Lige nu [30.09.18]

weekenden

Min weekend begyndte lidt tidligere end vanligt, da der var fernisering i Alvins børnehave fra kl. 14, så jeg tog lidt tidligere fri, end jeg nok elllers ville have gjort, men alligevel kunne jeg ikke nå det til kl. 14, da jeg havde gang i noget undervisning på Nordsjællands hospital, altså Hillerød. Så trafikken var tæt allerede da klokken var lidt over to, men Nicolai arbejdede hjemmefra og ville sammen med Aya være der fra start. På motorvejen undrede jeg mig over, at der stod at Øresundsbroen var lukket, da det jo ikke blæste så meget!? Men ja, så kender I vel resten. Jeg kom til en fin fernisering og ned til en stolt og glad dreng. Efterfølgende måtte jeg hjem og følge med “live” hvad pokker der foregik i vores lille land, og jeg fulgte med resten af dagen og aftenen. Sådan noget bruger jeg vitterligt alt for meget krudt på! Aya fangede det da også en lille smule, og vi fik snakket om det på en stille og rolig måde, således at hun ikke blev bange.

Nå, men ellers var fredag jo som den allerhelst skal være. Gåtur op til slikbutikken, disneysjov og vild med dans. Og lidt netshopping for mit vedkommende. Til børnene. Ikke til mig.

Lørdag vækkede Aya os, da hun simpelthen var så spændt på at få sin bedste veninde fra Solrød på besøg. Hun fik dog hurtigt lov til at tage ipad’en, og så sov vi en halv time ekstra indtil Nellie mente at det var tid til at stå op. Suk altså. Men vi havde en stille morgen, hvor Nicolai og Alvin tog til vores nu yndlingsbager Madam Eclair ,og så var der Mads & Monopolet. i radioen. De bedste lørdage <3

Aya fik sin bedste veninde på besøg, og mine forældre kom og hjalp til med at få vores tapet op. Og det gik meget hurtigere end forventet, og det er blevet så godt! Vi er så glade! Nicolai kom også glad hjem efter en god sejr, hvor han havde fået scoret en masse mål, og ikke var mærket af en lille skade, han pådrog sig i torsdagstræningen. Børnene fik lov til at vælge aftensmad, og valget blev madpandekager, ja det hedder det herhjemme. ikke tortillas, men madpandekager. Og efter aftensmaden og en flødebolle kørte vi Ayas veninde hjem. Og det er jo ved vores gamle hjem, så vi skulle lige ned og lure, og det var ikke med knude i maven eller noget at se vores gamle hjem. Vi elskede det hjem, men det var det rigtige at flytte. Aya savner selvfølgelig at blot have 50 meter til sin bedste veninde, helt forståeligt! Men de holder heldigvis stadigvæk ved, og vi støtter naturligvis op om dem. Nå, derefter hjem med to stks trætte børn og ditto mor, som faldt i søvn på sofaen imens Nicolai kunne se sig en film

Søndag var vi udhvilede, og Alvin super klar til fodboldtræning. Aya kom over til en veninde fra klassen, og så kunne jeg igen støvsuge hjemmet. Som også blev støvsuget om lørdagen. Vi havde Bianca (mine forældre skønne hund) til overnatning, så det var dobbelt op på hundehår. men det er ligegyldigt, for der skal støvsuges hver dag for tiden da det er Nellies slemme fældeperiode lige nu. Mine forældre kom igen forbi, og hjalp med at få trampolinen op til stor glæde for alle.

Vi har trampolinen ude hele året, og så må den holde det den kan. Alvin legede det meste af dagen med en god ven, og Aya og hendes veninde kom også herhjem. Det er dejligt, som der er liv i huset herhjemme uden at jeg er ved at blive vanvittig. Det kunne jeg godt blive i vores gamle til tider, hvor vi jo slet ikke havde lige så meget plads som nu, og det føltes som om at vi nærmest altid var med i legen.

Ikke en søndag uden en tur i XL Byg, og jeg var endda på egen hånd, hvilket også betød, at der kom nogle dahlia med hjem samt en syrenhortensia, og naturligvis den maling jeg kom efter.

Efter at have fået planterne i jorden, kunne vi godt bruge nogle ekstra, og da var Xl Byg lukket, så jeg kørte i Anchers Havecenter (min yndlings plantefabrik), men dér var deres syrenhortensia dobbelt op på pris, og så kunne jeg altså godt vente til i dagtil XL Byg var åben igen. I stedet stod Bilka for skud bare fordi jeg jo var i nærheden..!?. Og manglede at handle ind til aftensmaden. Der kom også lidt ekstra med hjem der. Nogle huer til børnene og en pallietpude til Alvin, som matcher hans nu gul, sort, grå, hvide værelse. Aftensmaden stod på sæsonens første suppe, en gulerodssuppe, som jeg troede Alvin ville lovprise, men ak, “det er ikke den jeg plejer at få i børnehaven…”. Suk.

efter aftensmad så børnene dyreprogrammet på DR1, og jeg gik igang med at få tapet op på Alvins værelse. Det blev så aftenens projekt, og jeg nåede at blve færdig inden midnat fandme! Og det er flot iøvrigt. Skal nok komme med et indlæg, og ellers ligger det på vores story på instagram under denormales hus. Så vi gik meget tilfredse i seng efter at have rykket så meget i weekenden!

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu [30.09.18]