Juli 17′ vs. juli 18

Her den sidste dag i juli, kommer jeg i tanke om, at jeg ikke har fået fordybet mig i, hvordan juli nu var for os sidste år. Nok fordi jeg jo egentlig godt ved, hvad jeg lavede…. Jeg holdte min længste sommerferie i hele min arbejdskarriere. Det var altså dejligt, og lige i år, havde det altså også været fedt med sådan en måneds ferie, nu hvor flytningen faldt som den gjorde. Men her på 2. dagen post sommerferie, så er hovedet så småt igang igen, og i morges satte jeg endda vækkeuret en halv time før for at kunne få en kort løbetur. Det hjælper altså på mig – så er jeg ligesom i gear. Overvejer at gentage det igen i morgen. Nellie skulle dog næsten tvinges ud ad døren, hun er åbenbart stadigvæk i feriemode, men hun er altså min løbemakker, og hun trænger også til at tabe nogle feriekilo, så afsted kom vi!

Men et tilbageblik på juli sidste år

Det er altså lidt sjovt at se, at første dag i min og børnenes ferie sidste år, blev blandt andet brugt i Køge. Fordi det jo bare er en dejlig by 😉 Nu skal vi jo ikke længere tage bilen for at komme til byen. Men egentlig bare gå eller cykle. Fedt fedt fedt. På dét tidspunkt anede vi ikke at vi et år efter ville være husejere i Køge…

Og så havde Aya jo fødselsdag, og den blev også fejret for fuld hammer. Både for familie og klasse. Og sidste år, var der godt nok smæk på! Så i år var vi jo godt forberedt.

sidste år var jeg stolt over at hoppe i vandet. Og jeg skrev at jeg nok aldrig blev vinterbader. Så dér havde jeg ingen intentioner om at skulle blive det. Det har jeg altså nu. Og jeg har badet mange gange i år – og altså også inden vi fik hedebølge. Og sådan noget synes jeg er fedt. Ikke at blive fastlåst i en rolle. At jeg sagtens kan udfordre mig selv, selvom jeg siden 18-årsalderen ikke var hende der plaskede rundt i hverken hav eller pool på ferierne. Og altså, det er ikke fordi jeg nu går under betegnelsen “vandhund”, men jeg har altså rykket mig, og jeg har sgu helt tænk mig at melde mig ind i den vinterbaderklub, hvor sæsonen starter her til september.

Og så tog vi jo på campingferie til Italien. Og som I kan regne ud, så var det jo et hit som gentog sig i år. Og i år hilste jeg på en sød læser, som havde valgt at rejse samme sted hen med sin familie, fordi jeg havde solgt Camping Eden godt åbenbart. Dét gør mig helt vildt glad. Nå, men det var ferien hvor Aya lærte at svømme uden badevinger, og vi havde håbet lidt på, at Alvin ville knække koden i år, men han formår kun at svømme rigtigt med hovedet under vand, altså når han dykker. Så ham har jeg lige været så heldig, at få tilmeldt et svømmehold i Køge Svømmehal. Han er nemlig en ægte vandhund og suser rundt, så det vil give lidt ro i maven, hvis han også fik 100% tjek på at holde sig oven vande.

Vi sluttede ferien af med en Grøn Koncert, hvor vi havde børnene med. Og det var simpelthen et kæmpe hit, og var det ikke fordi vi stod i flytning, så havde vi også været afsted i år. Men vi kan se frem til Køge Festuge slut august, og nu hvor vi er ægte Køgegensere, så skal vi da med til nogle koncerter. Der kommer faktisk nogle okay navne, og det er endda gratis!

-Sebrina

 

 

 

Flytning overstået

vi er flyttet for good nu! Lørdag nåede Nicolai og jeg hele to læs, og i går kom vores fantastiske familie og hjalp med de sidste to læs. Det gik tjept! Vi bestilte pizza til alle mand fra det nærmeste pizzaria, og kunne så sidde og spise dem ved vores havemøbler på vores nye kæmpestore terrasse. Det viste sig at være et megalækkert italiensk pizzaria med stenovn og lækre pizzaer, som matchede dem vi fik i selve hjemlandet under ferien. Og en meget rar betjening, som åbnede en halv time før, da jeg som newbie ikke kendte til åbningstider (og kunne lokke med en bestilling på 10 pizzaer), og gav en sodavand, aioli og mange slikkepinde med “gratis” til en potentiel ny fast kunde. Så vi behøver ikke at skulle igennem adskillige af Køges pizzeriaer for at finde favoritstedet, nu hvor vi har ét blot med fem minutters cykling. Vi skal dog lige have en lille pause fra pizza… 😉

vi fik gået en tur i vores nye lækre hood, og de sidste blev og fik grillpøller med. Vi ville ikke have hjælp til at pakke ud og sådan – det er sådan noget jeg gerne selv vil gå og nusse om. Og alt er nu på plads i køkkenet. Så langt så godt.

Så nu er vi flyttet men på ingen måde kommet på plads. Nærmest alt står i kælderen, fraset senge som står hvor de skal. Spisebord og sofa er i vores udestue, da vi har som mål at få malet stue og køkken i løbet af ugen, og nu bare har pladsen til at bo i forskellige rum. Hold nu kæft det er smart. Vi sætter ikke for store mål, for vi er jo også begge startet på arbejde igen i dag efter sommerferie. Børnene starter i ny børnehave og ny SFO på onsdag, så det er kun de sene aftentimer og weekenden vi har til at slibe og male. Skridt for skridt.

Efter fyraften skal jeg klare slutrengøringen i Solrød og så får de nye ejere nøglerne på onsdag. Men jeg har mentalt sagt farvel og vores hjem er nu i Køge. Og når børnene allerede omtaler “hjem” som det i Køge, så må den altså være god nok. Dejlige Køge.

Sebrina

Ferien er slut, men der venter et nyt eventyr

I skrivende stund er vi ved at nå Brennerpasset og det er dermed et pænt tak og farvel for denne gang til fantastiske Italien. Vi kommer sgu nok tilbage igen næste år. 2,5 uge har vi været hjemmefra og vi er helt klar til at komme hjem. Hjem som i dén grad er noget andet nu. I weekenden rykker vi alt fra Solrød til Køge, og vi regner faktisk ikke med at skulle overnatte i Solrød. Nu er hjem i Køge og det er måske det der er årsagen til, at jeg ikke har kunnet falde i søvn de sidste par dage. Jeg synes ikke jeg er nervøs. Bare mega spændt og tankerne flyver rundt. Kigger på ny sofa, maling, børneindretning, og googler “udskiftning af faldstamme”, så egentlig er tankemylderet af praktisk karakter. Adresseskift, tilmelding til gymnastik og svømning og alt sådan noget der skal gøres nu. Alle de bekymringer med skole- og børnehaveskift, de er ligesom fejet af banen, så det er heldigvis ikke dét der forårsager søvnløsheden.

Det er anderledes at vende hjem fra denne ferie, end hvad vi ellers har været vant til. Vi vender hjem til et “hjem” som egentligt ikke er ægte defineret endnu, og som ingen af os kender til. Og det er jo noget pjat, for hjem er jo dér vi er som familie, og i morgen når vi vågner, så kører møllen igen, bare på en anderledes og ny og federe måde. Måske. Men ferie og Italien, du var tiltrængt og har gjort godt for os.

Sebrina

En hel dag på vandet

For et par dage siden lejede vi en motorbåd i en hel dag. Og sikke en fantastisk oplevelse det var! Ingen af os kender nogen (sådan i den nærmeste periferi) som ejer en båd, og ej heller vokset op med sådan noget sejleri i vores familier. Så når man hernede kan få lov til at leje en motorbåd uden at have sejlercertifikat (hedder det mon det?), dog med grundig introduktion, så skulle det helt sikkert afprøves. Der er flere “rent a boat” selskaber her i nærheden, og det er muligt at booke online. Vi bookede hos gardaboat.com og fik en grundig og professionel introduktion, så Nicolai og min far var on fire da vi først fik båden selv. Min mor og jeg var nok mere nervøse i det til en start, da den der introduktion nok havde fokus på worst case scenario og det sugede vi ligesom til os ;-). Men efter at være kommet væk fra mylderet og ud på det dybe vand (ja Gardasøen er pæn dyb), så var det bare ren nydelse og jubel. Hos alle!

Vi kom godt omkring, men gik kun i havn ét sted for at købe is. Vi nåede ikke toppen af Gardasøen, så hvis vi igen tager herned næste år, så er det hel sikkert at vi igen skal ud i egen båd. Nicolai var ét stort smil hele dagen, og han og min far skiftede ivrigt om at få lov at styre. Jeg prøvede kun et par gange, og kan godt forstå fascinationen af det. Hvis vi en dag skulle få mange flere penge imellem hænderne, så skulle de altså bruges på en motorbåd. Men det er nu også helt fint med sådan en dag som vi havde 🙂

Sebrina

Ferievenner giver plus på selvtillidskontoen

At der er pool, is en masse, og mere tid med mor og far (og mormor og morfar) er naturligvis noget af det allerbedste børnene forbinder med denne ferie. Men jeg er sikker på, at hvis Aya bliver spurgt om, hvad der har været rigtig godt ved ferien, så er det, at hun har fået en ny veninde. Ja nok veninder, da vi stadig har en uge tilbage her, og der allerede er lagt billetter ind til nye relationer. Og det er ikke alene dét at have fået en ny veninde, men vejen dertil som bestemt tæller. Dét at have mod til at skabe nye relationer og spørge om et navn og få et “ja” ved spørgsmålet; “skal vi dykke sammen?”, der giver mere end hun nu er bevidst om og noget der går lige ind i moderhjertet. At ferie for børnene nu også er andet end afslapning, forkælelse og samvær, men også giver dem gode minder og erfaringer med nye bekendtskaber er altså toppen. Troen på at ny børnehave og ny skole nok skal gå godt hersker stadigvæk.

Sebrina