Glimtende juleoutfit

November ’17 vs. november ’18

Det er tid til at kigge tilbage på november sidste år. Det var den måned vi satte vores lejlighed offentligt til salg, og sådan håbede at det ville gå stærkt med salget, idét vi havde lavet en betinget købsaftale på et andet hus. I kender historien efterhånden, så det behøver jeg ikke at gå i detaljer med. Vi endte jo ikke i det hus, men et meget bedre et <3.

Jeg trumfede igennem, at vi skulle på skiferie, så den fik vi styr på dér i november. Og det blev en billig skiferie, som viste sig at blive helt fantastisk. Så vi har allerede booket en lejlighed i Stöten igen. Dog lidt højere standard, og mine forældre samt børnenes kusine skal med os denne gang. Vi glæder os alle!

I fik en status på mit første halve år på stofskiftemedicin og hvilken forskel det havde gjort for mig. Nu er det jo så 1,5 år at jeg dagligt troligt har taget min stofskftemedicin hver morgen, og jeg har det stadigvæk godt. Det tog lidt over et år før mit stofskifte var inden for normalområdet, og nu behøver jeg kun at blive kontrolleret hvert halve år medmindre jeg selv føler for at få det kontrolleret. Jeg burde måske få det tjekket nu, da jeg desværre har fået glæde af en pilonidal cyste igen. Og hver gang den ligesom er blusset op, så har mit stofskifte været ude af balance. Men der har jeg også mærket at det var ude af balance, og det føler jeg ikke nu. Så trækker den lidt længere. Det er blevet min normaltilstand at have lidt småskavanker hist og her 😉 I denne uge har jeg fået bestilt nye briller, da synes også er blevet mere forringet. Livet som +30 åbenbart.

November måned er også dér vi tager hul på alle julefrokosterne. Jeg tror jeg lagde ud med mine sygeplejeveninder, men kan ikke huske det!? I år har vi allerede set hinanden til Meyers flæsestegssandwich, da der er en sej sygeplejerske der igen smutter afsted med Læger uden Grænser for et halvt år. Nicolai skal til julefrokost med arbejdet næste fredag, og jeg skal først med arbejdet d. 14. december.

Traditionens tro fik vi lavet dekorationer til juleklippeklister med min side af familien, og vi kan se frem til at være kreative igen den kommende lørdag. Jeg lavede denne diy julekrans,, og i år ved jeg endnu ikke hvad jeg skal give mig i kast med. Må bruge nogle aftener på at søge inspiration på pinterest…

Vi var forbi Anchers Havecenter som har en ret så fin juleudstilling, og den skulle være endnu vildere i år. Der er gratis glögg og æbleskiver iøvrigt! Og en masse smukke planter!

Jeg var poetisk omkring min sorte samvittighed vedrørende black friday. I år har jeg tænkt at gøre præcis det samme.

I fik et indlæg omkring mine hudplejerutiner og dem har jeg holdt ved lige. Jeg har købt mig en jaderulle for nyligt, som gerne skulle komme med posten snart. Den har jeg hørt godt om! og jeg har ikke betalt overpris for den 😉

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glimtende juleoutfit