weekenden

selvrogs for september

Det er blevet tid til lidt rygklapperi, og for september

  • har jeg ikke shoppet tøj til mig selv! og faktisk heller ikke endnu her i oktober. Det er altså store sager. Jeg har endda solgt lidt ud, og har gjort mere klar til at komme op på @denormalesbutik.  Pengene er blevet brugt til andre ting, og jeg har sjovt nok ikke manglet tøj. Men i mit tilfælde fortjener det altså ros, at kunne sætte shoppingen lidt på standby. Jeg tænker at det bliver meget tilfredsstillende mit næste tøjkøb.

 

  • og for lige at blive i rosen ved de mere økonomiske fornuftige overvejelser, så har vi også fået lagt nogle helt konkrete opsparingsplaner, og ja konti, til rejser og renovering af hus. Så vi ved hvornår vi har sparret så og så meget op. Nicolai må klappe i sine store hænder over, at det var mig der tog initiativ til at få det gjort, for det plejer at være omvendt. Men det er fandme så rart at se sådanne konti blive større, og også mega rart at have pengene når de skal bruges, og udgifterne ikke kommer så uforudset. F.eks. Smukfest billetterne, som skal købes i december, hvor der bliver brugt alt for mange penge i forvejen. De bliver trukket fra feriekontoen, og ja, det er sgu bare så genialt. Og voksent? Så kan det godt være at vi må vente et par måneder med at købe den loftslampe og det vitrineskab vi gerne vil have, for i princippet har vi jo pengene her og nu, men når vi også ved, at vi vil skiferie og sommerferie, og renovere kælderen inden for nogle år, ja, så skal der for os altså være en struktur omkring det. Og så føles det også bare ekstra fedt så at købe nogle af de ‘nice to have’ ting, som vi har haft i kikkerten længe, og impulskøb mindskes også, hvilket nok også er ret fornuftigt….

 

  • jeg vil egentlig også rose os for at vi prioriterede at holde Nicolais fødseldag. Blot for den nærmeste familie og helt low key, men den faldt midt i en rigtig travl periode (som vi stadigvæk er i), og vi  vil også gerne vil rykke herhjemme med diverse projekter. Men det er sådan vi har prioriteret, og det er lige præcis sådan vi vil have det, men også frygtede, at vi ikke helt kunne efterleve, fordi der er rigeligt at tage fat på af projekter herhjemme. Men vi skal jo nok nå det vi gerne vil, og for os er det også vigtigt, at kunne bevare konakten med familien og venner, og om der bliver sat fodpaneler op den ene eller anden weekend, er jo ligegyldigt. For vi skal nok få det gjort. Og måske når vi mere med denne prioritering, for når vi så reelt ikke har planer, så laver vi også noget herhjemme, hvorimod hvis det var lidt mere flydende, så ville det måske trække ud…? Måske det også giver en anden energi at få lidt på den sociale konto?

 

  • og i forlængelse heraf skal vi roses for ikke at sætte os for høje mål for, hvad vi vil og skal nå. Således bliver vi heller ikke pressede og irriterede. Men i stedet glæder vi os over de små projekter vi får udrettet, såsom at få skiftet dørhåndtag og som forleden sat en Batman wallsticker op på Alvins værelse. Det er jo små ting, som ikke er vildt tidskrævende, men alligevel et skridt videre i den retning vi gerne vil med vores hjem.

 

  • og så vil jeg dæleme rose mig selv for det drive der kan komme over mig nogle aftener, hvor jeg så får udrettet ret meget. Og det er ikke fordi Nicolai ikke udretter meget, men det er mere planlagt når han gør det. Hvor mit er mere uplanlagt, men alligevel gør jeg det færdigt. For et par uger siden, var det Alvins ene værelse (fordi han har to sammenhængende værelser), som jeg fik malet ret sejt. Det blev også lidt for sent, og jeg var ret meget smadret dagen efter, men når jeg nu har været mor, og har oplevet træthed i en helt anden kaliber igennem mange år, så kan jeg slet ikke tillade mig, at sige at jeg er træt efter at have malet et børneværelse. Jeg går jo bare tidligere i seng dagen efter, og ved, at jeg er sikret en hel nats søvn. Tænk sig at jeg kan skrive det sort på hvidt. For et par år siden kunne jeg ikke forestille mig, at jeg overhovedet havde energi til at gå igang med at male et værelse om aftenen. Der var jeg jo faldet i søvn på sofaen….

 

  • og for at rosen ikke kun skal omhandle vores evner i forbindelse med økonomi og hjem, så vil jeg rose os for, at vi er kommet godt igennem Nellies sindssyge fældeperiode. Vi har været gode med børsten og meget flittige med støvsugeren, og hun er snart helt afpillet, men hårene falder stadigvæk af. Af erfaring ved jeg, at det snart er slut, og det hjælper på humøret, for det er sgu bare ikke nice med alle de hår alle steder.

 

  • jeg har ikke lyst til at starte flere sætninger med “og”, men det er lidt svært i denne type for indlæg, men jeg vil slutteligt rose mig selv for at give mine kollegaer baghjul., da vi kørte crazycart og i nogle racerbiler til vores kick-off møde i Sverige. Det var pisse skægt, og jeg var skide god til det! Og størstedelen er hankøn, så der fik jeg lige sat mig i respekt, ha!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

weekenden