller en klip-klap…. Nu findes de i alverdens farver, mørker og (vanvittige!) prisklasser og med glimmer, blomster, sløjferpom pom’er og jeg kan slet ikke beslutte mig…
  • er der to uger til vi sidder i Italien med en Aperol Spritz i hånden imens børnene løber rundt på campingpladsen. Det er en særdeles rar tanke! Men inden da skal vi holde nogle fødselsdage for Aya, til en barnedåb, en tur på Bakken, og formentlig en tur i BonBon land, besøge Alvins nye børnehave, overtage huset, rykke nogle flyttekasser, gøre hovedrent i vores hjem da vi får Airbnb gæster, åbne op for håndværkere i huset, som skal slibe gulvet, til et bryllup inkluderet en overnatning ude, arbejde, nå at bade samt spille playstation :-D. Det er nu meget fint, for pludselig er kl. 5 om morgenen d. 10. juli, Passaten læsset og klar – sammen med os.

-Sebrina

juni 2017 vs. juni 2018

hvad havde vi så gang i på samme tid sidste år? Det må jeg lige have hjælp til ved at kigge tilbage i arkivet 😉

men jeg kan faktisk godt huske, at jeg havde min første kontrol ifht. mit dengang nyopdaget hashimotos. Og behandlingen hjalp, og jeg kunne også mærke en forskel. Men mit stofskifte var stadigvæk ikke inden for normalområdet, og jeg knoklede noget med mig selv med at acceptere at have en kronisk sygdom og skulle indtage medicin hver morgen. Men samtidig var det også helt uvant for mig at være så frisk, og at det ikke kun gjaldt en dag eller to at jeg var ovenpå, men at det var hele tiden nærmest. Min livskvalitet, for lige at smøre tykt på, er virkelig blevet meget bedre. Jeg tænkte at det var for godt til at være sandt, og nød bare den ekstra energi, for jeg var sikker på, at det nok ikke varede længe før det forsvandt igen. Men her et år efter kan jeg helt seriøst ikke selv forstå, at jeg har kunnet leve sådan i mange år. Og når jeg ser billeder af mig selv – ih guder altså. Et hævet ansigt, bleg som et lig og trætte øjne. Og min indre kamp med følelsen af utilstrækkelighed på så mange planer. Jeg bruger ikke krudt på at tænke over, hvad det har haft af konsekvenser for familien og mig selv, for det kan jeg ikke bruge til noget som helst, og vi har jo også haft det dejligt inden jeg kom i behandling. Men jeg må bare sige, at jeg både fysisk og mentalt er forandret – til det bedre (fraset rynkerne). Jeg er bare taknemmelig over, at jeg har fået det så meget bedre, og så gør jeg mit ypperste for at spise hensigtsmæssigt og få de vigtige vitaminer og mineraler, således at jeg føler at jeg gør alt hvad jeg kan for at min krop får de bedste betingelser, det fortjener den og jeg. Jeg har også tænkt mig at prøve akupunktur, da jeg igennem en længere periode i mine meget unge år gik til akupunktur, som havde en stor virkning på mig. Og min (dengang) akupunktør holder til i Køge, så det er oplagt at forhøre mig, om hun kan gøre en forskel for mig – særligt når jeg kan komme derhen på fem minutter på cykel. Wehuu!

Vi fik også fejret tvillingernes fødselsdag, og på lørdag skal vi fejre deres 8 års fødselsdag inden vi alle suser afsted på ferie osv. Deres fødselsdag er begyndt at symbolisere starten af sommerferien, og det er virkelig herligt. Her får vi ønsket alle en god ferie, og på lødag bliver den også krydret med Sankt Hans. Aya og Alvin skal allerede derhjem og sove i morgen, da Nicolai og jeg skal til 18 års fødselsdag uden børn. Så det er især Alvin helt oppe at køre over, da hans to onkler er stjernerne i hans liv. Jeg tror ikke de får en større fan end ham!

Og så var vi til Havnefest i Køge. Og tænk sig, på det tidspunkt havde vi ingen anelse om, at vi et år efter ville flytte dertil eller i det hele taget sætte vores hjem til salg. Det er altså vildt at tænke på. Og lige præcis i dag har vi fået besked på, at vi kan overtage huset tidligere. Formentlig allerede inden vi tager på sommerferie. Vi er så glade!

d. 2. søndag i juni er vi traditionens tro på familieskovtur sammen med min svigerfars side af familien. Sidste år var vi her i trylleskoven, og i år var vi i en lækker have i Hvidovre med pool og ja 25 grader. Perfekt! Dengang var der ingen baby i faster Camillas mave. I år kom den lille ny familie forbi, da de fik orlov fra Hvidovre Hospital. Det’ så vildt!

jeg skrev det her indlæg om det at juni altid er pakket med arrangementer. Det blev lidt for meget til sidst, og i år er det magen til. En hulens masse arrangementer. I går var det den fantastiske årlige sommerfest i Tryllehytten, og sidste år var Alvin Pjerrot, og i år optrædte han som stærk mand, som løftede en stor tung sten. Han har virkelig glædet sig og fortalt og fortalt, og ja, det ER jo bare rørende at se ham være så spændt og glad, og rent faktisk “optræde” foran så mange mennesker.

sidste år blev hyldeblomstsaften brygget fjorten dage senere end den blev i år. Men det er klart med det skønne vejr vi allerede har haft! Der er ikke så mange hyldeblomster at komme efter nu, men ribsene er ved at være klar, og sidste år lavede Nicolai en god ribssaft, så det må gentages…

jeg gav også lige et shout out til disse læbestifter, som jeg stadigvæk bruger og virkelig er glad for.

Nicolai tog alene med børnene afsted til et bloggerarrangment på Gartneri Toftegård. Det var Den Gamle Fabrik der stod for det, og de kom hjem med en masse marmelade, som vi i lang tid havde glæde af. Nicolai har siden da flere gange nævnt, at vi altså skal forbi Gartneri Toftegård, men det har jeg stadigvæk til gode. Det flytter vi jo også tættere på – sikke mange ting vi skal, når vi flytter til Køge :-D. Vi skal i hvert fald have fat i nogle af deres økologise spiselige planter.

det var åbenbart også i juni at jeg anskaffede mig et pissenemt krøllejern. Og det var et impulskøb af de bedre, for det har jeg virkelig haft glæde af. Ikke at jeg bruger det dagligt, ikke engang ugentligt, men det er nemt når det endelig er.

 

og så er det også et år siden at jeg meldte min ind i Solrød Gymnastikforening, så jeg kunne starte til CrossGym efter sommerferien, og det gjorde jeg, og det går jeg stadig til. Når vi flytter, regner jeg med at melde mig ind i LIFTRS GYM i Køge, fordi jeg er blevet ret bidt af crossfit.

vi er jo over halvvejs igennem juni 2018 nu, og vi har en 18 års fødselsdag og 2x 8 års fødseldag i sigte de næste par dage. Og søndag skal jeg hygge med mine yndlingssygeplejersker. I næste uge er der et morgenmadsarrangment i Ayas klasse, og afsked med børnehave og skole, en barnedåb, en 80 års fødselsdag samt Ayas fødselsdag for klassen. Og en masse flyttekasser der skal pakkes ned. Vi når det hele….

-Sebrina

 

 

De gode glimt og noget om tanker om barnepiger og lettelse

det er ikke fordi jeg bombarderer med indlæg herinde længere, og sådan bliver det nok for en længere periode. Dagene er her i sommerperioden fyldt til randen både med arbejde, arrangementer, godt selskab, VM, et hjem der skal pakkes ned, fødselsdage osv. osv.

Men alt er godt. Rigtig godt endda! Og her er lidt af de ekstra gode glimt fra den seneste tid.

vores lille kusine kan vi ikke få nok af, og hvor er det heldigt, at vi virkelig kan følge hende dagligt på instagram. Børnene og jeg havde besøg af hende og hendes forældre i fredags, imens Nicolai var til polterabend. Virkelig hyggeligt, og jeg nyder at kunne sidde med sådan en lille lækker sag. Er blevet sådan lidt småskruk, hvilket jeg ikke havde set komme. Så det er godt, at vi forhåbentlig kommer til at se Nora ofte, for vi skal altså ikke have en baby herhjemme.

i sidste uge havde vi en aften ude uden børn. Vi var inde og se “det skide show”. Simpelthen genialt hvis man er til “den korte weekendavis“, som førhen var “den korte radioavis”. Og det er vi – og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm skuffer ikke. Vi nåede lige inden at få os noget hurtig aftensmad ved det nye street food market på Chr. Havn. Her sad vi og snakkede om, at når vi flytter til Køge, er der faktisk en del muligheder rent lokalt, hvor vi kan tage ud at spise, en tur i biffen mv., og så evt. overveje at finde en barnepige, som kan være hjemme imens børnene sover og vi lige er ude en aften i nogle timer måske et par gange om måneden. Vi tænker en pige der går i gymnasiet eller på handelskolen (eller anden uddannelse), og som så kan sidde og lave lektier imens børnene sover, og samtidig kan tjene lidt penge ved det. Og så evt. også have nogle faste dage, hvor hun kan hente Alvin (fordi Aya kan selv cykle hjem fra skole), og følge børnene til deres fritidsaktiviteter, og også bare være sammen med dem. Så kunne vi på forhånd planlægge længere arbejdsdage de dage uden stress og dårlig samvittighed. Men vi får se. Det er spændende hvordan det hele kommer til at gå. Og ja, det kan også være en dreng der kunne passe dem.

Aya havde en hel dag i sidste uge i sin nye klasse og SFO og det gik overraskende godt. Hun glæder sig rigtig meget, og det er meget mere end vi overhovedet havde turde håbe på. Så både Nicolais og mine skuldre er sænkede nu. Det har betydet mere end vi faktisk troede, for vi er meget lettede. Det har hele tiden været det store issue omkring flytning, men nu er vi helt rolige omkring det, og vi og Aya glæder sig til skoleskifte. Det er en skole hvor der bare er styr på tingene, fokus på faglighed (og sociale færdigheder) og mavefornemmelsen er rigtig god, hvilket er det vigtigste. Ved vores første møde med klasselæreren var min første sætning efter vi forlod kontoret: “dét er en rigtig lærer og det bliver pissegodt det her”. Mavefornemmelsen har ikke været helt god på noget tidspunkt ifht. Ayas nuværende skole- og SFO, hvilket egentlig også har gjort processen omkring flytning nemmere, da vi var ude i at Aya uanset hvad, skulle skifte skole, da de første par skoleår ikke har levet op til halvt af det vi forventede. Og selvom I måske ikke tror det, så forventer vi faktisk ikke skide meget 😀 Vi ved udmærket godt hvordan det offentlige fungerer… Men de sidste to år har faktisk til alt for mange tider været ret frustrerende, lige hvad angår Ayas skolegang. Det har vi ikke lyst til at uddybe nærmere, da vi ikke ved hvem der læser med her, og ikke vil træde nogen over tæerne, så det holder vi for os selv og vores nærmeste. Men desværre er det ikke kun os forældre i klassen der har det sådan, men alt for mange. Mega træls, men vi er nogle røvhuller nu, og gider ikke gøre det store mere, da vi er “out of here”. SÅ at allerede få en god mavefornnemlse fra første møde er fantastisk, da vi i alt for lang tid har prøvet at lægge en dæmper på vores dårlige mavefornemmelse, som har hersket fra dag 1, da vi bare har tænkt, at det nok bare er normalt, at det skal være sådan.

Nå, det blev længere end lige forventet, men det understreger nok bare, hvor meget det har fyldt og hvor glade og lettede vi alle er. Nu er det lige mødet med Alvins nye børnehave der ulmer lidt, da vi slet ikke kan forestille os, at det kan blive lige så godt som der hvor han og Aya har været. Begge med de to samme pædagoger, og det er helt forfærdeligt at vi snart skal sige farvel til de to og institutionen, som har været så stor del i vores børns liv igennem fem år. Suk.

-Sebrina

selvros for maj

Hov hov, jeg havde næsten glemt en ret så fin tradition. Det der selvros!

Vi er jo halvt inde i juni, så jeg skal lige passe på ikke at trække ros for juni med ind i dette indlæg. Nu skal det dreje sig om rosen for maj månedsom går på:

  • at jeg har holdt hovedet højt ifbm. med jobskifte. For det er ikke nemt at være ny. Og fra tidligere jobskifte har jeg altid haft nogle at spejle i, og ligesom set hvad det er jeg kommer til at skulle lave/lære, og hele tiden kunne tilbyde næste step, når noget ligesom var feset ind på lystavlen. Og det er altså anderledes nu, da jeg er den eneste med den stilling. MEN jeg har accepteret at det er sådan det er, og fokuseret på glæden over, at jeg hver dag lærer nyt, og dermed også bliver bedre og bedre. I det hele taget har jeg bare haft mega optur over at det er så nice mit nye job.
  • at jeg ikke har fået breakdowns over Køge Bugt motorvejen….
  • at vi tog det stille og roligt til Alvins fødselsdag, og dermed kunne slappe af imens vi også var værter. Så er sådan en dag virkelig skøn.
  • at vi har spist vegetarisk minimum tre dage om ugen. Ikke fordi vi har planer om at gå all green, men bare fordi det er sundt og spændende. Og ja, bedre for dyr og miljø… Det er Coops måltidskasser vi køber iøvrigt.
  • at jeg har badet i havet x mange. Også da vi ikke havde 30 grader.
  • at jeg huskede at Alvin skulle vaccineres, da han blev fem år. For jeg glemte det åbenbart da han blev fire. Flot sygeplejerske, som prædiker om at børn skal vaccineres. Så har jeg sgu glemt min egen. Så han fik så to her denne gang. Han var så pisse sej og fældede ikke en tåre. Og jo, han må godt fælde en tåre, og jeg ville stadig synes han var sej, men det gjorde han ikke, og det havde jeg bare forventet, for han var ret nervøs op til.
  • at jeg ikke blot arrangerede Alvins vaccination, men også arrangerede møde med Ayas nye skole. Jeg plejer som ofte at være den der står for sådan noget med at bestille lægetid til børnene, men når det kommer til skole, legeaftaler mm. der skal arrangeres, så er det oftest Nicolai, fordi han er så struktureret og hurtigere end mig, men denne gang var det mig og på eget initiativ und alles. YES!
  • at jeg kun én aften i maj faldt i søvn på sofaen før kl. 20.00. Jeg havde regnet med at jeg ville være HELT smadret de fleste aftener pga nyt job og flere arbejdstimer end de 32 jeg har været vant til. Men næ, jeg har været frisk. Tak sommervejr 🙂
  • at jeg har husket solcreme  og ikke er blevet solskoldet

BYD ENDELIG IND MED JERES SELVROS! Det er altså inspirende!

-Sebrina