en forlænget weekend på Bornholm

oktober 17 vs. oktober 18

Jeg kan se at jeg også begyndte oktober sidste år med sygdom. Det var dog en værre omgang end den jeg har haft denne gang. Men det er da pudsigt, at jeg også blev ramt på samme tidspunkt sidste år..!? Heldigvis var det da ikke da jeg var på Bornholm. Sidste år lagde det godt nok en dæmper på vores lille kærestevisit i Aarhus. Det løb jo fra begge ender…

Jeg holdt en lille efterårsferie  med børnene sidste år. Det kommer ikke rigtigt til at ske i år. Børnene holder efterårsferie, men det er sådan noget med at jeg arbejder hjemme en dag, og så tager dem med på arbejde en dag. Så skal de forbi Farfar og co., og så laver Nicolai nok samme stunt som jeg. En dag hjemme og en dag, hvor de kommer med på job. Og det er helt fint, at det er sådan. Vi prioriterer vinterferie (som også er bestilt og planlagt- yay!) frem for efterårsferie, og børnene holder fri fra institutioner, og får lov at være længere oppe und so weiter. Så det bliver en hyggelig uge, hvor vi helt sikkert skal have skåret i lidt græskar og sådan. Og få styr på halloweenkostumet, som børnene de sidste par dage har snakket meget om. Planen er, at vi ikke skal købe noget kostume, da vi burde kunne mikse noget sammen af alt det de i forvejen har.

Sidste år var vi første gang på Trafiklegepladsen, faktisk blev det til en lille Københavnertur sammen med min veninde og hendes to piger. Det var en rigtig hyggelig dag iøvrigt! I år bliver Københavnerturen i morgen, hvor vi igen tager til Kulturnatten. Det var en succes sidste år, og i år bliver vejret jo helt perfekt!

Vi havde også en dag i vores dengang by, Solrød Strand. Her opholdte os vi et bloggervenligt sted, og et smut på biblioteket holder også altid. Det minder mig om, at vi endnu ikke har været forbi biblioteket her i Køge, så det er da også ved at være tid til det. Generelt har vi stadig en masse at opleve i Køge!

Vi fik skåret i græskar inden ferien var slut for mit vedkommende. Og i den forbindelse må jeg tippe op det sæt de har i Flying Tiger, det gør det altså nemmere at skære i de græskar. Det kan købes igen i år i butikkerne!

 

Da jeg så tog på arbejde, kunne Nicolai holde en feriedag med børnene. Og han tog dem med i KU:BE. Der har vi været nogle gange efterhånden! Der kan vi sagtens få brugt nogle timer, og børnene render rundt selv, imens de voksne kan tage en kaffe i caféen.

Den sidste dag i ugen, havde børnene en dag hjemme ved deres Farmor. Og i skrivende stund, har Farmor lige spurgt om hun kan lave noget med børnene på fredag i efterårsferien 😉

Oktober sidste år, var også dér vi tog en meget stor og vigtig beslutning. Nemlig at sætte vores lejlighed til salg. Vi gik ind til det med troen på at det ville gå hurtigt. Men det tog tre måneder, og selvom det nu i skrivende stund, virker som kort tid, så var det en rigtig lang periode med uvished, tro og skuffelse. For et år siden drømte vi om at bygge noget selv sammen med mine forældre, bror og svigerinde. Og så blev drømmen et hus i Solrød. Som så blev til huset i Køge <3. Det må da tyde på, at vi er nysgerige, omstillingsparate og modige?. Vi elsker at turen blev som den blev, for ellers var vi jo ikke havnet i Køge!

og som altid er slutningen af oktober, også måneden hvor jeg lurer på mulige julefrokostoutfits. Det er en tradition jeg ELSKER! Og i år bliver ingen undtagelse, selvom jeg allerede har et par kjoler hejrhjemme, som er gode kandidater. Blandt andet den mørkegrønne fringekjole som er på collagen. Den havde jeg på til en julefrokost sidste år, og den er så smuk og jeg føler mega smækker i den! Msåke bare i vinrød eller blå i stedet?

I denne oktober kan vi se frem til vores nieces barnedåb, en bytur for mutti her, frisørtid, 40 års fødselsdag, børnefødselsdage, husarbejde og alt det vi ikke ved endnu. Og ja, 20 grader i oktober! Det er vildt. Og fantastisk. Oktober du har noget at leve op til, for du er starter virkelig godt!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

en forlænget weekend på Bornholm