weekend igen!

Det er lige før, at det “kun” er weekendindlæg det bliver til herinde for tiden. Tiden flyver afsted, selvom jeg for tiden tæller lidt mere ned til weekenden end normalt. Ikke fordi jeg er træt af arbejdet og hverdagen, men fordi det er i weekenderne, vi kan rykke ifht. huset. Vi er ikke færdige med at male, og vi vil også rigtig gerne nå at få ryddet grundigt ud i haven inden det kolde vejr vil overraske os, og vi så ikke har den samme trang til det. Og flyttekasserne vil vi også gerne have tømt. Men lidt ad gangen, og hver dag når vi noget. Mere i weekenderne, selvom vi faktisk endnu ikke har haft en hel weekend i huset. Og det kunne vi nu nok godt tænke os, men må indse, at det næppe kommer til at ske i den nærmeste fremtid. De næste mange weekender frem er der planer. Af både mindre og større. Og dem vil vi gerne nyde. Ikke sidde og tænke over, at vi så ikke kan nå det og det derhjemme. Det er ikke fair over for andre og os selv, og heller ikke sådan vi gider at have det. Nok har vi købt et (gammelt) hus med have, som kræver noget knofedt. Men vi gider ikke, at vi ikke kan lave andet end at være hjemme, fordi der skal ordnes dét og dét. Så indtil videre har vi en fin balance i vores nye husejerliv, og nyder at vi indtil videre ser frem til husarbejdet derhjemme. En dag hænger det os måske langt ud af halsen….

Tilbage til weekenden!

Fredag tog vi regnjakkerne på og travede op i byen, nærmere til Arnold Busck, for at Aya kunne aflevere sin brugte skoletaske til et godt formål. Det har været på min to-do i nogle uger, og fredag skulle det så være. Efterfølgende kunne vi handle ind til aftensmaden og fredagsslikket. Jeg er vild med at vores weekend kan starte sådan. En gåtur op i byen, som i fredags bar præg af de nye (fulde) 1.g ‘ere, og så hjem og holde fredag som vanligt. Bortset fra at Aya og Alvin så det meste af Disneysjov alene, da vi de sidste fredage er gået igang med at male. Men fordi det har været Ayas værelse der har stået for skud, har vi været i rummet sammen, og alligevel været der. For det er måske fjollet, men lige dén time om fredagen, den er sat af til at sidde sammen i sofaen, og vi elsker det alle. Og den er hellig.

Lørdag måtte vi sætte vækkeuret. Nicolai skulle spille træningskamp, og Alvin skulle afleveres nede hos mormor og morfar, hvor han skulle med til byens loppemarked. En tradition, som begge børn elsker, og som Aya i år var i et stort dilemma omkring, da der samtidig var spejderopstart. Og hun fik valget -loppemarked eller spejderopstart, og hun valgte selv spejderopstart. Så vi kørte tilbage ud til Køge Ås, hvor der var samlet en masse spejdere. Og hvad der helt skulle ske, kunne jeg jo ikke fortælle så meget om, da jeg ingen erfaring som spejder har. Overhovedet. Aya har altid skulle forberedes ved forandringer, for ellers kunne hun gå i baglås. Nu er hun blevet ældre, så det var ikke et problem at jeg gik igen, og først kom tilbage efter nogle timer. Dog måtte jeg love, at jeg hentede hende FØR det var slut. Det værste ville være, hvis jeg kom senere end de andre blev hentet. Det har jeg prøvet én gang til gymnastik, hvor jeg kom ét minut senere (uden lyv) end hvad jeg havde fortalt, og der stod en meget ked af det Aya, sammen med de andre børn, der endnu ikke var hentet, og ikke lod sig bemærke af det. Men det gør hun, og jeg “bøder” nok stadigvæk for det.

Spejder var et hit, og fremover skal hun gå hveranden søndag fra 10-13. Det kan hurtigt tage om sig med diverse fritidsinteresser, men vi synes også det er vigtigt at prioritere, da børnene får en masse oplvelser og erfaringer, som vi tror, giver dem noget godt med sig. Så Aya skal fortsat gå til gymnastik 1 x om ugen og så spejder 1 x hveranden uge. Alvin er startet til fodbold, hvilket er hver søndag fra 10-11, og skal så starte til gymnastik (et drengehold) en gang om ugen og så svømning hver fredag. Det kan de og vi sagtens overskue (dog med hjælp fra en barnepige hver tirsdag pga gymnastik starter tidligt).

Mine forældre kom ind med Alvin og så fór vi afsted mod navngivningsfest i Vanløse, hvor Nicolai allerede var i forvejen. Det var super hyggeligt, og børnene slog sig løs i haven med store æbletræer, brombær og ribs. Ja, og god mad og kage naturligvis. Jeg havde sådan en dag hvor jeg bare var træt helt ind til benet. Jeg tror at det skyldes, at jeg for tiden bare ikke får sovet helt så meget, og bare er igang det meste af tiden, hvadenten det er på arbejde eller derhjemme. Men efter at have tumlet lidt med træthed i nogle uger, har jeg alligevel fået nosset mig sammen til at få kontrolleret stofskiftet. Jeg har fået klar besked om, at jeg skal få det kontrolleret, hvis jeg går og er træt i mere end bare et par dage uden en særlig grund, og efter vi er flyttet til Køge, kan jeg få det gjort på sygehuset, og dermed i et mere fleksibelt tidsrum. Win! Og lægen vil bare følge op telefonisk. Endnu mere win.

Så vi nåede faktisk ikke det helt vilde lørdag aften, men heldigvis kunne en god lang søvn hjælpe på energien, og i går søndag var der igen gang i den.

Nicolai kørte Aya ind til farmor, hvor de to skulle have nogle hyggetimer sammen, og Aya skulle lære at strikke. Jeg tog med Alvin til fodbold, og da vi kom hjem og fik spist forkost, gik jeg igang med at slibe Alvins seng, hvorefter Nicolai malede den gul. Og jeg fik tømt flere flyttekasser og handlet ind. Vi sad faktisk ikke rigtigt stille før børnene sov, og besluttede os for at vi bare gik i seng kl. 21.30 frem for at tømme endnu en flyttekasse. Og ja, derfor var det heller ikke så hårdt igen at stå op i dag kl. 6.

–Sebrina