2 år som ægtefolk

weekenden

Fredag fik vi venner på besøg. Der er faktisk ikke så mange, som har set vores hus endnu. Egentlig kun fordi vi jo som alle andre bare er fully booked i august. Og så har vi jo også bare boet i flytterod og malergrej, hvorfor dét at få gæster ikke lige har været dét vi har haft allermest trang til. Men det ligner jo et hjem nu, også selvom vi mangler diverse møbler og projekter. Så det var mega rart at få besøg af begejstrede venner i fredags. Som kan se charmen i vores hjem og sagtens kan forstå hvorfor vi forelskede os. Hvor en del familiemedlemmer nok mere har pointeret, at der er noget at arbejde med (og med god grund), så er vennerne næsten lige så begejstrede som os. Måske bare på vores vegne, og det er også det vigtigste. At de sagtens kan forstå, hvorfor VI valgte som vi gjorde og deler vores glæde big time. Vi ved udmærket godt, at der er arbejde og projekter de næste mange år, og det har vi helt bevidst valgt. For det er jo lige dér og i dét hus vi vil bo i.

Vi fik bakset noget mad sammen. Vi var lidt travle i fredags, men ja, vi nåede det. Og så gik vi op i byen for at vise Køge frem, men det blev kun til den nærmeste slikbutik, da Køge Festuge var godt igang, og vi var ikke lige i stemning for en masse fulde unge mennesker, nu hvor børnene var med. Så hjem igen og få desserten imens børnene var stille ovenpå med deres slik og tv. Og de opdagede ikke at vi voksne spiste is 😉 Den var ikke gået i vores gamle hjem, hvor alle kunne se og høre hinanden uagtet hvilket rum man befandt sig i.

Da vennerne var taget hjem, hoppede vi bare direkte i seng, for lørdag ville blive lang.

Da vi vågnende var det kun Nicolai der smuttede til cross fit, og imens gik børnene og jeg ned til Køges længste loppemarked, som blot er et par hundrede meter fra os. Super hyggelig stemning, men jeg fik ikke nærstuderet boderne, da Nellie var med, og så gerne ville hilse på mange af de andre hunde. En anden gang må jeg lade hende blive hjemme medmindre Nicolai er med. For at manøvre (plagende) børn og en hund der trækker, ja, det var åbenbart kun lige dét jeg magtede. Og loppefund kan jeg nu ellers virkelig godt lide.

Vi tog hjem og spiste frokost, og så skulle vi afsted mod housewarming/barnedåbsfest i Hvidovre. En virkelig hyggelig dag, hvor børnene legede og senere kom hjem til Farmor for at overnatte, imens de voksne festede videre. Jeg havde dog bilnøglerne, så jeg drak mig fuld i danskvand og Faxe Kondi, hvilket var helt planlagt, da jeg bare så gerne ville være frisk til søndag, som var en længe ventet dag uden planer. Dvs. tid i hus og have. Festen skulle også slutte ved midnat, da den “rigtige” barnedåb skulle foregå søndag formiddag ;-).

Vi tog hjem før midnat, og besluttede os for at tjekke planen for festugen, hvor det viste sig, at vi faktisk kunne se Carpark North. Så hjem og lufte Nellie og så gå op til byen på blot fem mniutter. Her var der virkelig gang i den, og det var sgu en god koncert! Og så kunne vi bare gå hjem blandt de fulde folk på blot fem minutter, hvor der var helt fredeligt. Det holder sgu! Jeg ved godt at vores børn ikke vil takke os for det i deres 16-20 årige liv, men det vil de altså senere hen!  At de kan komme hjem fra byen og stationen så hurtigt 😉

Søndag var det planen at jeg skulle op og træne kl. 9. Men vi satte ikke vækkeuret, og det blev for presset for mig at nå det hele. Så Nicolai kørte ind efter børnene, og smed Aya af hjemme og tog med Alvin til fodbold. Og resten af dagen foregik hjemme og lige en omgang indkøb. Og vi fik sat Ayas skrivebordsplads op, renset fliser (det ser dog ikke ud til at virke endnu?), og fældet en del i haven. Det var så rart at få gjort!

Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2 år som ægtefolk