kulturnat i Køge i dag og andet godt i weekeden (uge 5)

Det pissede mig af i sidste uge (5)

  • Ovenstående fra Joakim B. Olsen. Den mand formår at bringe mit pis i kog stort set hver gang han udtaler sig om noget som helst. Det er nok meningen, tænker jeg? For han mener nok ikke oprigtigt det han udtaler, vel?
  • at jeg ikke kunne finde min pung i går morges. Fordi jeg ikke havde fået lagt den korrekt i min jakkelomme efter at have handlet ind lørdag aften. Den blev fundet i Netto af en sød medarbejder, som ringede til mig. Og jeg græd lidt bagefter. Jeg skal gøre mig mere umage hvad angår pung, mobil og smykker. Det skal jeg bare. For jeg chiller ikke ligefrem når jeg ikke kan finde lortet, selvom “alt ordner sig til sidst”, som min datter fortalte mig, lige efter nettodamen havde ringet til mig. Hun har så evigt ret, min kloge betænksomme datter.
  • at Aya ikke gad at slukke for sin mobiltelefon som spillede julesange, da vi kørte i bil i går. Tænker min korte lunte havde noget at gøre med den mistede pung situation (som da ikke var fundet på det tidspunkt). Eller nej. Det pisser mig af, når hun ikke vil slukke for sin mobiltelefon, når jeg beder hende om det. “NU slukker du, lige nu hører vi radio, SLUT!”, fik jeg sagt majet højt. Og det virkede… denne gang.
  • at jeg dryppede i bukserne, da jeg skulle sjippe til crossfit, fordi jeg ikke havde fået tømt blæren lige inden træning. Det kan sgu da ikke passe!? Der er gået meget kniiib i den igen kan jeg love for.
  • at jeg ikke kan lave flere doubleunders i træk. Det giver kun mening, hvis man går til cross fit, tror jeg.

-Sebrina

 

5 kommentarer

  • Anna

    Sådan som jeg læser tweetet, stiller han faktisk et spørgsmål – og det skal vel altid være tilladt, idet det ellers bliver umuligt at have en reel debat om tingene, som er essentielt i et demokrati. Han har sidenhen lavet endnu et opslag, som begrunder hans spørgsmål, og deri har han linket til en række undersøgelser mv., hvoraf det fremgår, at tredjegenerationsindvandrere med dansk navn faktisk er bedre integreret, så relevant er spørgsmålet måske? Jeg er absolut ikke enig med JBO og mener ofte han skyder langt forbi, men man skal passe på, at man ikke begynder at gå efter manden i stedet for bolden. Det virker som om, at er man blå, så skal man synes alt, hvad de røde gør, er noget klyt og ligeledes, er man rød, skal man synes, at alt hvad de blå gør, er noget klyt. Så jo, han mener nok, hvad han skriver – nemlig at stille et spørgsmål, som skal danne grundlaget for debat?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marie

      Det er nemt at blive sur pr. automatik, når JBO sender noget ud. Det bliver jeg ofte selv. Han opstiller det muligvis kritisabelt, men han har faktisk fat i noget. For god ordens skyld, må jeg hellere understrege at jeg ikke stemmer på ham eller hans parti, men jeg vil så gerne at hele integrations-diskussionen bliver belyst med sande fakta – bl.a. for at kunne argumentere imod flere af blå bloks udmeldinger.
      En jobansøger med navnet Mohammed vil i højere grad blive umiddelbart frasorteret ift. jobansøgeren Jens. Det er et problem, der skal tages fat i. Ikke nødvendigvis ved at kalde sit barn Jens eller Emma, det er da fuldstændig op til den enkelte, men ved at tage fat i roden. Konstante afvisninger vil selvfølgelig gøre Mohammed enormt frustreret, hvilket afføder en ny række problematikker. Her er en problematik, som helt sikkert bør blive taget fat i et andet sted, end hvor JBO starter.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • De Normale.

      Hej Anna
      Alle må stille spørgsmål, ligesåvel som min datter må have lysten til at spille julemusik. Nu handler indlægget om hvad der pissede mig af, og det gjorde Joakim B Olsens tweet. Jeg kan jo ikke trække mine følelser tilbage fordi han efterfølgende kommer med en begrundelse for sit spørgsmål. Nogen bliver pissed over ét og andre over andet. Og det her indlæg handler ikke om politik, men om hvad der pissede mig af i sidste uge, og det ved kun jeg. Det handler ikke om det er berettiget eller ej, men det viser en side af mig, som jeg ikke altid er stolt af, og sommetider er jeg, fordi det bare jo er mig. Mette Frederiksen kan også sagtens gøre mig pissed, også selvom jeg synes hun var toppen for 10 år siden 😉

      Venligst Sebrina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Misa

    Ingen af de navne han nævner er danske, desuden så er hans eget navn heller ikke af dansk oprindelse. Navnene er meget almindelige i Danmark, men de er altså ikke danske.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

kulturnat i Køge i dag og andet godt i weekeden (uge 5)