Den hypede jaderulle - den billige version

Det kunne du lave i Køge i weekenden (uge 2)

Godmorgen! Jeg er en early bird her til morgen, da min bil skulle til service klokken 7.30. Her er heldigvis kaffe, Go’ morgen DK og fri wi-fi. Så der er tid til lige at kigge på hvad der skal ske i weekenden, og hvad man kunne bruge noget af sin tid i weekenden på her i Køge. Jeg synes nemlig ikke at jeg helt er mødt på arbejde endnu, så det er der i hvert fald tid til at catche op på.

Foruden svømning og gymnastik i dag for børnenes vedkommende, så får vi besøg af vores entreprenører til aften. Altså dvs. min bror og hans makker, haha. Og mine svigerinde og niece og nevø kommer også med. Så jeg skal ige have handlet ind til noget hurtig mad, og egentlig også nå en omgang med støvsugeren og en klud. Vi skal have styr på de sidste detajler i forhold til det nye tag og den nye udestue. Så vi bliver altså hjemme på matriklen i dag, og det bliver fedt at komme videre i processen, så taget og udestuen kan blive skiftet i løbet af foråret.

Men hvis du nu sidder derhjemme i Køge eller omegn, og ikke ved hvad du skal bruge din fredag aften på, hvorfor så ikke tage et smut forbi Køge Bowlingecenter? Der er åbent helt til 24! Jeg overvejer kraftigt at holde min fødselsdag for familien der, ligesom i gode gamle dage. evt. først noget spisning derhjemme og så en omgang bowling?

I morgen skal Alvin og jeg lidt tidligt ud ad døren, da Alvin skal til fodboldstævne. Heldigvis i Strøby, som blot er 10-15 minutters kørsel herfra. Og han glæder sig sådan. Det er så fedt, at han også kan se fidusen i fodbold, og det er så sjovt at se dem til de stævner dér. Aya og Nicolai skal i Køge Svømmehal, hvor der er et arrangement med Ayas klasse. Det er altså en fantastisk svømmehal med strømbassin, vipper, klatrevæg, rutsjebane og alt det der. Det er ren nostalgi for mig hver gang jeg er i den svømmehal, for den besøgte jeg, min bror og venner flittigt i vores ungdomsår. En tur med bus 256 fra Dalby ind til Køge Station, og så med S-toget et stop til Ølby Station, og fem minutters gang. Det var jo så fedt at bruge en hel søndag dér, og nu forstår jeg godt hvorfor mine forældre støttede op om det. En hel dag uden børn, som også kom hjem og var ret trætte og rolige, perfekt!

Når fodbold og svømning er slut, sætter vi kurs mod Herning, og smider børnene af ved mine forældre, og så maler jeg dannebrog på kinderne, og håber at håndboldherrerne fortsætter stilen som i aftes. Så i håndboldkampen? Jeg har ikke turde glæde mig for meget til turen, og ej heller snakket så meget om den, da vi har en lidt dårlig statistik med de der kæresteture. Der er nogle stykker eller flere der er blevet brugt i sygesengen, og det må altså ikke ske denne weekend. Ligesom børn der bliver syge juleaften pga. spændthed. Vi overnatter på Comwell i Middelfart og skal intet nå søndag, så vi kommer hjem som nye forældre… måske!

Var vi hjemme i Køge og ikke havde planer, kunne vi lige bryde det praktiske hurlumhej, som vi altid falder til om søndagen, med en tur på Køge Museum eller Legejunglen, som vi endnu ikke har besøgt. Vi har altid kørt til Ishøj for at komme i legeland, hvor der både er Leos Legeland og Dinos Legeland, men vi har jo faktisk vores eget lokale legeland her i Køge!

Må i få en fantastisk weekend allesammen! Husk at se håndbold og kig efter mig 😉

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den hypede jaderulle - den billige version