Velkommen Ella!

den første juleweekend i år

I fredags nåede vi det hele. Børnenes fritidsaktiviteter, juletræet på torvet, risengrød og julefilm. Helt perfekt!  Nicolai kom tidligt hjem fra julefrokost, og vi fik arrangeret kalendergaver, farvet mælken lyserød, og det var nogle spændte børn der var mega klar lørdag morgen. Vi fik tændt kalenderlysene og julestemningen indtraf 100%. Nicolai tog med Alvin til fodbold, og jeg tog en kold dukkert – vandet var kun 4,3 grader. Men det var dejligt var det! Altså helheden i det 😉

Efterfølgende satte Passaten kursen mod Vesterbro, hvor der ventede et skønt babybesøg og lækker brunch. Det er jo bare hyggeligt. Vores egne børn er ikke såååå interesserede i babyer, men havde optur over at kunne se Disneychannel. Og sådan var de beskæftigede i de timer, hvor vi sad og beundrede baby og snakkede med forældrene. Genialt. Vores ældste skulle hjem til korkoncert på Køge gymnasium, og vi kom selvfølgelig og så hende optræde.

Det var med orkester, lotteri, æbleskiver, glögg – helt traditionelt som det skal være. Og en stolt datter og ditto forældre og lillebror.

Hjem og lave en hurtig aftensmad og så ellers få set julekalender. Helt perfekt at den 1. december faldt i weekenden. Vi hoppede virkelig ind i december med manér.

Søndag var der samme spænding angående nisseballade og gaver. Og skuffelse og irritation.

Nicolai kørte til odense og hentede Ella, så da Aya kom hjem fra spejder, var der ikke andet end lykke herhjemme, og det har der været siden.

-Sebrina

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen Ella!