Lige nu [17.01.2019]

Det pissede mig af i sidste uge (3)

Der var mange fine ting i sidste uge, som var en uge der var travl. God men travl indtil vi fredag kl. 18 kørte ombord på Molslinjen, som var fyldt til bristepunktet. Jeg er imponeret over, hvor mange biler de kan få stablet sammen som tetrisklodser på den færge iøvtigt…

Der er nok en sammenhæng imellem travlhededen i sidste uge og min korte lunte. Og sådan er det jo bare engang imellem. Men min lunte over for børnene er blevet lidt længere, faktisk!

  • tirsdag var det vel, hvor jeg fik udstillet min mand på min story på instagram. Det pissede mig af, at han forlod en intens situation med børnene til fordel for håndboldtræning. Men efter lidt tænketid, faldt det mig ind, at det jo nok skyldtes, at jeg ikke signalerede at jeg var ved at eksplodere. Og det var lige netop præcis derfor at han kørte. Han opfangede det som, at jeg havde fuld kontrol over situationen, hvilket jeg jo på sin vis også havde, men jeg havde ikke helt kontrol over den frustation der boblede i min krop. Så lige efter begge børn var puttet og jeg lod frustationen få frit spil, blev det til raseri, som mundede ud i en lidt tarvelig, men trods alt sober besked, omhandlende hvad der er vigtigst at prioritere herhjemme, og at komme for sent til håndboldtræningen må medregnes i sådan et liv som vi har os.
  • jeg bruger jo en del af min arbejdstid på de danske motorveje, og indtil videre er jeg godt tilfreds med at det er sådan. Jeg får hørt en del god musik, podcast og lydbøger og er glad for at komme rundt i hele landet. Men det hænder sgu, at jeg kan blive lidt hidsig omme bag rettet. Og det sker, når lastbiler i myldretiden (!) skal overhale hinanden. Det skal de venligst lade være med
  • at der var blevet trukket 79 kroner fra min konto for en hjemmeside der sælger bøger og åbenbart abonnementer. Jeg havde købt en bog i en julegave, og mine øjne havde åbenbart ikke fanget, at når jeg købte den automatisk takkede ja til et månedsabonnement. Og min kære mand, som åbenbart virkelig står for skud denne gang, kunne jo lige påpege at det kunne jeg vel tænke mig til, når nu bogen var så meget billigere end andre steder.. Det pissede mig af. Det hele.
  •  at jeg efter at have haft min telefon retur i en uge, tabte den på betongulvet i Bellacentret. Klog af skade, har jeg nu brugt den aftale vi har her i firmaet, og de kommer ud på min arbejdsplads i morgen og fikser den. Det pisser mig ikke af. Men at jeg formår at smadre min telefon med så kort interval er fandme dumt! Jeg bliver desværre nok nødt til at købe mig et af de der hæslige læderetuier, som ellers kun den middeladrende generation og opefter har. Det andet går jo ikke.

-Sebrina

5 kommentarer

  • Kristina

    I stedet for et fint læderetui, kan du også bare købe en diskret bumper: https://www.ebay.com/sch/i.html?_from=R40&_trksid=m570.l1313&_nkw=black+iphone+bumper&_sacat=0

    De koster ikke meget, og hvis du så kombinerer det med noget panserglas, så er du ret godt dækket ind for bare 20 kr 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Okay jeg har et cover bagpå, men sådan én er måske bedre?
      Mange tak for tippet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Åhhh ja, jeg har også måtte bestille fra Ebay, for jeg har nu smadret min skærm og et beskyttelses cover, 2 gange og et bumper cover til bagsiden er ikke til meget nytte…. jeg håber på at den rædsel i gul vil få min IPhone til at overleve lidt længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Var det plusbog? I så fald er du ikke den eneste, der er hoppet i den fælde. Send mig evt en mail, så kan jeg fortælle, hvordan du kommer ud af det med stolthed og pengene i behold😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Nej det var det ikke, men ellers mange tak Louise 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige nu [17.01.2019]