weekenden

Blogindholdet er næsten ikke andet end de her weekendindlæg. Sådan er det nu bare engang. Der kommer noget ud, når tiden er til det. Lysten er her bestemt, men det er tiden til blogskriveriet, der ikke er så meget af lige nu. Så det er ikke fordi, vi er ved at lukke vores lille dagbog sammen, og gemme den et sted hvor I ikke kan finde den. Næ, den er og forbliver en hobbyblog, som den altid har været. Og de små ekstra skillinger vi har fået ud af den, er ikke nogle vi på nogen måde regner eller satser på, som dengang hvor jeg arbejdede 30-32 t/ugen og brugte den ugentlige fridag på bloggen, så der ligesom kom en (meget lille) ekstra indtægt ind. Sådan er det ikke længere, nu hvor jeg har fået nyt arbejde og en lidt anden hverdag. Og det er så skønt! Selvom jeg stadigvæk godt kan lide at lave inspirationsindlæg og samarbejder, og komme til events (som ofte ligger på nogle fucked up tidspunkter, hvis man arbejder i normal dagstid).

Det blev et sidespring! Tilbage til weekenden som har været pragtfuld. Sådan én der har fået glimmer på. Aya kunne sige det noget så rigtigt søndag aften, da hun bedyrede; “jeg gad godt at spole tiden tilbage til i morges”. Således at vi skulle opleve dagen endnu engang. Så lille en pige med så mange refleksioner.

Fredag var jeg og Alvin i Køge Svømmehal, hvor Alvin skulle til svømning. Og det gik ikke som forventet. Slet ikke. Alvin er en vandhund, men i fredags blev alt det nye nok bare for meget. Ny svømmehal, nye svømmelærer, nye børn. Så Alvin kom ikke i vandet, og slukøret gik vi ud af svømmehallen. I sådanne situationer arbejder jeg med mig selv. Det er jeg dælme ikke stolt af, at jeg ikke bare kan lade det fare og bevare humøret højt og rumme ham lige dér. Men jeg er bevidst om det, og skælder ikke ud, men jeg er sikker på, at han sagtens kan mærke min indre frustation i mine lidt undrende spørgsmål, som jeg får ham stillet. Jeg har åbenbart en eller anden stolthed i mig, som jeg virkelig godt gad forsvandt. For det kommer hverken ham eller mig til gode. Men ét skridt i den rette retning er vel, at jeg er bevidst om dén udfordring. Selvom jeg bliver så skuffet, når jeg ellers troede, at jeg var over det, når jeg ligesom har været igennem lignende følelser med storesøster, Og jeg er også blevet meget bedre, men situationen i svømmehallen, havde jeg slet ikke set komme. Men det gjorde den, og heldigvis skulle vi hjem og holde fødselsdag for Nicolai, så gæsterne var allerede kommet, da vi kom hjem, og så kunne jeg lige komme ud med min frustation, og så var alt godt igen og glemt ;-). Så må vi se, når vi når svømmehallen igen…

Så ja, fredag aften havde vi fødselsdagsgæster og Nicolai fik skrabet en en del gavekort sammen til Xl Byg, og børnene hyggede sig med deres favoritmennesker.

Lørdag morgen satte jeg uret noget tidligt, da det var Nicolais rigtige fødselsdag, og han skulle selvfølglig vækkes med sang, friskt brød fra bageren og en gave. Vi nåede lige halvanden time sammen inden han satte kursen mod sydhavnsøerne, for at bruge dagen til en håndboldturnering. Herhjemme fik Alvin sin bedste ven fra Solrød på besøg, og Aya en veninde fra sin nye klasse. Og der var gang i den og en masse grin og glæde, og selvom mit hoved efter fire timer ønskede lidt ro, så var det herligt at være midt i larmen. Alvin der havde glædet sig så meget til besøget, og de to drenge løb hinanden i møde med åbne arme. Savnet havde været gengældt. Og Aya der virkelig har fået sig endnu en rigtig god veninde, som hun griner ægte med. Fantastisk at de kan have og skabe relationer og holde af andre. Vi fik sat vennerne af, og kørte i Fields, hvor børnene kunne vælge et outfit til næste dags bryllup. Og jeg skulle finde gave til brudeparret. Og bedst som jeg skulle til at betale i Bahne, fandt jeg ud af at jeg havde glemt min pung. Og det er jo ikke alle steder at der er Mobile pay, så vi måtte retur til Køge og ind igen. Så børnene valgte Rasmus Seebach til endnu en køretur, og fik en is med sig. Så ingen sure miner over dét, heldigvis. Vi fik købt det vi skulle, selvom H&M og Zara skuffede Aya, og til slut fandt hun heldigvis en kjole i name it. Hun har sine helt egne holdninger til tøj, og det har hun haft længe, så det der med, at jeg bare finder noget, den holder ikke længere. Og Alvin er begyndt på det samme. Troede måske det ville blive anderledes, men niks! Han er helt forgabt i alle de seje pallietbluser der findes i drengeafdelinger, så han fandt en cool sweatshirt (som jeg ikke lige kan finde online), og jeg pressede på for en dejlig blød flonelskjorte, som blev accepteret.

Og så var vi klar til at mødes med Nicolai derhjemme, og tage op til Halifax og fylde os med burger, fritter, milkshakes, cocktails og kage. Vi trillede alle trætte hjem derefter.

Søndag skulle Alvin til fodbold, men det gad han ikke. Og efter fredagens svømmehalshurlumhej, var det bare sådan. Måske det hele lige er rigeligt i øjeblikket, og der kommer intet ud af at trække en trist dreng med op til fodbold. Dagen blev begivenhedsrig i forvejen, så det var egentlig fint at vi lige “vandt” en time der. Aya skulle til pigefødselsdag, men kunne ikke være der så længe, da vi skulle til bryllup. Men hun havde hygget sig indtil da, og i bilen kunne hun og Alvin nyde godt af den slikpose hun nåede at få med sig. Vi blev en anelse pressede på tiden pga. det jo som altid, er noget rod med de parkeringspladser inde i byen, og var det ikke fordi Aya skulle til fødselsdag, var vi da også hoppet på S-toget!

Men vi nåede ind til Botanisk Have, hvor én af sygeplejeveninderne stod der i sin smukke kjole med krans på hovedet, og blev viet med sin skønne mand. Så idyllisk altså! Og vi gik til nyhavn og hoppede på en kanalrundfart og havnede på Reshaleøen. På bådturen fik vi sygeplejeveninder performet med en sang, så alt var godt ;-).

Omkring kl. 19, måtte vi pakke os sammen og drage afsted for at kunne nå hjem, da mandag jo også skulle blive god for børnene (og de voksne!). Men hold nu fast en vellykket og perfekt dag. Bryllupper ER bare fantastiske, og jeg er vild med alle de forskellige måder de kan holdes på!

-Sebrina