selvros for maj

De gode glimt og noget om tanker om barnepiger og lettelse

det er ikke fordi jeg bombarderer med indlæg herinde længere, og sådan bliver det nok for en længere periode. Dagene er her i sommerperioden fyldt til randen både med arbejde, arrangementer, godt selskab, VM, et hjem der skal pakkes ned, fødselsdage osv. osv.

Men alt er godt. Rigtig godt endda! Og her er lidt af de ekstra gode glimt fra den seneste tid.

vores lille kusine kan vi ikke få nok af, og hvor er det heldigt, at vi virkelig kan følge hende dagligt på instagram. Børnene og jeg havde besøg af hende og hendes forældre i fredags, imens Nicolai var til polterabend. Virkelig hyggeligt, og jeg nyder at kunne sidde med sådan en lille lækker sag. Er blevet sådan lidt småskruk, hvilket jeg ikke havde set komme. Så det er godt, at vi forhåbentlig kommer til at se Nora ofte, for vi skal altså ikke have en baby herhjemme.

i sidste uge havde vi en aften ude uden børn. Vi var inde og se “det skide show”. Simpelthen genialt hvis man er til “den korte weekendavis“, som førhen var “den korte radioavis”. Og det er vi – og Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm skuffer ikke. Vi nåede lige inden at få os noget hurtig aftensmad ved det nye street food market på Chr. Havn. Her sad vi og snakkede om, at når vi flytter til Køge, er der faktisk en del muligheder rent lokalt, hvor vi kan tage ud at spise, en tur i biffen mv., og så evt. overveje at finde en barnepige, som kan være hjemme imens børnene sover og vi lige er ude en aften i nogle timer måske et par gange om måneden. Vi tænker en pige der går i gymnasiet eller på handelskolen (eller anden uddannelse), og som så kan sidde og lave lektier imens børnene sover, og samtidig kan tjene lidt penge ved det. Og så evt. også have nogle faste dage, hvor hun kan hente Alvin (fordi Aya kan selv cykle hjem fra skole), og følge børnene til deres fritidsaktiviteter, og også bare være sammen med dem. Så kunne vi på forhånd planlægge længere arbejdsdage de dage uden stress og dårlig samvittighed. Men vi får se. Det er spændende hvordan det hele kommer til at gå. Og ja, det kan også være en dreng der kunne passe dem.

Aya havde en hel dag i sidste uge i sin nye klasse og SFO og det gik overraskende godt. Hun glæder sig rigtig meget, og det er meget mere end vi overhovedet havde turde håbe på. Så både Nicolais og mine skuldre er sænkede nu. Det har betydet mere end vi faktisk troede, for vi er meget lettede. Det har hele tiden været det store issue omkring flytning, men nu er vi helt rolige omkring det, og vi og Aya glæder sig til skoleskifte. Det er en skole hvor der bare er styr på tingene, fokus på faglighed (og sociale færdigheder) og mavefornemmelsen er rigtig god, hvilket er det vigtigste. Ved vores første møde med klasselæreren var min første sætning efter vi forlod kontoret: “dét er en rigtig lærer og det bliver pissegodt det her”. Mavefornemmelsen har ikke været helt god på noget tidspunkt ifht. Ayas nuværende skole- og SFO, hvilket egentlig også har gjort processen omkring flytning nemmere, da vi var ude i at Aya uanset hvad, skulle skifte skole, da de første par skoleår ikke har levet op til halvt af det vi forventede. Og selvom I måske ikke tror det, så forventer vi faktisk ikke skide meget 😀 Vi ved udmærket godt hvordan det offentlige fungerer… Men de sidste to år har faktisk til alt for mange tider været ret frustrerende, lige hvad angår Ayas skolegang. Det har vi ikke lyst til at uddybe nærmere, da vi ikke ved hvem der læser med her, og ikke vil træde nogen over tæerne, så det holder vi for os selv og vores nærmeste. Men desværre er det ikke kun os forældre i klassen der har det sådan, men alt for mange. Mega træls, men vi er nogle røvhuller nu, og gider ikke gøre det store mere, da vi er “out of here”. SÅ at allerede få en god mavefornnemlse fra første møde er fantastisk, da vi i alt for lang tid har prøvet at lægge en dæmper på vores dårlige mavefornemmelse, som har hersket fra dag 1, da vi bare har tænkt, at det nok bare er normalt, at det skal være sådan.

Nå, det blev længere end lige forventet, men det understreger nok bare, hvor meget det har fyldt og hvor glade og lettede vi alle er. Nu er det lige mødet med Alvins nye børnehave der ulmer lidt, da vi slet ikke kan forestille os, at det kan blive lige så godt som der hvor han og Aya har været. Begge med de to samme pædagoger, og det er helt forfærdeligt at vi snart skal sige farvel til de to og institutionen, som har været så stor del i vores børns liv igennem fem år. Suk.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

selvros for maj