hvordan går det så med ikke at være en normal sygeplejerske?

Lige nu [24.08.18]

  • sidder jeg på Roskilde Sygehus med et fantom i armene. Et mandligt røvhulsfantom (fordi prostata)
  • er min krop øm. Det har den været hver dag lige siden jeg meldte mig ind i LIFTRS gym. Og det er ikke fordi, jeg har trænet hver dag siden. Jeg har nu været der fire gange, og det er noget af det hårdeste træning jeg nogensinde har prøvet. Og noget af det hårdeste for mit ego, som ellers har haft det ok og følt sig i god form. Men det er også noget af det bedste og mest motiverende træning jeg har prøvet. Så jeg holder i.
  • drypper der vand ned fra skråvinduet på vores lille toilet derhjemme. Og med ét mistede jeg det gode fredagshumør
  • synes jeg derfor også, at der er meget lang tid til foråret hvor vi skal have skiftet tag og vinduer
  • er det positive dog at vi jo har planer (sammen med banken og entreprenør) om tagskifte og vinduesskifte (dem der er i taget), og kan blive bekræftet i, at det er en udmærket plan 😉
  • kan jeg lige så godt vænne mig til de “overraskelser” sådan et huskøb medfører. Særligt når huset er fra 1953.
  • har vi her til morgen båret vores stuemøbler ud i udestuen, da vores gulv skal behandles igen. Heldigvis uden ekstra regning.
  • betyder det at vi ikke kan være hjemme hele dagen i morgen. En dag hvor vi ellers ikke havde planer og kunne give den gas i huset. Tålmodighed, tålmodighed.
  • skal jeg til sommerfest i eftermiddag/aften med arbejdet. Og vi skal rundvises på Carlsberg og køre hestevogn und so weiter. Og det regner. Og jeg vil bare gerne være pæn.
  • håber jeg at min søde mand vil stille min cykel op ved stationen, så jeg ikke skal gå de tunge værste skridt hjem i nat.

Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

hvordan går det så med ikke at være en normal sygeplejerske?