Juli 17' vs. juli 18

der skal farver ind i #denormaleshus

Dét har vi hele tiden været fuldstændige enige om. At der skal farver ind i vores hus. Det er så stort, vi har så mange rum, at vi gerne vil give det et skud ud med farver på væggene. Og om 5-10 år så skal det hele være hvidt igen, garanteret. Og der er jo så længe til, så det gider vi slet ikke at bruge energi på, at tænke på nu. Hvad nu hvis og alt det der. Vi skal leve i nuet, og hvis vi allerede bliver trætte af farverne om et år, ja så har vi da noget at kunne tage os til. Så er det jo ikke værre.

Og så er det udfordringen jo kommer lidt. Det med at blive enige om, hvilke farver det så skal være. Vi er enige om en dyb mørkegrøn til soveværelset. Dét vil vi gerne have mørkt, og det skal give lidt af en hulefornemmelse derinde. Men soveværelset er det sidste vi går igang med, da prioriteriterigen er stue/køkken, børnenes værelser, hall’en, badeværelse og toilet og så til slut soveværelset.

Entréen/hall’en, kan det være vi faktisk holder hvid, da spillet mellem det sorte og hvide kan ét eller andet for det rum. Og så må planter og billeder ligesom være farverne, og kontrasterne imellem det sorte og vide.

Men det største og vigtigste rum, vores stue som ligger sammen med køkkenet, er vi ikke helt kommet til en fælles enighed omkring. Jeg er på noget lyserød’ish. Jo sgu. Og det er også lykkedes mig at få Nicolai overbevist om, at i det mindste skal væggene i køkkenet have den farve. Han er så meget mand, at det hviler han helt i og en tur til Italien hjælper også på det. Hold nu op hvor er italienere bare fantastiske med farver, hvad angår deres huse/hjem!  Jeg vil gerne have at stuen får den samme farve som køkkenet, men nu er aftalen, at vi prøver med køkkenet først, og så må vi se, om det giver mening at fortsætte med stuen også. Vi skal ud i eftermiddag og købe malingen, så jeg krydser fingre for, at den helt rigtige lyserøde/rosa farve dukker op. Havde jo for mål at stuen/køkkenet skulle stå færdigmalet søndag kl. 23.59. Og der skal slibes, males lofter og lister und so weiter. Så skulle det blive mandag kl. 22.37, så er det jo også ok…. 😉 Indtil videre er jeg fan af processen, andet ville også være håbløst, eftersom vi reelt først har overtaget huset i dag!

-Sebrina 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juli 17' vs. juli 18