mine fødselsdagsønsker

På mandag fylder jeg 33 år. Det har jeg det helt fint med. 30’erne har so far været fantastiske, og lige nu kører det ret godt, det hele. Men selvom jeg er blevet voksen, vil jeg tillade at kalde mig selv, så har jeg stadigvæk ønsker. Materielle ønsker. Og på søndag har jeg inviteret familien til brunch og bowling. Så jeg lader ikke bare dagen passere, omend jeg selv har lavet en meget tidlig aftale på Rigshospitalet på min ægte fødselsdag, så det med at få sang og serveret morgenmad om morgenen, kommer ikke til at ske. Det må blive efter fyraften så.

Tilbage til ønskerne:

  1. Nordal barbord (3695,-) Jeg er stadigvæk forelsket i det. Men jeg ved godt at det er en for dyr gave, men det er stadigvæk et ønske 😀
  2. Selvom jeg har gang i at få udryddet i min garderobe, har jeg en svaghed for tøj. Særligt når det har mønstre/ og eller farver. Som disse til 292,- fra ASOS. De må meget gerne pryde min forårsgarderobe.
  3. Jeg er heldig med fodtøj fra H&M. I hvert fald fra deres Premium collection. Støvlerne til 499,- er en sikker vinder hos mig. Klassisk, stilet, hård og sexet på én og samme tid. Er vild med farven!
  4.  Disse ballerina sko til 349,- har den fineste farve, og vil være perfekte til foråret og sommeren. Også fra H&M.
  5. Jeg har meget overtøj. Mange jakker. Men jeg ejer faktisk ikke en frakke. Så det har stået på listen længe, og denne til 499,-fra H&M ville være perfekt! Så må jeg få sendt nogle af de mange jakker videre…
  6. En Moccamaster! Vil gerne kunne lave filterkaffe, også. Denne står til 1699,-, men har set den på tilbud af og til.
  7. Elektrisk sovsepisker til 199,- har også sneget sig på listen. Takket være denne dame 😉
  8. Kjolen, som koster lige under de 300 kroner skriger jo bare “Sebrina!”. Så naturligvis er den også et ønske.
  9. Det her tæppe ville bare være perfekt til vores lille lyserøde toilet. Elsker det, og så koster det blot 125,-.
  10. Og når nu jeg har tjekket fodtøjetsortimenet ud fra H&M, så er der også kommet mere fodtøj på listen. Disse sandaler til 499,-med hæl og i en flot brun farve. Jeg har fået en svaghed for de modeller der blotter hælen.
  11. Der er ret meget elektronik på listen. Fordi nu har jeg jo plads til al den maskineri. En ismaskine er altså også på. En god én af slagsen. Vi har god erfaring med Wilfa, så tænker at denne model til 1995,- er god?
  12. Saphe trafikalarm. Fordi jeg kører rigtig meget, og mine kolleger siger jeg ikke kan leve uden 😉 Koster omkring de 400 kroner.
  13. Nu har jeg og hørt godt om det at dampe tøjet. Hvilken én der er den bedste, aner jeg intet om, men jeg ønsker mig altså en steamer og Ellos har et bredt udvalg. Denne koster 899,-.

Faktisk har jeg oplyst til de fleste, at jeg ønsker mig engelske pund, da jeg skal en smuttur til London med min veninde om 14 dage, og der kan jeg helt sikkert finde noget lækkert!

-Sebrina

 

det pissede mig af i vinterferien

Burde humøret ikke bare altid være i top når der er dømt ferie, med de bedste vi kender?

Næ.

Nedenstående pissede af mig i vinterferien:

– Børn der i kor med det samme, så snart vi har plantet røven i sædet og ikke har tændt bil eller spændt sikkerhedsselen endnu, spørger med lidt dominans i stemmen; “kan vi høre Prop & Berta nu?”. Og gentager igen inden for fem sekunder, fordi de ikke får et svar promtpe, fordi de voksne lige er optaget af at få istalleret sig i bilen, og tænde for den. Og gentager igen igen, imens jeg er igang med at åbne min Mofibo app op. JEG ER IGANG FOR HELVEDE! Og hvis I plager mere, så er der bare ikke mere Prop & Berta. Tror jeg nok jeg fik sagt……..

– Alvin der kastede sig ned med skiene på den første gang han skulle glide ned ad en meget lidt stejl pist, og helt bestemt mente, at han slet ikke kunne finde ud af det, og jeg så kunne smadre benene på den første tur, fordi han er pæn tung sådan at have med sig i en plov. Og Nicolai der prøver at berolige mig. Han kan sgu da sagtens være den overbærende dér på sit snowboard. Fik vidst også fortalt ham at han bestemt ikke vidste hvor hårdt det var, og nu havde jeg gjort det med begge børn i alle årerne. Og så tog han alligevel over, og en halv time efter susede Alvin selv ned ad pisterne….

-Børn der bliver så opslugt af ipads at de ikke vil ud på skiene igen efter frokostpausen. Og sådan fik vi indført at ipads kun var okay efter en hel dag på ski. De kan stadigvæk ikke styre det. Herhjemme er der zero ipads i hverdagene netop af dén grund. De bliver SÅ sure hver gang de bliver bedt om at slukke, og de foretrækker kun ipad og intet andet “leg”, hvis ipad er en mulighed. Suk.

-At blive spurgt for 5. gang; “er vi i Danmark NU?”, efter at have kørt i et par timer. Det spørgsmål fordoblede sig inden for nogle timer.

-Børn der pjatter efter de har fået en tydelig besked på, at nu var det godnat

-Sebrina

For et år siden



For et år siden var vi som nu også på vej hjem fra skiferie. Vi tog turen ned igennem Sverige, selvom den var et kvarter længere, for det skulle være en ret så smuk tur ned igennem det svenske landskab. Og det var det. Solen skinnende fra en skyfri himmel og sneen prydede landskabet. Vi havde haft en skøn skiferie, hvor Alvin også blev “selvstændig” på skiene, og vi kunne nu se frem mod skiferier uden at skulle have et barn i sele/imellem benene. Og for de af jer, der har børn og elsker skiferie, ved godt hvor fantastisk det er. Og hvad der nok var endnu mere fantastisk, var at ejendomsmægleren ringede til os på vejen hjem. Vi vidste det godt, men handlen var endeligt igennem. Vi havde skrevet under salgsaftalen på vores hjem i Solrød, og havde ikke fundet vores nye hjem. Men vi havde indstillet os på Køge, og havde bestilt en fremvisning på et hus i Køge om søndagen, dagen efter vi var hjemme fra ski. Og det var så det hus vi købte. Det er vildt og rørende. Imens vi var igang med at byde på huset fik jeg også tilbudt det job jeg har i dag. Det havde stor betydning for vores økonomiske situation og vi vidste, at vi kunne købe huset uanset hvad. Vi fik dog stadigvæk et godt afslag på det, hvilket i dag betyder at vi om en måneds tid kan få nyt tag, ny udestue, nye vinduer og formentlig også få det filset. I denne proces traf jeg et valg. Jeg ville ikke længere ærgre mig over min lønseddel hver måned. Jeg ville have et hus et bestemt sted for vores families skyld. Og det var op til mig, men med fuld opbakning fra Nicolai, som støttede mig uanset hvad jeg valgte, og påpegede x flere at jeg skulle takke ja til jobbet, hvis jeg ønskede det, og ikke kun pga en murermestervillla centralt i Køge. Så det gjorde jeg. Takkede ja. Med den tanke i hovedet, at jeg søgte jobbet flere måneder inden vi overhovedet havde fundet huset, da jeg var igennem flere tests og samtaler. En proces som var så uvant for mig, så jeg havde ingen fornemmelse af om jeg var købt eller solgt.

Dagen inden jeg startede på det nye job var jeg ked af det og bange. For alt det nye der skulle ske, og jeg følte skyld. Følte at det var MIG der var skyld i at børnene skulle flyttes fra deres trygge rammer inden for nogle måneder, og at jeg hver dag ville savne mit arbejde og kolleger fra fertilitetsklinikken. Og så var det at Nicolai kunne få mig på andre tanker. Det var os der havde truffet det valg. Vi ville andet for vores børns skyld, særligt Aya som skulle skifte skole uagtet flytning eller ej. Og vi ville have mere plads. Og at jeg da naturligvis ville savne mit arbejde på fertilitetsklinikken, fordi “du engagerer dig altid i dit arbejde og fokuserer på det gode og potentialer, det er din evne, så naturligvis vil du savne det, men måske du også vil blive glad for dit nye arbejde? Ligesom du har været på alle dine andre arbejdspladser, hvor du altid har fået at vide, at du kan komme tilbage. Du vil bare mere lige nu”. Og det er er blandt andet derfor at jeg elsker ham så højt. Min mur. Og han havde ret. Da jeg kom hjem efter min første arbejdsdag var smilet stort, og det har det været siden.

Det seneste år har vi haft medvind, og for lidt tid siden snakkede vi netop om det. Det er gået så stærkt for os. Vi fik begge nye jobs (Nicolai en anden stilling i samme virksomhed), købte hus og flyttede til en ny by. Vores datter har mange gode veninder, Alvin er klar til SFO start om en måned sammen med alle sine nye gode venner i Køge. Og vores hus skal shines op allerede under et år efter vi flyttede ind. Nicolai har særligt haft svært ved at hvile i at det er rigtigt. At det er vores liv nu. At det er noget vi har skabt, sammen. Men det er det, og vi nyder den medvind, vi kan jo ikke vide hvornår det vender. Og nu vil jeg kigge ud ad vinduet igen, ud på det smukke svenske landskab, for vi har naturligvis valgt den smukkeste vej hjem til Køge.

Sebrina

Det var den skiferie

Selvom jeg altid glæder mig til at komme hjem, så bliver jeg hver gang lidt sørgmodig, når skistøvlerne og skiene skal pakkes ned igen. I et helt år skal de stå i den taske. Jeg håber at vi på et tidspunkt, kan få prioriteret 2 x skiferier årligt. For det er yndlingsferien.

også selvom at vi på denne skiferie kun har haft én (men tilgengæld også fantastisk!) solskinsdag, og resten af dagene har det været tåget, med sne, isslag og blæst. Men på trods af det, har det stadigvæk været en dejlig ferie, og vores børn er sgu blevet så dygtige på de ski. Vi er nogle stolte forældre! Og det pynter på selvværdet.

Og det er ikke alene skiløbet som gør sådan en ferie til noget særligt. Det er bare stemningen, roen og nærværet som skiller sig ud fra andre ferier. Og jeg er blevet nysgerrig på andre sommerferieformer, hvor vi er aktive sammen om dagen. Vandring, cykling eller noget kanohalløj…? For at se om det kan give lidt af det samme.

Vi er lige blevet færdige med at rengøre lejligheden, og nu vil jeg spille det sidste spil camdy crush, og glæde mig til at køre igennem smukke Sverige i morgen, og komme hjem til vores dejlige Køge. Vi skulle komme hjem til forår, og det er vi så klar til.

Sebrina

weekenden hvor vi kom på skiferie

Ferien som vi prioriterer allermest, vores skiferie, er nu igang, og det er lige så skønt, som det altid er. Naturen, nærværet, den fysiske udfordring, og at se børnene udvikle sig dag for dag, deres glæde og stolthed, jamen det spiller bare 100%. Og vaflerne og den varme kakao. Og saunaen! Og en masse timer med candy crush om aftenen. I LOVE IT! Vi sover alle godt om natten, og det er et perfekt break for hverdagen. Næste års skiferie blev planlagt i dag, over et facetimeopkald med min bror. De sneeste par år, har vi ikke været afsted med min bror og hans familie, og det har vi savnet, så næste år skal det altså være.

Nå, men nu skal det her indlæg jo handle om weekenden, som begyndte fredag. Fredag var jeg hjemme med Alvin, som har døjet med noget bihulebtændelse. Jeg måtte dog hurtigt et smut forbi arbejdet, men ellers var der god tid til at få styr på tøjvask, lidt rengøring, og få pakket ud og ned igen. Og om aftenen kunne vi fejre min far på Bones i Køge, som fyldte år. Et perfekt sted for børnene.

Derefter hjem og få læsset bilen, og komme i seng, for at stå op lørdag kl. 5, og spendere de næste 10 timer i passaten kun med få pauser, og en længere én på Mc Donalds. Vi kunne låse døren op til vores lejlighed i Stöten kl. 16, og glæde os over dens gode standard; gode store værelser, alle slags hårde hvidevarer, sauna, tv og en stor sofa. yes! Og ikke mindst den gode beliggenhed. Så en stor anbefaling herfra. Vi fik smækket en lasagne sammen, samt en dej til køleskabet, og så var Aya og jeg oppe allerede 6.30 lørdag, da nogen var ret så spændte på at komme ud på skiene. Vi kunne sætte boller i ovnen, og tage det stille og roligt, men være klar lige så snart lifterne åbnede kl. 9. og ja, så gik dagen jo med ski!

Børnene imponerede og vi fik kørt os godt trætte. Undervejs fik vi vafler, chokladbollar samt varmt kakao. Forkosten snuppede vi hjemme i “hytten”, da mine forældre har bragt varer med til det store frokostbord med hjemmefra. Så er det okay at bruge det ekstra på de søde sager ude på pisterne 😉

Vi sluttede søndagen med mørbradgrøde, en tur i sauna og candy crush i sofaen (for mit vedkommende).

….altså, den bedste weekend længe.

 

-Sebrina