en weekend med influenza, maling af tvillingeværelse, besøg og andet

Selvros for januar

Altså januar er nu forbi, og jeg har ikke glemt hvad jeg som sådan havde sat mig for i 2019. Nemlig mindre skæld ud herhjemme. Og dermed er det også med stolthed at jeg vil rose mig selv for:

  • at jeg har skældt mindre ud på børnene. Jeg har formået at forebygge nogle konflikter, men også rummet nogle konflikter og tacklet dem godt. Min lunte kan nogle gange stadigvæk være (for) kort, men det er faktisk blevet markant bedre, at mit fokus har været på mindre skældud. Jeg har lyttet, læst, set og snakket om emnet, og tror mit fokus på det, har god effekt. Jeg vil igen tippe om Rikke Winckler i den forbindelse, hvis andre sidder derude og har et ønske om mindre skældud.

udover det vil jeg også rose mig selv for

  • ikke at blive ked af det eller særligt skuffet, da det viste sig at vi ikke kan få glaserede tegl på vores hus. Det må vi simpelthen ikke. Og så gider jeg ikke bruge krudt på at ærgre mig over det. Så jeg fokuserede på de fordele ved ikke at få de glaserede tegl, hvilket allermest omhandler økonomien i det. Det bliver billigere med engoberede tegl (som også har en lille glans) i stedet for.
  • at jeg i den første arbejdsuge hvilede 100% i at der ikke var de vilde arbejdsopgaver. Jeg vidste det ville komme, så nød faktisk roen før stormen. Stormen har varet i små to uger nu, og ferie om 1,5 uge bliver godt 😉
  • at have afholdt nogle gode undervisningsseancer i forbindelse med mit job. Jeg begynder at føle det nu, og at undervise 50 sundhedspersonaler (læger og sygeplejersker) eller blot tomandsundervisning er lige mig!
  • at jeg har været stabil med træningen i januar. Det gør så meget godt for mit sind
  • at have fået sat lidt til salg på @denormalesbutik og faktisk har solgt mere end hvad jeg har købt.

Please byd endelig ind med, hvad du kan rose dig selv for i januar. At have holdt dit nytårsforsæt? Eller det modsatte? At skide højt og helligt på det, og hvile i det.

-Sebrina

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

en weekend med influenza, maling af tvillingeværelse, besøg og andet